Khaba var sandsynligvis den fjerde farao i 3. dynasti og regerede i en kort periode i slutningen af dynastiet. Han hører til blandt de mest ukendte egyptiske konger, og næsten alt, hvad vi ved om ham, stammer fra arkæologiske fund. Hans navn er bevaret på lersegl og stenkar, men hans plads i kongerækken er fortsat omdiskuteret. De fleste forskere forbinder ham med den ufærdige trinpyramide ved Zawiyet el-Aryan, der viser, at traditionen med trinpyramider fortsatte efter Djoser og Sekhemkhet. Selvom kilderne er få, giver de et indblik i en periode, hvor Egypten fortsatte udviklingen af de monumentale stenbyggerier, som senere kulminerede under 4. dynasti.

Familie
Der findes ingen samtidige kilder, som sikkert kan knytte Khaba til den kongelige familie. Hans forældre, hustru og eventuelle børn er ukendte. Enkelte forskere har foreslået, at Khaba kan have været identisk med den senere konge Huni, eller at Khaba var Huni’s Horusnavn, men der findes ingen samtidige beviser, som bekræfter denne teori. De fleste egyptologer betragter derfor Khaba og Huni som to forskellige regenter (Baker 2008: 165–166; Wilkinson 1999: 96).

Regeringstid
Khaba var sandsynligvis den fjerde regent i 3. dynasti. Som med flere af dynastiets øvrige konger er oplysningerne om hans regeringstid sparsomme, og både kronologien og længden af hans regering er usikker. De fleste forskere mener, at han regerede i omkring fire år. Regine Schulz daterer hans regering til ca. 2663–2659 f.v.t., mens Jaromír Málek foreslår en senere datering omkring 2603–2600 f.v.t. (Baker 2008: 165).

Det mest sandsynlige er, at Khaba regerede umiddelbart før Huni, der normalt regnes som den sidste konge i 3. dynasti. Det er blevet foreslået, at Khaba kan have været Huni’s Horusnavn, men der findes ingen samtidige beviser, som bekræfter denne teori. De fleste egyptologer betragter derfor Khaba og Huni som to forskellige regenter (Baker 2008: 165–166; Wilkinson 1999: 96).

Khabas navn er kun bevaret som et Horusnavn, skrevet i en serekh. Der er endnu ikke fundet samtidige beviser for hans Nesut-bity-navn, Nebty-navn eller Guldhorusnavn. Dette er karakteristisk for flere af kongerne i 3. dynasti, hvor den fulde kongelige titulatur endnu ikke var fast etableret. Først mod slutningen af dynastiet og begyndelsen af 4. dynasti bliver kartouchen den almindelige måde at skrive kongens navn på (Wilkinson 2006: 100).

Monumenter
Khabas vigtigste monument er den ufærdige trinpyramide ved Zawiyet el-Aryan, omkring 7 km syd for Giza. Pyramiden tilskrives almindeligvis Khaba, selv om der aldrig er fundet en indskrift i selve anlægget, som utvetydigt bekræfter ejerskabet. Tilknytningen bygger især på fund af stenkar og lersegl med Khabas Horusnavn i området samt på pyramidens arkitektoniske udformning, der er karakteristisk for 3. dynasti (Lehner 2008: 95; Baker 2008: 165).

Pyramiden har et kvadratisk grundplan på omkring 84 × 84 meter. Byggeriet blev afbrudt, inden anlægget blev færdiggjort, og den bevarede højde er i dag omkring 20 meter. Hvis pyramiden var blevet opført efter den oprindelige plan, vurderes det, at den ville have fået fem trin og en højde på omkring 42–45 meter (Lehner 2008: 95).

Udgravninger af gravanlægget viste, at hverken gravkammeret eller de underjordiske magasinrum indeholdt spor efter en begravelse. Magasinerne var tømt og renset, som om arbejderne havde forladt byggepladsen, før anlægget blev taget i brug. Da der heller ikke blev fundet indskrifter med kongens navn i selve pyramiden, er tilskrivningen til Khaba fortsat baseret på indirekte arkæologiske beviser (Lehner 2008: 95; Baker 2008: 165–166).

En nærmere beskrivelse af pyramidens arkitektur og det underjordiske gravanlæg findes i artiklen Khabas trinpyramide ved Zawiyet el-Aryan.

