Sekhemkhet var den tredje farao i 3. dynasti og regerede sandsynligvis i omkring seks til syv år, ca. 2648–2640 f.v.t. Han efterfulgte formentlig Djoser, der havde indledt en ny epoke i egyptisk arkitektur med opførelsen af den første trinpyramide. Selvom Sekhemkhets regeringstid var kort, fortsatte han udviklingen af rigets administration, minedriften på Sinai og de monumentale stenbyggerier. Hans egen trinpyramide i Saqqara blev aldrig fuldført, men det underjordiske gravanlæg viser, at projektet var planlagt i stor skala. De få samtidige kilder gør Sekhemkhet til en af de mest gådefulde konger i Det Gamle Riges tidlige historie.

Familie
De samtidige kilder fortæller meget lidt om Sekhemkhets familie. Hans slægtskab med Djoser er derfor usikkert, men de fleste forskere mener, at han sandsynligvis var en nær slægtning, muligvis en søn eller yngre bror (Baker 2008: 382–383; Dodson 2022: 52–54).

Der kendes ingen dronning med sikker tilknytning til hans regering, og der findes heller ingen samtidige oplysninger om hans børn (Baker 2008: 383).

Den korte regeringstid og de få bevarede monumenter gør det vanskeligt at rekonstruere arvefølgen. Det er dog almindeligt antaget, at Sekhemkhet videreførte den kongelige linje efter Djoser og fortsatte den politiske stabilitet, som var blevet skabt i begyndelsen af 3. dynasti (Wilkinson 1999: 90–92; Dodson 2022: 52–54).

Regeringstid
Sekhemkhet efterfulgte sandsynligvis Djoser som konge i begyndelsen af 3. dynasti. Hans regeringstid anslås normalt til mellem seks og syv år, selv om enkelte forskere har foreslået en lidt længere periode. De få samtidige indskrifter viser, at han fortsatte Djosers administrative og religiøse politik, men hans tid på tronen blev sandsynligvis for kort til, at de store byggeprojekter kunne færdiggøres (Baker 2008: 382–383; Wilkinson 1999: 91–92).

Sekhemkhet omtales under flere forskellige navne i de historiske kilder. Hans Horusnavn var Sekhemkhet, mens senere kongelister synes at bevare navnet Djeser-Teti. Den egyptiske præst Manetho, der skrev i den ptolemæiske periode, kalder ham Tyreis (Baker 2008: 382; Clayton 1994: 35).

Der kendes kun få samtidige monumenter fra hans regering. De vigtigste er reliefferne fra Wadi Maghara på Sinai og den ufærdige trinpyramide i Saqqara, som blev opgivet efter hans død (Lehner 2008: 94–96; Wilkinson 1999: 92).

Ekspeditioner
Sinai var under 3. dynasti et af Egyptens vigtigste råstofområder. Her udvandt de egyptiske ekspeditioner især turkis, som allerede siden den tidlige dynastiske periode havde været et eftertragtet materiale til smykker og indlæg. Senere fik også udvindingen af kobbermalm stor betydning. Djoser lod de første kendte kongelige indskrifter udføre i Wadi Maghara, som dokumenterer ekspeditionerne til Sinai og minedriften i området (Dodson 2006: 22).

Fra Sekhemkhets regering kendes to klipperelieffer fra Wadi Maghara, som viser, at ekspeditionerne fortsatte under hans styre (Wilkinson 1999: 92; Wilkinson 2006: 99).

Det første relief fremstiller Sekhemkhet to gange. I den ene scene bærer han Hedjet, den Hvide Krone, som symboliserer Øvre Egypten, og i den anden Deshret, den Røde Krone, der symboliserer Nedre Egypten. Fremstillingen understreger faraoens herredømme over De To Lande.

Det andet relief viser den klassiske scene, hvor faraoen griber en knælende beduin om håret med den ene hånd, mens han med den anden løfter et ceremonielt våben for at slå fjenden ihjel. Motivet symboliserer kongens sejr over Egyptens fjender og hans rolle som beskytter af rigets grænser og opretholder af den guddommelige orden. Relieffet skal først og fremmest opfattes som et ideologisk motiv og ikke nødvendigvis som en skildring af en virkelig begivenhed (Baker 2008: 383; Wilkinson 1999: 92).

