Familie.
Amenemhat III er søn af Sesostris III og Khnemet-neferhedjet II. Vi kender 2 af Amenemhat III hustruer, Aat og Hetepi der er mor til Amenemhat IV. Han har også døtrene Sobekneferu, Neferuptah, Hathorhetepet, Nubhotepet og Sithathor B. (Dodson/Hilton 2004:95) Det ser ud som at Amenemhat har haft svært ved at skaffe en mandlig arving. Resterne efter Hetepi giver hende ingen royale titler. Altså en ikke kongelig kvinde som mor til tronfølgeren. Flere kongelige kvinder blev begravet i ”den sorte pyramide” i Dashur.

Regeringstid.
Amenemhat III’s regeringstid begyndte, som sam-regent, i Sesostris III’s regeringsår 20. Dette regnes samtidigt som Amenemhat’s år 1. der findes flere dobbelt steler med år 20 og år 1.

Kanalbyggeri og Fayoum Oasen.
Et område der havde Amenemhat III’s opmærksomhed var Fayoum. Under hans lange regeringstid forsatte arbejdet med at regulere vandet til og fra Birket Qarun / Moeris søen. Sesostris II havde begyndt en dræning af Fayoum, med en kanal til Nilen. Amenemhat III fik gravet en ny kanal ”Mer-Wer” (den store kanal) 16 kilometer lang og 1,5 kilometer bred, i dag kendt som Bahr Yosuf kanalen. Der blev opført spærringer der gjorde det muligt at regulere det indløbende vand under den årlige oversvømmelse. Moeris søen var i stand til at lagre 13 milliarder kubikmeter vand fra oversvømmelsen. Som et minde om begivenheden opstillede Amenemhat III to siddende, 12 meter høje, kolossal statuer ved Biyuamu, der fra deres høje sokler, overså søen. (Dodson 1995/2005:65) (Baker 2008:27).
Arbejdet med det store projekt blev afsluttet efter hans død, af hans efterfølger Amenemhat IV og Sobekneferu. Fayoum blev Ægyptens kornlager, og kanalen var fortsat i brug til 230 fvt. hvor Lahun grenen af Nilen sandede til.
Mod slutningen af hans regeringstid, år 46/47 indsatte han Amenemhat IV som medregent. En indskrift i Konosso i Nubien bekræfter hans år 1.

Stenbrud og Minedrift.
Stenbrud og miner over hele Ægypten, i Nubien og på Sinai halvøen blev sat i drift.

Minedriften efter ametyst i Wadi el-Hudi er den primære udnyttelse af området under Mellemste Rige. (ca. 2000 til 1700 fvt.) Ametysten er en violet farvet halvædelsten, der benyttes til smykker. Under Mellemste Rige var Ametyster på mode og højt værdsat af eliten i Ægypten. 12.dynasti kongerne hentede ametyster nok fra minen, til at dække behovet for smykker til dronninger og prinsesser og eliten, og som belønningsgaver til medlemmer af kongens stab, for deres tjenester.
Under Sesostris I begyndte opførelsen af den bosættelse, vi nu kender som Site 9.
Billede kort site 9. MANGLER TEKST

Amenemhat III havde ekspeditioner til Wadi el-Hudi år 11, 20 og 28.

Amenemhat III havde ekspeditioner til Wadi Hammamad, i år 2, 3, 19, 20 og 33.