Politiske forhold
Khabas korte regeringstid synes at have været præget af stabilitet og en videreførelse af den politik, der var blevet grundlagt under Djoser og fortsat under Sekhemkhet. Der findes ingen samtidige kilder, som omtaler indre uroligheder, oprør eller militære konflikter, og de sparsomme arkæologiske fund tyder på, at centraladministrationen fortsatte med at fungere som hidtil (Wilkinson 1999: 96–97; Baker 2008: 165).

Opførelsen af trinpyramiden ved Zawiyet el-Aryan viser, at staten fortsat rådede over de nødvendige ressourcer og den administrative organisation til at gennemføre store byggeprojekter i sten. Byggeriet blev dog aldrig fuldført, hvilket sandsynligvis skyldes Khabas tidlige død eller et tronskifte snarere end politisk uro (Lehner 2008: 95; Baker 2008: 165–166).

Der er heller ingen sikre beviser for, at Khaba gennemførte ekspeditioner til Sinai eller andre områder uden for Nildalen. Fraværet af sådanne kilder behøver dog ikke betyde, at de ikke fandt sted, men afspejler snarere den begrænsede mængde bevaret materiale fra hans korte regeringstid (Wilkinson 1999: 96–97).

Samlet set fremstår Khabas regering som en rolig overgangsperiode i slutningen af 3. dynasti, hvor kongemagten fortsatte de administrative og arkitektoniske traditioner, der senere blev videreført under Huni og nåede deres højdepunkt under Sneferu i begyndelsen af 4. dynasti.

Grav
Den underjordiske grav under trinpyramiden ved Zawiyet el-Aryan er udhugget i klippen og følger den plan, der kendes fra flere kongelige gravanlæg i 3. dynasti. Selvom pyramiden aldrig blev færdiggjort, blev en stor del af gravkomplekset anlagt, hvilket viser, at byggeriet var nået et godt stykke, før arbejdet blev opgivet (Lehner 2008: 95).

1.Forbindelsestunnel
Fra pyramidens indgang fører en lang tunnel til den underjordiske korridor, som giver adgang til gravkammeret og magasinrummene. Tunnelen udgør anlæggets hovedakse og forbinder de forskellige dele af gravkomplekset.

2. Gravkammer
Gravkammeret måler 3,63 × 2,65 meter med en lofthøjde på omkring 3 meter. Kammeret var tomt ved udgravningen, og der blev ikke fundet spor efter en begravelse eller gravudstyr. Der er heller ikke fundet inskriptioner, som sikkert identificerer gravens ejer (Lehner 2008: 95).

3. Magasiner
Fra hovedkorridoren fører en tunnel til 32 magasinrum, som var beregnet til opbevaring af gravudstyr og offergaver. Alle rummene var tømt og renset, da de blev undersøgt, hvilket giver indtryk af, at anlægget aldrig blev taget i brug som kongelig grav. Fraværet af gravgods og kongelige inskriptioner gør det vanskeligt med sikkerhed at knytte pyramiden til Khaba, selv om de fleste egyptologer anser dette for den mest sandsynlige tolkning (Lehner 2008: 95; Baker 2008: 165–166).

Mumie
Der er aldrig fundet en mumie, som med sikkerhed kan identificeres som Khaba. Hverken i gravkammeret eller i de tilhørende magasinrum blev der fundet rester af en begravelse, gravudstyr eller andre genstande, som kunne knyttes til kongen. Det er derfor usikkert, om pyramiden ved Zawiyet el-Aryan nogensinde blev anvendt som gravanlæg, eller om Khaba blev begravet et andet sted (Lehner 2008: 95; Baker 2008: 165–166).

Eftermæle
Khaba hører til de mindst kendte faraoner i Det Gamle Rige. De få samtidige fund betyder, at meget af vores viden bygger på arkæologiske undersøgelser snarere end historiske tekster. Alligevel spiller han en vigtig rolle i forståelsen af overgangen mellem Djosers monumentale byggeprogram og den udvikling, som kulminerede under Huni og Sneferu (Baker 2008: 165–166).

Den ufærdige trinpyramide ved Zawiyet el-Aryan viser, at traditionen med store stenpyramider fortsatte gennem hele 3. dynasti. Selvom anlægget aldrig blev færdiggjort, giver det værdifuld viden om udviklingen af de tidlige pyramider og de tekniske løsninger, som senere blev videreudviklet under 4. dynasti (Lehner 2008: 95).