Der findes ingen samtidige kilder, som dokumenterer større militære felttog under Sekhemkhets regering. De bevarede indskrifter viser derimod, at han videreførte Djosers politik med minedrift og kongelig kontrol over Sinai.

Monumenter
Sekhemkhets vigtigste monument var den ufærdige trinpyramide i Saqqara, som ligger sydvest for Djosers pyramide. Anlægget blev opdaget under luftfotografering, hvor arkæologerne identificerede et stort rektangulært indelukke skjult under ørkensandet. Udgravninger viste, at der var tale om fundamentet til en hidtil ukendt kongelig pyramide fra 3. dynasti (Lehner 2008: 94).

Pyramidens grundplan måler omkring 120 × 120 meter, men byggeriet blev afbrudt på et tidligt tidspunkt, og kun den nederste halvanden etage blev opført. Hvis anlægget var blevet fuldført efter den oprindelige plan, vurderes det, at pyramiden ville have fået syv trin og nået en højde på omkring 70 meter, hvilket ville have gjort den større end Djosers trinpyramide (Lehner 2008: 94–96).

Den ufærdige pyramide viser, at Sekhemkhet videreførte det monumentale byggeprogram, som var blevet indledt under Djoser. En nærmere beskrivelse af pyramidekomplekset og dets arkitektur findes i artiklen Sekhemkhets trinpyramide.

Politiske forhold
Sekhemkhet overtog et rige, som Djoser havde samlet og styrket gennem en effektiv centraladministration og et omfattende byggeprogram. Selvom hans regeringstid var kort, tyder de bevarede kilder på, at der ikke fandt større politiske omvæltninger sted. Statsadministrationen fortsatte sin udvikling, og kongemagten bevarede kontrollen over landets vigtigste ressourcer og provinser (Wilkinson 1999: 90–92; Dodson 2022: 52–54).

Ekspeditionerne til Sinai viser, at staten fortsat organiserede udvindingen af turkis og kobbermalm under kongelig kontrol. Disse råstoffer havde stor betydning for hoffets økonomi og for fremstillingen af redskaber, smykker og kultgenstande (Dodson 2006: 22; Baker 2008: 383).

Den ufærdige trinpyramide i Saqqara vidner samtidig om, at de monumentale byggeprojekter, som var blevet indledt under Djoser, fortsatte under Sekhemkhet. At byggeriet blev opgivet skyldes sandsynligvis kongens tidlige død snarere end politisk uro eller økonomiske problemer (Lehner 2008: 94–96; Baker 2008: 383).

Selvom de historiske oplysninger er sparsomme, fremstår Sekhemkhets regering som en naturlig videreførelse af den stabile udvikling, der kendetegnede begyndelsen af 3. dynasti.

Grav
Sekhemkhets grav blev anlagt under den ufærdige trinpyramide i Saqqara. Selvom pyramiden aldrig blev færdigbygget, blev det underjordiske gravanlæg udhugget i stor udstrækning og viser, at byggeriet var planlagt som et af de mest ambitiøse projekter i begyndelsen af 3. dynasti (Lehner 2008: 94–96).

A. Indgang
Indgangen til gravanlægget er placeret på pyramidens nordside. Herfra fører en lang nedadgående gang til de underjordiske kamre.

B. Gravkammer
Gravkammeret måler 8,90 × 5,22 meter med en lofthøjde på 4,55 meter, men blev aldrig helt færdiggjort. Midt i kammeret stod en sarkofag af fint poleret alabast, udhugget i ét stykke. Sarkofagen var usædvanlig, fordi den blev lukket gennem et skydepanel i gavlen i stedet for med et traditionelt låg.

