Djedefre var den tredje regent i 4. dynasti og regerede ca. 2566–2558 f.v.t. Han var søn af Khufu og efterfulgte sin far som konge. Djedefre er især kendt for at have bygget sin pyramide ved Abu Rawash nord for Giza. Han var også den første farao, der gjorde titlen “Søn af Ra” til en fast del af den kongelige titulatur. Selvom hans regeringstid var kort, fik han stor betydning for udviklingen af kongemagten i Det Gamle Rige.

Navn
I ældre litteratur gengives navnet ofte som Radjedef, mens den moderne translitteration normalt er Djedefre.

Han var den første egyptiske farao, der konsekvent anvendte titlen Sa-Ra (Søn af Ra) som en fast del af den kongelige titulatur. Dette afspejler den stigende betydning af solguden Ra i begyndelsen af 4. dynasti og markerer en vigtig udvikling i den kongelige ideologi. Titlen blev herefter anvendt af næsten alle senere faraoer gennem resten af Egyptens historie (Lehner 1997: 120–122; Verner 2001: 274–277; Shaw 2000: 93–95).

Familie
Djedefre var søn af farao Khufu, mens hans mors identitet fortsat er ukendt. Det er muligt, at hun var en af Khufus sekundære hustruer, men ingen samtidige kilder nævner hendes navn.

Hans dronning var sandsynligvis Hetepheres II, der var datter af Khufu og enke efter kronprinsen Kawab. Ægteskabet kan have styrket Djedefres arveret til tronen, men baggrunden kan ikke fastslås med sikkerhed. En anden hustru var sandsynligvis Khentetenka, som kendes fra fund ved Abu Rawash.

Blandt Djedefres børn nævnes sønnerne Setka, Baka, Hernet og sandsynligvis Nikaudjedefre, mens døtrene omfattede Neferhetepes og muligvis Hetepheres. Flere af disse familiemedlemmer kendes fra statuefragmenter og indskrifter fundet i pyramidekomplekset ved Abu Rawash, men slægtskabet er ikke altid sikkert dokumenteret (Dodson & Hilton 2004: 52–58; Verner 2001: 274–280; Valloggia 2011).

Vejen til tronen
Djedefre overtog tronen efter sin far Khufus død. Den sandsynlige tronfølger, kronprinsen Kawab, døde tidligere og kom derfor aldrig til at regere. Djedefre blev dermed den næste arveberettigede søn af Khufu.

Der har tidligere været fremsat teorier om en konflikt mellem Djedefre og Khufus familie, men der findes ingen samtidige kilder, som dokumenterer en magtkamp. Tværtimod peger de arkæologiske fund på en forholdsvis normal tronfølge inden for kongefamilien. At Djedefre giftede sig med Hetepheres II kan have bidraget til at styrke hans dynastiske legitimitet, men dette kan ikke bevises.

Kort efter tronbestigelsen indledte Djedefre opførelsen af sit pyramidekompleks ved Abu Rawash, cirka otte kilometer nord for Giza. Valget af en ny kongelig gravplads markerede et brud med traditionen fra Khufu og blev et af de mest karakteristiske træk ved hans regering (Lehner 1997: 170–175; Verner 2001: 274–280; Dodson & Hilton 2004: 52–58).

Regeringstid
Djedefres regeringstid er fortsat usikker, men de fleste egyptologer mener i dag, at han regerede i omkring 11 år, sandsynligvis fra ca. 2570 til 2559 f.v.t. Turin-kongelisten tillægger ham otte regeringsår, mens arkæologiske fund peger på, at hans regering kan have været længere. Den vigtigste samtidige oplysning stammer fra en indskrift med omtalen af “året for den 11. kvægoptælling”, fundet på en tagblok fra Khufus sydlige bådgrav ved Giza. Hvis kvægoptællingen blev afholdt årligt, svarer det til mindst 11 regeringsår, mens en toårig optælling ville give en længere regeringstid. De fleste forskere anser dog en regering på omkring 11 år for den mest sandsynlige (Verner 2001: 280–282; Ryholt 2004: 18–20).

Djedefre videreførte den stærke centraladministration, som hans far Khufu havde opbygget. Arbejdshold med hans navn er dokumenteret gennem byggeindskrifter og stenhuggermærker, der viser en effektiv organisering af arbejdet ved både Giza og Abu Rawash. Den tyske egyptolog Dieter Arnold har påvist, at mærkerne på stenblokkene fra Khufus bådgrav udgør en sammenhængende serie, som afspejler forskellige faser af byggearbejdet udført under Djedefres regering (Arnold 1981; Verner 2001: 281–282).

I mange år mente forskere, at Djedefres forholdsvis lille antal monumenter skyldtes en kort regeringstid. Udgravningerne ved Abu Rawash, ledet af Michel Valloggia og senere videreført af et fransk-schweizisk forskerhold, har imidlertid vist, at pyramiden faktisk blev færdigbygget. Den tidligere opfattelse af et ufuldendt byggeri må derfor opgives. Pyramiden havde en sidelængde på omkring 125,50 meter og en oprindelig højde på cirka 78,50 meter, hvilket gjorde den sammenlignelig med Menkauras pyramide i volumen (Valloggia 2011; Verner 2001: 282–285).

