Ramses XI – Menmaatre-setepenptah regerede omkring 1107–1077 f.v.t. og var tiende og sidste regent i det 20. dynasti. Han regerede i omkring 29 år, men mistede efterhånden en stor del af sin magt. I Theben fik Amons ypperstepræster stadig større indflydelse, mens Smendes blev en magtfuld leder i den nordlige del af landet. Perioden var præget af uro, gravrøverier og økonomiske problemer. Efter Ramses XI’s død begyndte det 21. dynasti og Tredje Mellemtid.

Familie
Ramses XI efterfulgte Ramses X, men der findes ingen sikker dokumentation for deres slægtskab. Han kan have været søn af Ramses X, men han kan også have tilhørt en anden gren af kongefamilien. Det vides derfor ikke, hvordan han blev udpeget som tronfølger.

Ældre forskning regnede dronning Tyti fra QV52 som Ramses XI’s mor og Ramses X’s hustru. Denne teori kan ikke længere opretholdes. Papyrus BM EA 10052 viser, at Tyti var hustru til Ramses III og tilhørte en tidligere generation. Ramses XI’s forældre er derfor ukendte.

Ramses XI’s hustru var sandsynligvis dronning Tentamun, som var datter af en mand ved navn Nebseni. Deres formodede datter Duathathor-Henuttawy blev gift med Amons ypperstepræst Pinedjem I. En anden mulig datter, som også hed Tentamun, blev gift med Smendes, grundlæggeren af det 21. dynasti. Disse slægtskaber er dog ikke fuldt dokumenterede (Kitchen 1984: 127–134; Dodson & Hilton 2004: 187 og 191–194; Collier, Dodson & Hamernik 2010: 242–246).

Regeringstid
Ramses XI overtog tronen efter Ramses X og regerede i omkring 29 år. De første år er kun sparsomt belyst, men kilderne viser, at kongemagten gradvist mistede kontrollen over dele af landet. Økonomiske problemer, gravrøverier og konflikter mellem høje embedsmænd prægede især den sidste del af regeringen.

Ved Theben havde Amons ypperstepræst Amenhotep opnået stor magt. Ramses XI gav vicekongen af Kush, Panehsy, tilladelse til at gribe ind med nubiske soldater. Amenhotep blev fjernet fra sit embede, og Panehsy overtog kontrollen med Theben. Begivenheden omtales som »undertrykkelsen af ypperstepræsten«. Panehsy kom senere selv i konflikt med kongen og trak sig tilbage til Nubien.

I Ramses XI’s 19. regeringsår begyndte en ny tidsregning kaldet Wehem-mesut, wḥm-mswt, »gentagelsen af fødsler« eller »fornyelsen«. Året blev både regnet som kongens 19. regeringsår og som det første år af den nye periode. Navnet skulle sandsynligvis markere, at ordenen var blevet genoprettet efter urolighederne. Dokumenter fra periodens første år fortæller dog om omfattende gravrøverier og retssager mod de mistænkte.

I den sidste del af regeringen blev magten i praksis delt. Smendes fik stor indflydelse i det nordlige Egypten, mens Amons ypperstepræster og hærførere styrede området omkring Theben. Herihor og Piankh var blandt periodens vigtigste personer, men rækkefølgen af deres embeder og deres præcise forhold til Ramses XI diskuteres stadig.

Ramses XI er dokumenteret til det tiende år af Wehem-mesut, svarende til hans 28. regeringsår, og han levede muligvis ind i år 29. Efter hans død overtog Smendes kongemagten og grundlagde det 21. dynasti (Černý 1975: 633–645; Kitchen 1986: 246–250; Grimal 1992: 291–292; Baker 2008: 334–336).

Ekspeditioner og krige
Der kendes ingen sikre beretninger om felttog i Levanten eller mod andre fremmede riger under Ramses XI. De militære konflikter foregik hovedsageligt inden for Egyptens gamle grænser og var knyttet til kampen om kontrollen med Theben og Nubien.

