Cleopatra VII blev født i 69 fvt. som datter af Ptolemæus XII Auletes, Hendes mors identitet er usikker, men hun forbindes ofte med Cleopatra V Tryphæna.(Tyldesley 2006 s.201)

Som medlem af den ptolemæiske kongefamilie indgik Cleopatra i den dynastiske tradition, hvor søskendeægteskaber blev brugt til at bevare magten inden for familien.

Efter Alexander den Stores erobring af Egypten i 332 fvt. kom landet under det græsk-makedonske ptolemæiske dynasti, grundlagt af Ptolemaios I Soter. Herskerne talte græsk og havde deres politiske og kulturelle centrum i Alexandria. Selvom de regerede som faraoner i egyptisk tradition, bevarede kongefamilien i mange generationer sin græske kultur og identitet.
Cleopatra VII adskilte sig fra mange af sine forgængere ved sin uddannelse og sproglige kunnen. Ifølge den antikke historiker Plutarch beherskede hun flere sprog og kunne blandt andet tale egyptisk, hvilket var usædvanligt blandt de ptolemæiske herskere. Denne evne styrkede hendes rolle som farao og gjorde det muligt for hende at knytte tættere forbindelse til den egyptiske befolkning, samtidig med at hun var en del af den hellenistiske kultur i Alexandria.

Efter faderens død i 51 f.v.t. besteg Cleopatra, som 17-årig. tronen sammen med sin yngre bror Ptolemæus XIII, som hun formelt blev gift med. (Clayton 2006 s.216)(Tyldesley 2006 s.201)
Forholdet udviklede sig hurtigt til en magtkamp, der førte til borgerkrig i Egypten.(Det vender vi tilbage til senere)

Efter Ptolemæus XIII’s død år 47.fvt.regerede Cleopatra kortvarigt sammen med endnu en bror, Ptolemæus XIV, i overensstemmelse med dynastiets traditioner. (Clayton 2006 s.216)

Hendes søster Arsinoë IV, blev også involveret i stridighederne om magten og gjorde oprør mod Cleopatra under konflikten med Rom. (Clayton 2006 s.216)

Cleopatras familieforbindelser rakte imidlertid ud over Egypten.
Hendes politiske alliance med Julius Caesar resulterede år 47 fvt. i fødslen af sønnen Ptolemæus XV Caesarion, der blev anerkendt som hendes medregent. (se Cleopatre VII pt 2)
Senere fik hun tre børn med Marcus Antonius: Datteren født 40 fvt. Cleopatra Selene II, der år 20 fvt. gift med den nubiske prins Juba II og år 36 fvt. tvillingerne Alexander Helios og Ptolemæus Philadelphos. (Tyldesley 2006 s.206) (se Cleopatre VII pt 2)

Gennem disse familierelationer forsøgte Cleopatra både at sikre dynastiets fortsatte magt i Egypten og at skabe politiske forbindelser til den nye romerske elite, som i stigende grad dominerede Middelhavsområdet.
Med hendes død i 30 f.v.t. ophørte imidlertid den ptolemæiske slægtslinje i Egypten.

Opstand i familien.
Forholdet mellem Cleopatra og hendes yngre bror Ptolemæus XIII udviklede sig hurtigt til en alvorlig politisk konflikt efter deres fælles tronbestigelse i år 51 fvt.
Ifølge deres fars testamente skulle de regere sammen, men i praksis blev magten hurtigt koncentreret omkring en gruppe rådgivere ved hoffet.
Særligt eunukken Pothinos, generalen Achillas og læreren Theodotos støttede Ptolemæus XIII og forsøgte at begrænse Cleopatras indflydelse.(Clayton 2006 s.216)(Tyldesley 2006 s.206)

Cleopatra søgte at styrke sin egen position ved at optræde som enevældig farao, blandt andet ved at lade sit navn stå alene på officielle dokumenter og mønter.
Dette blev opfattet som en udfordring mod den etablerede magtbalance ved hoffet.
Omkring 49–48 fvt. lykkedes det modparten at fordrive Cleopatra fra Alexandria, hun blev advaret, hvorefter hun måtte flygte via det østlige Nildelta og videre til Syrien.

Der begyndte hun at samle støtte blandt lokale herskere og lejesoldater for at generobre sin position i Egypten.
Cleopatra organiserede en hær og rykkede mod grænseområdet ved Pelusion i det østlige Nildelta.

Samtidig, fik Ptolemæus XIII Egypten involveret i den romerske borgerkrig mellem Julius Caesar og Pompejus. Efter Pompejus havde lidt nederlag til Cæsar i slaget ved Pharsalos i 48 f.v.t. flygtede han til Egypten i håb om støtte fra Ptolemæus XIII.

Da hans skib ankom til den egyptiske kyst blev Pompejus modtaget af General Achillas, og under hans ledelse blev Pompejus lokket over i en mindre båd nær Pelusion, vel ombord, blev han stukket ned af Lucius Septimius og de andre soldater, mens hans hustru og ledsagere så på fra skibet.
Mordet blev organiseret af hoffets rådgivere Pothinus og læreren Theodotos af Chios, der håbede at vinde støtte og gunst hos Julius Caesar.
Planen slog imidlertid fejl, da Caesar ifølge de antikke kilder blev forfærdet over mordet på sin tidligere rival.(Plutarch,”Life of Pompey,s.79–80)

Da Cæsar kort efter ankom til Alexandria, blev han hurtigt involveret i konflikten mellem Cleopatra og hendes bror. Cleopatra formåede at mødes med Cæsar og overbevise ham om at støtte hendes sag.
Den efterfølgende alexandrinske krig (48–47 fvt.) udviklede sig til en række kampe i og omkring Alexandria.
Konflikten endte med, at Ptolemaios XIII’s styrker blev besejret. Under kampene flygtede kongen fra slagmarken, men druknede i Nilen i 47 fvt.
Cleopatra kunne derefter vende tilbage til magten i Alexandria og fortsætte sin regering, formelt sammen med sin yngre bror Ptolemaios XIV.

Cleopatras Liv fortsætter i Cleopatre VII pt 2