Herihor virkede omkring 1080–1074 f.v.t. ved afslutningen af Ramses XI’s regering. Han var Amuns ypperstepræst, hærfører og vesir i Theben. Herihor overtog flere kongelige symboler og lod sig fremstille som konge i Khonsus tempel ved Karnak. Hans virkelige magt var dog hovedsagelig begrænset til Theben og dele af Øvre Egypten. Han var dermed med til at skabe det styre, hvor Amuns ypperstepræster regerede i syd, mens kongerne i Tanis senere herskede i nord. Herihors præcise placering i forhold til Piankh er omdiskuteret.

Familie
Herihors vej til magten byggede ikke på et sikkert dokumenteret kongeligt slægtskab. Hans forældre kendes ikke, og der findes ingen sikker dokumentation for, at han var af libysk herkomst. Han opnåede sin position gennem hæren og Amuns præsteskab. Under Ramses XI blev han blandt andet hærfører, vesir og Amuns ypperstepræst.

Herihor var gift med Nodjmet. Hun fremstilles sammen med ham på Leiden-stelen V 65 og i Khonsus tempel ved Karnak. Her ses parret foran en procession af 19 sønner og fem døtre. Børnenes senere liv og embeder kendes kun i begrænset omfang.

Nodjmets familieforhold er omdiskuterede. Den kvinde ved navn Nodjmet, hvis mumie og dødebøger blev fundet i den kongelige cachette TT320, kaldes “kongens mor”, men ikke tydeligt Herihors hustru. Det er derfor blevet foreslået, at der fandtes to kvinder med navnet Nodjmet: Herihors mor, kaldet Nodjmet A, og hans hustru, kaldet Nodjmet B. Denne rekonstruktion er mulig, men ikke bevist.

Piankh blev tidligere regnet som Herihors søn og efterfølger. Denne opfattelse byggede blandt andet på en fejlagtig læsning af børnenes navne i Khonsus tempel. Der findes derfor ikke noget sikkert dokumenteret slægtskab mellem Herihor og Piankh (Kitchen 1996: 40–45; Jansen-Winkeln 1992: 22–37; Dodson & Hilton 2004: 200–201; Thijs 2013: 54–69).

Regeringstid
Herihor virkede omkring 1080–1074 f.v.t. i slutningen af Ramses XI’s regering. Perioden kaldes wehem-mesut, “gentagelsen af fødslerne”, og var en tid, hvor kongemagten forsøgte at skabe orden efter politiske uroligheder og plyndringer af kongegravene.

Herihor samlede flere af Øvre Egyptens vigtigste embeder. Han var Amuns ypperstepræst, øverstbefalende for hæren og vesir. Embederne gav ham kontrol over templerne, hæren og store dele af administrationen i Theben.

Udsmykningen i Khonsus tempel ved Karnak viser udviklingen i hans stilling. I templets hypostylhal optræder han som ypperstepræst under Ramses XI. I forgården fremstilles han derimod med kongekrone, uraeus og en fuld kongelig titulatur. Han overtog dermed kongelige symboler, men hans navne blev ikke anvendt som grundlag for den almindelige datering af dokumenter i hele Egypten.

Herihors præcise placering i rækken af Amuns ypperstepræster er omdiskuteret. Den traditionelle kronologi placerer ham før Piankh, mens nyere forskning har foreslået, at Piankh kom først. Herihor behandles her før Piankh, men rækkefølgen kan ikke regnes som endeligt bevist (Kitchen 1996: 16–20 og 248–251; Jansen-Winkeln 1992: 22–37; James & Morkot 2010: 231–260; Gregory 2014: 1–12).

Ekspeditioner og krige
Der kendes ingen sikre beretninger om militære felttog under Herihor. Han bar titlen øverstbefalende for hæren i Øvre og Nedre Egypten, men titlen viser ikke i sig selv, at han førte krig uden for landet.