Asiatisk indvandring i forbindelse med manglende arbejdere til de store kanal-udgravning ved Faiyum. Hawara og Josef kanalerne. Også på Sinai benyttedes asiater som arbejdskraft. Alle de store projekter blev påbegyndt i en særdeles god periode med rigeligt vand i den årlige oversvømmelse. Så at brødføde en stor befolkning var ikke et problem. Men efter en række år med lav vandstand begyndte en økonomisk nedgangstid. De mange asiater udgjorde nu en væsentlig del af befolkningen i deltaregionen. Amenemhat III ’s passivitet over for indvandringen i deltaet, kan have opmuntret de såkaldte Hyksos folk til at bosætte sig i det østlige delta, hvilket fører til slutningen af 12.dynasti og ægyptisk herredømme i landet. (Shaw 2003:157)

Udenrigs politik.
I Nubien fortsætter Amenemhat med at opretholde den grænse mellem 2. og 3.katarakt, som den var fastlagt af Sesostris III. Så han opfyldte vilkårene på Semna stelen fra år 16. ”Visselig, en hver af mine sønner der vil styrke denne grænse, som min majestæt (jeg) har fastsat, han er min søn, han er født for min majestæt. Han er billede af en søn der står sin far bi, der befæster hans grænse, der har avlet ham.” (Breasted 2001:295-96) (Dodson 1995/2005:61)
Genstande relateret til Amenemhat III regeringstid er fundet fra 3.katarakt i Nubien til Byblos i Libanon og Ugarit i Syrien.

Sinai.
Minedriften på Sinai er vigtig for Amenemhat III, han får gennemført mindst 25 ekspeditioner til turkis og kobberminerne i Wadi Maghara og Serabit el-Khadim . Den første dateret år 2, og den seneste år 45. der er fundet 59 grafiti skrevet af udsendte embedsmænd under Amenemhat III. (Shaw 2003:156) (Baker 2008:27).
Indskrift fra Wadi Maghara ”år 2, under hans majestæt, kongen af Øvre og Nedreægypten Ni-maat-ra, søn af Ra, Amenemhat, må han leve evigt. ….. chef for skatkammeret Khentkhetihotep- Khenemusu, blev sendt for at bringe malakit og kobber.” herefter liste med 734 soldater. Den sidste daterede indskrift fra Sinai vedrørende Amenemhat III, er fra Serabit el-Khadim og er fra ” år 45.(Breasted 2001:315)

I forbindelse med udvindingen af kobbermalm og udsmeltning af metallisk kobber til barer, blev bygget en landsby i Serabit el-Khadim. Der blev gravet brønde og bygget fæstningsværker til beskyttelse af minearbejderne mod overfald af lokale beduiner.

I Serabit el-Khadim renoverede og udvidede Amenemhat III templet for Hathor, turkisernes gudinde.
Under Amenemhat III blev hulerne templerne i Serabit for gudinden Hathor og guden Sopdu renoveret. Hathor temblet blev udvidet til ca, 6 x 3 meter. Midt i hulen efterlod man en firkantet søjle, der støttede loftet. Søjlen var dekoreret med Farao over for Hathor, der giver ham et scepter. Under denne scene ser man Ameny-seneb, Khenum-su og andre embedsmænd. Hulens væge blev dækket med puds, og overskrevet med bønner til turisernes gudinde om held med arbejdet. Overfladen er i dag smuldret væk, og inskriptionerne går tabt. Ameny-seneb, opsatte et alter i kongens navn
Den mindre hule, der blev afsat til krigsguden Sopdu, blev sandsynligvis renoveret samtidigt med Hathor templet. Der var her ingen tegn på inskription eller steler. Hulen var simpelthen et afrundet apsis med tre trin der førte op til det. (Eckenstein,1921: )

