Djet regerede omkring 2920–2910 f.Kr. og var den fjerde farao i 1. dynasti. Han efterfulgte sin far Djer og regerede i en periode, hvor den egyptiske stat fortsatte sin udvikling. Selvom hans regeringstid kun er sparsomt dokumenteret, er Djet kendt fra seglaftryk, elfenbensmærker og sin berømte gravstele fra Abydos, der regnes blandt de fineste kunstværker fra den tidligdynastiske periode. Efter hans død blev han efterfulgt af sønnen Den, mens dronning Merneith sandsynligvis fungerede som regent i en overgangsperiode (Baker/2008; Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Familie
Djet var søn af Djer og dronning Merneith. Han var gift med Merneith, som efter de fleste forskeres opfattelse var mor til hans efterfølger Den. Efter Djets død spillede Merneith sandsynligvis en central rolle som regent, indtil Den var gammel nok til selv at overtage regeringen (Dodson & Hilton/2004; Wilkinson/1999).

Der kendes ingen andre børn med sikkerhed fra Djets regeringstid.

Regeringstid
Djet regerede omkring 2920–2910 f.Kr. og efterfulgte sin far Djer som den fjerde farao i 1. dynasti. Hans regeringstid var forholdsvis kort, og de samtidige kilder er betydeligt færre end for både Djer og Den (Baker/2008; Dodson/2022).

Djets navn er bevaret på seglaftryk, elfenbensmærker og stenkar fundet i blandt andet Abydos og Saqqara. Fundene viser, at den kongelige administration fortsatte sin udvikling, men de giver kun få oplysninger om konkrete begivenheder under hans regering (Wilkinson/1999; O’Connor/2009).

Den egyptiske præst Manetho tillægger Djet en regeringstid på 23 år. Den faktiske regeringslængde kan ikke fastslås med sikkerhed, men de fleste moderne kronologier antager, at den var betydeligt kortere (Baker/2008).

Ekspeditioner og krige
Der findes ingen samtidige skriftlige kilder, som beskriver militære felttog eller krige under Djets regering. De arkæologiske fund fra perioden viser, at Egypten fortsat opretholdt forbindelser med Sinai, Nubien og det sydlige Levanten, men det er ikke muligt at knytte disse aktiviteter direkte til Djet (Wilkinson/1999; O’Connor/2009).

På baggrund af det nuværende kildemateriale kan omfanget af Djets udenrigspolitik eller militære aktiviteter derfor ikke fastslås med sikkerhed.

Monumenter
Djet er især kendt for sin berømte gravstele fra Umm el-Qaab i Abydos. Stelen, der er udført i kalksten, viser en serekh med kongens Horus-navn, overvundet af falkeguden Horus. Den regnes for et af de fineste kunstværker fra 1. dynasti og vidner om den høje kunstneriske kvalitet, der allerede var opnået i Egyptens tidligste kongedynasti (Wilkinson/1999; Baker/2008).

Djets navn er desuden bevaret på en række seglaftryk, elfenbensetiketter, stenkar og keramik, fundet ved blandt andet Abydos og Saqqara. Disse fund har stor betydning for forståelsen af kronologien og den tidlige kongelige administration (O’Connor/2009; Wilkinson/1999).

Fra Djets regeringstid stammer også den store mastaba S3504 i Saqqara. Mastabaen målte omkring 56 × 26 meter og var udsmykket med omkring 300 indmurede tyrehoveder, forsynet med ægte horn. Den er et af de mest særprægede gravanlæg fra den tidlige dynastiske periode og vidner om den høje status, som den begravede person har haft. Gravens ejer er ikke sikkert identificeret, men dateres til Djets regeringstid (Wilkinson/1999; O’Connor/2009).

Politiske forhold
Djet regerede i en periode, hvor den egyptiske stat fortsatte den udvikling, der var påbegyndt under Narmer, Hor-Aha og Djer. De arkæologiske fund viser, at kongemagten fortsat havde kontrol over landets administration og de vigtigste religiøse institutioner (Wilkinson/1999; O’Connor/2009).

Seglaftryk, elfenbensetiketter og stenkar fra Djets regeringstid vidner om en velfungerende administration, hvor kongelige embedsmænd registrerede ejendomme, religiøse stiftelser og officielle begivenheder. Selvom kilderne er få, viser de en fortsat udvikling af den tidlige faraoniske stats organisation (Baker/2008; Wilkinson/1999).

Den korte regeringstid synes ikke at have medført væsentlige ændringer i statens opbygning. Tværtimod peger de arkæologiske fund på en fortsat stabil udvikling af de institutioner, som var blevet etableret af hans forgængere.

Grav
Djet blev begravet i grav Z i kongegravpladsen Umm el-Qaab ved Abydos. Gravområdet blev benyttet af faraonerne i 1. og 2. dynasti og er et af de vigtigste arkæologiske områder fra Egyptens tidligste historie (O’Connor/2009; Wilkinson/1999).

Graven blev første gang udgravet af Émile Amélineau i slutningen af 1800-tallet og senere undersøgt mere systematisk af W.M. Flinders Petrie. Siden 1970’erne har Det Tyske Arkæologiske Institut under ledelse af Günter Dreyer fortsat udgravningerne i Umm el-Qaab og bidraget med ny viden om gravpladsens udvikling (Dreyer/1998; O’Connor/2009).

Omkring Djets grav blev der anlagt et stort antal subsidiære grave, som sandsynligvis tilhørte medlemmer af hoffet og den kongelige husholdning. Denne begravelsesskik var karakteristisk for de tidligste faraoner i 1. dynasti og ophørte senere i dynastiets historie (Wilkinson/1999; Baker/2008).

Grav Z er især kendt for den smukt udførte gravstele, som blev opstillet ved gravanlægget. Stelen regnes blandt de fineste bevarede monumenter fra den tidligdynastiske periode og er et af de vigtigste fund fra Djets regeringstid.

Mumie
Djets mumie er ikke bevaret eller identificeret. Som de øvrige kongegrave i Umm el-Qaab blev hans grav udsat for gravrøveri allerede i oldtiden, og der er ikke fundet menneskelige rester, som med sikkerhed kan knyttes til kongen (O’Connor/2009; Wilkinson/1999).

Udgravningerne af grav Z har frembragt seglaftryk, gravudstyr og andre arkæologiske fund, men ingen bevarede rester af den kongelige begravelse. Derfor kendes hverken Djets udseende, alder ved døden eller dødsårsag (Baker/2008).

Eftermæle
Djet var den fjerde farao i 1. dynasti og videreførte udviklingen af den tidlige egyptiske stat. Selvom hans regeringstid er sparsomt belyst, har arkæologiske fund gjort det muligt at placere ham sikkert i rækken af Egyptens tidligste konger (Wilkinson/1999; Baker/2008).

Hans mest kendte monument er gravstelen fra Umm el-Qaab, som regnes blandt de fineste kunstværker fra den tidligdynastiske periode. Sammen med seglaftryk, elfenbensetiketter og andre fund udgør den en vigtig kilde til forståelsen af den tidlige faraoniske kongemagt (O’Connor/2009).

Efter Djets død blev hans søn Den farao. Da Den sandsynligvis endnu var mindreårig, har dronning Merneith efter alt at dømme fungeret som regent i den første del af hans regeringstid. Dermed fik hun en enestående rolle blandt Egyptens tidligste dronninger (Dodson & Hilton/2004; Wilkinson/1999).