Wenamons rejse fortæller, at Herihor sendte tempelmanden Wenamon fra Theben til Byblos for at skaffe cedertræ til Amuns hellige bark. Rejsen fandt ifølge teksten sted i et femte regeringsår, men kongens navn nævnes ikke. Tekstens præcise datering og historiske karakter er derfor omdiskuteret.

Wenamon kunne ikke længere kræve træ som en egyptisk herskers ret. Han måtte forhandle og betale fyrsten af Byblos. Beretningen viser dermed, hvor meget Egyptens magt i Levanten var blevet svækket siden Det Nye Rige. Herihors myndighed var først og fremmest knyttet til Theben og Øvre Egypten (Lichtheim 1976: 224–230;  Kitchen 1996: 251–254 ).

Monumenter og byggearbejder
Herihors vigtigste monument er den forreste del af Khonsus tempel ved Karnak. Ramses III havde påbegyndt templet, og Ramses IV fortsatte arbejdet. Byggeriet og udsmykningen standsede derefter i flere årtier, inden arbejdet blev genoptaget under Ramses XI med Herihor som ansvarlig.

Herihor lod den første hypostylhal udsmykke og opførte eller færdiggjorde templets forgård og pylon. Den præcise fordeling mellem Herihors og senere herskeres byggearbejder er ikke altid sikker. Indskrifterne på forgårdens arkitraver fremhæver dog Herihor som templets bygherre.

Reliefferne viser udviklingen i Herihors magt. I den første hypostylhal optræder han som Amuns ypperstepræst under Ramses XI. I forgården fremstilles han som konge med kroner, uraeus og kongelig titulatur. Her udfører han ofringer, modtager regeringsjubilæer fra guderne og krones som en farao. Et af de vigtigste relieffer viser Herihor og Nodjmet foran deres mange sønner og døtre.

Herihor lod også anbringe en indskrift i Amuns store hypostylhal ved Karnak. Den blev tilføjet under ældre relieffer fra Ramses II og er et af de få steder uden for Khonsus tempel, hvor Herihors kongelige stilling kommer til udtryk (Epigraphic Survey 1979: pl. 11–110; Kitchen 1996: 248–254; Leprohon 2013: 137–138; Gregory 2014: 23–77).

Grav og mumie
Herihors grav er ikke fundet, og hans mumie er ikke identificeret. Da han lod sig fremstille som konge i Theben, kan han have fået anlagt en kongelig grav i den thebanske nekropol. Der findes dog ingen indskrifter eller gravfund, som sikkert viser, hvor han blev begravet.

Det er blevet foreslået, at Herihors grav kan ligge i Vestdalen ved Kongernes Dal. Her findes flere kongegrave, blandt andet Ays grav fra det 18. dynasti. Forslaget bygger på områdets beliggenhed og Herihors kongelige status, men der er endnu ikke fundet arkæologiske beviser.

Herihors mumie blev ikke fundet i den kongelige cachette TT320 ved Deir el-Bahari. Her fandt man derimod en mumie af en kvinde ved navn Nodjmet samt hendes kister og dødebøger. Hun blev tidligere uden videre identificeret som Herihors hustru, men kan i stedet have været hans mor. Fundene kan derfor ikke bruges til sikkert at placere Herihors egen grav eller begravelse (Dodson & Hilton 2004: 200–201; Thijs 2013: 54–69).

Eftermæle
Herihor blev et tydeligt symbol på den svækkede kongemagt ved afslutningen af Det Nye Rige. Som Amuns ypperstepræst, hærfører og vesir samlede han den religiøse, militære og administrative magt i Theben.

Hans relieffer i Khonsus tempel viser, hvordan en ypperstepræst kunne overtage faraoens kroner, titulatur og religiøse opgaver uden sikkert at blive anerkendt som konge i hele Egypten. Herihors kongelige fremstilling var især knyttet til Karnak og Amuns kult.

Efter Herihor fortsatte Amuns ypperstepræster med at styre store dele af Øvre Egypten. Hans karriere var dermed med til at danne grundlaget for den politiske deling mellem præstestyret i Theben og kongerne i Tanis under det 21. dynasti.