Vicekongen af Kush, Panehsy, rykkede ind i Theben med nubiske soldater og fjernede Amons ypperstepræst Amenhotep. Panehsy blev senere erklæret for fjende og trak sig tilbage til Nubien. Det vides ikke sikkert, hvem der drev ham ud af Theben, eller hvor omfattende kampene var.

I det tiende år af Wehem-mesut, svarende til Ramses XI’s 28. regeringsår, drog hærføreren og ypperstepræsten Piankh sydpå til Nubien. Brevene omtaler, at han skulle »møde Panehsy«, men udtrykket kan både betegne en konfrontation og et almindeligt møde. Ekspeditionens egentlige formål og resultat er derfor usikkert (Wente 1967: 24–25 og 53; Černý 1975: 640–645; Kitchen 1986: 248–250).

Monumenter og byggearbejder
Ramses XI efterlod sig ikke et stort byggeprogram. De økonomiske og politiske problemer under hans regering begrænsede sandsynligvis arbejdet ved templerne. Hans vigtigste bevarede monumentale spor findes i Khonsu-templet ved Karnak.

I templets første hypostylhal blev Ramses XI fremstillet i offer- og kultscener foran Khonsu og andre guder. Her optræder Herihor endnu som kongens embedsmand og Amons ypperstepræst. Scenerne viser formelt Ramses XI som den regerende konge, selv om Herihor havde fået betydelig magt i Theben.

Herihor lod senere templets forgård udsmykke og anvendte flere kongelige symboler og titler. Forskellen mellem Ramses XI’s og Herihors udsmykning viser den gradvise overførsel af magt fra kongen til Amons præsteskab. Ramses XI’s grav KV4 var hans største kendte byggeprojekt, men også den blev opgivet, før den var færdig (Epigraphic Survey 1981: tavle 201–205; Sullivan 2010: 17–18; Baker 2008: 334–336).

Grav og mumie
Ramses XI lod grav KV4 udhugge i Kongernes Dal. Den har en lige akse og strækker sig mere end 100 meter ind i klippen. Tre korridorer fører til en brøndhal og to ufærdige rum. Det inderste rum var planlagt som gravkammer, men arbejdet blev aldrig afsluttet.

Kun indgangen og den første korridor blev delvist udsmykket. Her findes rester af scener med Ramses XI samt hans kongelige navne. Pinedjem I lod senere dele af udsmykningen restaurere og erstattede nogle steder Ramses XI’s navn med sit eget. Han kan have planlagt at overtage graven, men heller ikke han blev begravet der.

KV4 blev senere anvendt som arbejdsplads, da præsterne flyttede og istandsatte ældre kongemumier og deres gravudstyr. Der blev blandt andet fundet rester af gravudstyr fra Hatshepsut, Thutmose I og Thutmose III. Graven blev dermed knyttet til arbejdet med at redde de kongelige begravelser fra gravrøvere.

KV4 blev sandsynligvis aldrig anvendt til Ramses XI’s begravelse. Hans egentlige gravsted er ukendt, og hans mumie er aldrig blevet identificeret. KV4 regnes som den sidste kongegrav, der blev udhugget i Kongernes Dal (Reeves 1990: 121–123; Reeves & Wilkinson 1996: 173; Baker 2008: 334–336).

Eftermæle
Ramses XI blev den sidste konge i det 20. dynasti og dermed den sidste regent i Det Nye Rige. Hans lange regeringstid kunne ikke standse den svækkelse af kongemagten, som var begyndt under hans forgængere.

Ved hans død var Egypten allerede delt mellem forskellige magtcentre. Smendes havde kontrollen i nord, mens Amons ypperstepræster styrede store dele af Øvre Egypten fra Theben. Overgangen til det 21. dynasti blev derfor ikke et pludseligt brud, men afslutningen på en udvikling, som havde fundet sted gennem Ramses XI’s sidste regeringsår.

Den ufærdige grav KV4 og arbejdet med at flytte de ældre kongemumier viser, at den traditionelle kongebegravelse i Kongernes Dal var ved at ophøre. Ramses XI markerer derfor både afslutningen på Det Nye Rige og begyndelsen på Tredje Mellemtid.