Nubien.
Nubiens fortsatte betydning er veldokumenteret. Der er ingen indikationer af militære ekspeditioner, men i stedet en række inspektionsture af embedsmænd, udsendt af kongen. Det ser ud som der har været en opstand i år 9. (Baker 2008.27). ” År 9, under hans majestæt, kongen af Øvre og Nedreægypten Ni-maat-ra, altid i live, for evigt……. Jeg rejste nedstrøms med grænsepatruljen, der døde ingen under rejsen, og ingen er sendt i fængsel. Jeg dømte og dræbte de rebeller, Majestæten værdsatte mig.” (Yvanez 2010:29)
Som under Sesostris II og III havde forterne ved Semna en opgave med at måle vandets højde i den årlige oversvømmelse. Målingerne af vandstanden fortsatte under Amenemhat III, og optegnelser fra Kumna og Semna, der strækker sig over hans regeringstid viser en stor variation af oversvømmelsens højde. Fra år 30 en måling der viser en vandstands-stigning på 5,1 meter, modsat ser det ud 10 år efter i år 40. hvor stigningen kun var 0,5 meter. (Shaw 2003:157)
Den mest omfattende indskrift findes i dag i Nationalmuseet i Khartoum i Sudan. SNM 34453 a,b,c. Den består af 3 blokke, med 4 liners indskrift.
”1) vandkant af oversvømmelsen i år 22, under hans majestæt, kongen af Øvre og Nedreægypten Ni-maat-ra, søn af Ra, Amenemhat, må han blive givet liv, stabilitet og magt,som Ra for evigt.”
2)“vandkant af oversvømmelsen i år 43.”
3)“vandkant af oversvømmelsen i år 7 (?), under hans majestæt, kongen af Øvre og Nedreægypten Ni-maat-ra, lever evigt.”
4)“vandkant af oversvømmelsen i år 37, under hans majestæt, kongen af Øvre og Nedreægypten Ni-maat-ra, altid i live, for evigt.” (Yvanez 2010:64-65)
Et par andre indskrifter der også referere vandets højde er SNM 34535 fra år 32 og SNM 34429 fra år 41. de kommer fra Kumna.

Sorte Pyramide, Dashur.

Pyramiden ” Amenemhat er smuk” basen 105 x 105 og højde 75 meter.

Den første pyramide Amenemhet III byggede for sig selv, var “den sorte pyramide” i Dashur. men der var konstruktion problemer, og dette blev opgivet. Omkring år 15 i hans regeringstid, kongen besluttet at bygge en ny pyramide i Hawara . pyramiden i Dashur blev brugt som gravplads for flere kongelige kvinder.
Problemet var at pyramiden blev bygget i et af de laveste liggende områder i Ægypten, kun 10 meter over havets overflade og tæt ved Nilens vandstand under den årlige oversvømmelse. Så pyramidens fundament af lersten opsuger vand, det ustabil byggemateriale tilladt grundvand fra Nilen at sive ind i væggene, hvilket får hele pyramiden at slå revner og synke sammen.

Den “sorte pyramide”, er den oprindelige kerne i en pyramide bygget af soltørrede lersten. Den var beklædt på ydersiden med små blokke af hvid Tura-kalk. De blokke af beklædningen der ikke er fjernet til andre formål, ligger i dag spredt omkring pyramidens fod. Pyramiden var oprindeligt ca. 75.meter høj med en base længde på 105 meter og en hældning på 57 (Lehner 2008:87-89)
Udgravningen af pyramiden blev påbegyndt af franskmanden Jacques de Morgan i 1894-94, men ikke gjort færdigt, men senere mellem 1976 og 1983 blevet udgravningen afsluttet af Det Tyske Arkæologiske Institut i Cairo, ledet af Dieter Arnold.

Pyramidekompleks Hawara.

. Omkring år 15 begyndte han opførelsen af Pyramidekomplekset i Hawara. Det er det mest omfattende af hans monumenter. Han opførte et kompleks med samme grundplan som Djosers i Sakkara, med pyramid og festivalgård. Foran pyramiden byggede han et dødetempel, det blev kendt som ”Labyrinten” på grund af de mange værelser og korridorer. En grundplan over templet var vanskelig at rekonstruere skønt beskrevet i antikken af blandt andre Herodot og Strabo, men ingen af dem har en plan over ”Labyrinten”..Heller ikke Flinters Petrie der udgravede området i 1888 kunne heller ikke tegne en fuldkommen plan over templet. (Shaw 2003.158)

Genstande i Museer og Samlinger.

Amenemhet.III. AM17950.NEM.

Amenemhet.III AM17551.NEM Foto EC