Da den egyptiske arkæolog Zakaria Goneim åbnede den forseglede sarkofag i 1954, viste den sig overraskende at være tom. Det er fortsat uklart, om graven blev plyndret i oldtiden, eller om Sekhemkhet aldrig blev begravet her. På begge sider af gravkammeret ligger et magasinrum, som var beregnet til gravudstyr (Goneim 1957: 81–86; Lehner 2008: 95).

C. Lodret skakt
Fra gravanlægget fører en lodret skakt til de underjordiske dele af komplekset. Dens præcise funktion er usikker, men den indgår som en del af gravens samlede konstruktionsplan (Lehner 2008: 95).

D. Hovedgangen
I hovedgangen mellem indgangen og gravkammeret var gulvet stampet af ler. Under udgravningerne blev der fundet hundredvis af knuste stenskåle, smykker og andre genstande af guld. Fundene regnes blandt de ældste kendte guldfund fra det faraoniske Egypten (Goneim 1957: 63–70; Baker 2008: 383).

E. Magasinrum
Omkring gravkammeret er udhugget en U-formet korridor med 132 opbevaringsrum, der var beregnet til gravudstyr, offergaver og forsyninger til kongens liv efter døden. Det omfattende underjordiske anlæg viser en avanceret planlægning og et højt teknisk niveau (Lehner 2008: 95–96).

Planlægningen af pyramideanlægget, nivelleringen af byggepladsen og udhugningen af gravkammeret med det omfattende system af 132 magasinrum vidner om en særdeles dygtig arkitekt. Det er blevet foreslået, at Imhotep fortsat kan have været aktiv under Sekhemkhets regering. På den nordlige omkransningsmur er fundet en graffiti med navnet Imhotep, men dens datering og sammenhæng er usikker og kan derfor ikke betragtes som et sikkert bevis for hans deltagelse i byggeriet (Wilkinson 2006: 99)

Mumie
Der er aldrig fundet en mumie, som med sikkerhed kan identificeres som Sekhemkhet. Da Zakaria Goneim åbnede den forseglede alabastsarkofag, var den tom. Fundet vakte stor opsigt, da man havde forventet at finde kongens jordiske rester i den ubrudte sarkofag (Goneim 1957: 81–86).

Hvorfor sarkofagen var tom, er fortsat et uløst spørgsmål. Nogle forskere har foreslået, at Sekhemkhet døde, inden begravelsen kunne finde sted, mens andre mener, at han kan være blevet begravet et andet sted. Det kan heller ikke udelukkes, at graven blev åbnet og tømt allerede i oldtiden, selv om der ikke findes sikre arkæologiske beviser for dette (Lehner 2008: 95; Baker 2008: 383).

Den tomme sarkofag er derfor fortsat et af de største mysterier fra Egyptens 3. dynasti.

Eftermæle
Sekhemkhet regerede kun i få år, og hans navn kom derfor aldrig til at indtage den samme fremtrædende plads i den egyptiske tradition som Djoser. De senere kongelister nævner ham kun sparsomt, og mange af oplysningerne om hans regeringstid bygger på arkæologiske fund snarere end samtidige skriftlige kilder (Baker 2008: 382–383).

Alligevel indtager Sekhemkhet en vigtig plads i Egyptens historie. Han videreførte Djosers reformer og fortsatte udviklingen af de monumentale stenbyggerier, der blev kendetegnende for Det Gamle Rige. Den ufærdige trinpyramide i Saqqara viser, at de tekniske og arkitektoniske fremskridt fortsatte, selv om hans regeringstid blev afbrudt, før byggeriet kunne fuldføres (Lehner 2008: 94–96).

Opdagelsen af den næsten uberørte grav og den forseglede alabastsarkofag vakte stor international opmærksomhed i 1950’erne. Selvom sarkofagen viste sig at være tom, hører fundet fortsat til blandt de mest spændende arkæologiske opdagelser fra Egyptens tidlige dynastiske historie. Sekhemkhet huskes derfor ikke alene som en af 3. dynastis faraoner, men også som ejeren af en af Egyptens mest gådefulde kongegrave (Goneim 1957: 81–86).