Merneferre Ay var ifølge den anvendte rækkefølge regent nummer 33 i 13. dynasti. Han efterfulgte Wahibre Ibiau og regerede omkring 1701–1677 f.v.t. Turin-listen giver ham en regeringstid på 23 år, 8 måneder og 18 dage, den længste kendte regeringstid i dynastiet. Trods dette kendes kun et begrænset antal større monumenter fra hans regering (Ryholt 1997: 234–235, 354–355; Baker 2008: 65–66).

Familie
Merneferre Ays vej til tronen kendes ikke. Han oplyser ikke navnet på sin far på de bevarede genstande, og der er ingen sikre tegn på, at han tilhørte den foregående regents familie. Det er derfor foreslået, at han overtog tronen uden at være direkte arving, men dette kan ikke bevises.

Kvinden Ineni er blevet foreslået som hans hustru, fordi hendes skarabæer stilistisk ligner Merneferre Ays. Forbindelsen er dog ikke dokumenteret i en samtidig indskrift. Hans efterfølger, Merhotepre Ini, kan have været hans søn, men heller ikke dette slægtskab er sikkert. Andre børn eller søskende kendes ikke (Ryholt 1997: 234–235; Baker 2008: 65–66).

Regeringstid
Turin-listen giver Merneferre Ay en regeringstid på 23 år, 8 måneder og 18 dage. Det gør ham til den længst regerende regent i 13. dynasti. Ryholt daterer regeringen til omkring 1701–1677 f.v.t. Han efterfulgte Wahibre Ibiau og blev efterfulgt af Merhotepre Ini (Ryholt 1997: 234–235, 354–355; Baker 2008: 65–66).

Fund med hans navn kendes fra blandt andet Heliopolis, Bubastis, Lisht, Abydos, Koptos og Karnak. Han er dermed den sidste regent i 13. dynasti, som med sikkerhed er dokumenteret både i Øvre og Nedre Egypten. Efter hans regeringstid bliver fundene fra dynastiets regenter hovedsageligt koncentreret i Øvre Egypten.

Dette er blevet tolket som tegn på, at 13. dynasti mistede kontrollen over Deltaet og muligvis også Memfis omkring slutningen af hans regeringstid. Det er ligeledes foreslået, at residensbyen Itjtawy blev forladt på dette tidspunkt. Fundmaterialet viser dog ikke præcist, hvornår eller hvordan denne forandring fandt sted. Der kendes ingen sikre oplysninger om krige, ekspeditioner eller en samregering under Merneferre Ay (Ryholt 1997: 234–235; Ben-Tor 2010: 91).

Monumenter
Ved Karnak fandt Georges Legrain i 1908 en kalkstensblok fra en overligger med Merneferre Ays navn. Blokken blev fundet nær den hellige sø i den sydlige del af Amons tempelområde ved Karnak og viser, at regenten lod udføre arbejde i templet. Den opbevares på Det Egyptiske Museum i Cairo som JE 41468 (Legrain 1908: 276; Ryholt 1997: 234–235, 354–355).

En kugleformet krukke af obsidian bærer ligeledes hans navn. Dens oprindelige fundsted kendes ikke, og den opbevares på Metropolitan Museum of Art i New York som 66.99.17. Museet har desuden et cylindersegl og en skarabæ med hans navn.

Mere end 60 skarabæer og segl er blevet tilskrevet Merneferre Ay. Fundstederne omfatter Heliopolis, Bubastis, Lisht, Abydos og Koptos, mens størstedelen er uden kendt oprindelse. De mange segl står i kontrast til det begrænsede antal større monumenter fra hans lange regeringstid (Ryholt 1997: 234–235, 354–355; Tufnell 1984: 159–161, 181, 184–187, 368–369; Baker 2008: 65–66).

Grav og mumie
Merneferre Ays grav er ikke fundet, men et pyramidion af sort granit viser, at han sandsynligvis blev begravet i en pyramide. Et pyramidion er den øverste afsluttende sten på en pyramide. Det bærer regentens navne og viser ham ofre til Horus, »himlens herre«. De bevarede tekster nævner desuden Ptah og Ra-Horakhty, hvis vigtigste kultsteder lå i området ved Memfis. Pyramiden har derfor sandsynligvis stået i den memfitiske nekropol, muligvis ved Sydsakkara (Habachi 1954: 471–479; Ryholt 1997: 234–235, 354–355).

Pyramidionet blev i 1911 beslaglagt fra gravrøvere ved Faqus i det østlige Delta. Det var sandsynligvis fundet ved Khatana nær det gamle Avaris og må være blevet flyttet dertil fra den oprindelige grav. De bevarede dele opbevares på Det Egyptiske Museum i Cairo som JE 35133 og JE 35745.

Der er ikke fundet en mumie, som kan identificeres som Merneferre Ay.

Eftermæle
Merneferre Ay havde den længste kendte regeringstid i 13. dynasti. Fundene med hans navn viser, at regentmagten endnu var repræsenteret i både Øvre og Nedre Egypten, men efter hans regering bliver dynastiets spor hovedsageligt koncentreret i syd. Hans regering markerer derfor en vigtig overgang i 13. dynastis historie.