Djedefres regering markerede også en vigtig udvikling i kongemagtens religiøse udtryk. Som den første farao anvendte han konsekvent titlen “Søn af Ra” (Sa-Ra) i den officielle kongelige titulatur. Denne betoning af forbindelsen mellem faraoen og solguden Ra blev et varigt træk ved det egyptiske kongedømme og blev videreført af næsten alle senere faraoer gennem resten af oldtidens egyptiske historie (Shaw 2000: 93–95; Wilkinson 2010: 116–118).

Monumenter og byggeprojekter
Djedefres vigtigste bygningsværk var hans pyramide ved Abu Rawash, omkring otte kilometer nord for Giza. Anlægget ligger på et højt kalkstensplateau og udgør det nordligste pyramidekompleks i den memfitiske nekropol. Med en sidelængde på omkring 125,50 meter og en oprindelig højde på cirka 78,50 meter, var pyramiden mindre end Khufus og Khafres, men dens volumen svarede omtrent til Menkauras pyramide. Valget af Abu Rawash markerede et brud med traditionen om at anlægge kongelige gravkomplekser ved Giza (Lehner 1997: 170–175; Verner 2001: 282–285).

I mange år mente forskere, at pyramiden aldrig var blevet færdigbygget. De fransk-schweiziske udgravninger under ledelse af Michel Valloggia har imidlertid påvist, at anlægget blev fuldført i Djedefres regeringstid. Den nuværende ødelagte tilstand skyldes hovedsageligt, at store dele af pyramiden blev demonteret i senere perioder, hvor stenene blev genbrugt som byggemateriale. Arkæologiske undersøgelser viser desuden, at kongens statuer bevidst blev knust flere århundreder efter hans død (Valloggia 2011; Verner 2001: 282–285).

Pyramidekomplekset omfattede et dødetempel, en processionsvej og en omgivende mur, men anlægget er langt dårligere bevaret end pyramiderne på Giza. Udgravninger har vist, at pyramidens orientering adskiller sig fra de fleste andre kongelige pyramider, idet anlæggets hovedakse følger en nord-syd-retning. Kun grundplanen af dødetemplet kan i dag rekonstrueres med sikkerhed, mens et daltempel endnu ikke er påvist (Lehner 1997: 170–175; Verner 2001: 282–285).

Flere statuefragmenter af Djedefre, dronning Khentetenka og medlemmer af kongefamilien er fundet ved Abu Rawash. Blandt fundene er også spor efter kongelige skulpturer udført i rød kvartsit, hvilket vidner om et kunstnerisk program af høj kvalitet. Fragmenterne udgør i dag de vigtigste arkæologiske kilder til Djedefres familie og hof (Valloggia 2011; Dodson & Hilton 2004: 52–58).

Enkelte forskere, især Vassil Dobrev, har foreslået, at Djedefre kan have ladet Den Store Sfinks ved Giza opføre som et monument til ære for sin far Khufu. Hypotesen bygger blandt andet på nye tolkninger af monumentets placering og den religiøse udvikling under Djedefres regering. Teorien har dog ikke opnået generel tilslutning blandt egyptologer, og de fleste forskere mener fortsat, at Sfinksen blev opført under Khafre (Dobrev 2004; Lehner 1997: 130–135).

For en nærmere beskrivelse af pyramidekomplekset og de arkæologiske udgravninger henvises til artiklen Abu Rawash.

Mumie
Djedefres mumie er aldrig blevet fundet. Hans gravkammer i pyramiden ved Abu Rawash blev plyndret allerede i oldtiden, og kun få rester af gravanlægget er bevaret. Den omfattende ødelæggelse af komplekset gør det vanskeligt at rekonstruere den oprindelige gravudrustning og begravelsesceremoni (Lehner 1997: 170–175; Verner 2001: 282–285).

Eftermæle
Djedefre har længe været en af de mindst kendte faraoer fra 4. dynasti. Den næsten totale ødelæggelse af hans pyramide ved Abu Rawash og det begrænsede antal bevarede monumenter betød, at han tidligere kun spillede en beskeden rolle i beskrivelser af Det Gamle Riges historie. Nyere arkæologiske undersøgelser har imidlertid ændret dette billede betydeligt (Lehner 1997: 170–175; Verner 2001: 282–285).

Et af Djedefres vigtigste bidrag til det egyptiske kongedømme var den konsekvente anvendelse af titlen “Søn af Ra” (Sa-Ra) som en fast del af den kongelige titulatur. Titlen understregede faraoens særlige forbindelse til solguden Ra og blev siden et fast element i næsten alle egyptiske kongers officielle navne. Dette markerer en vigtig udvikling i den kongelige ideologi, hvor solkulten fik en stadig større betydning (Shaw 2000: 93–95; Wilkinson 2010: 116–118).

Udgravningerne ved Abu Rawash, især de fransk-schweiziske undersøgelser under Michel Valloggia, har vist, at Djedefres pyramide blev færdigbygget, og at dens nuværende ødelagte tilstand hovedsageligt skyldes omfattende stenbrydning i senere perioder. Samtidig er talrige statuefragmenter og arkitektoniske rester blevet dokumenteret, hvilket har givet et langt mere nuanceret billede af hans regeringstid end tidligere antaget (Valloggia 2011; Verner 2001: 282–285).

I dag betragtes Djedefre som en betydningsfuld hersker i overgangen mellem Khufu og Khafre. Selvom hans regering var forholdsvis kort, videreførte han den stærke centraladministration fra sin far og bidrog til udviklingen af kongedømmets religiøse ideologi. Den moderne forskning har derfor givet Djedefre en langt mere fremtrædende plads i historien om 4. dynasti, end han tidligere havde.