Wahibre Ibiau var ifølge Ryholts rekonstruktion regent nummer 32 i 13. dynasti. Han efterfulgte Khahotepre Sobekhotep VI og regerede omkring 1712–1701 f.v.t. Turin-listen giver ham en regeringstid på 10 år, 8 måneder og 29 dage, hvilket var usædvanligt langt i denne del af dynastiet. Trods den lange regeringstid kendes han hovedsageligt fra mindre genstande og enkelte indskrifter (Ryholt 1997: 233–234, 353–354; Baker 2008: 454–455; Schneider 2006: 176).

Familie
Wahibre Ibiaus vej til tronen kendes ikke. Det er blevet foreslået, at han før tronbestigelsen var den vesir Ibiau, som tjente under flere af 13. dynastis regenter. Forslaget bygger hovedsageligt på det fælles navn, og der findes ingen indskrift, som identificerer vesiren med den senere regent. Forbindelsen må derfor betragtes som usikker.

Hans forældre, hustruer, søskende og børn kendes ikke (Ryholt 1997: 233–234; Grajetzki 2009: 40; Baker 2008: 454–455).

Regeringstid
Turin-listen giver Wahibre Ibiau en regeringstid på 10 år, 8 måneder og 29 dage. Ryholt daterer regeringen til omkring 1712–1701 f.v.t. Han efterfulgte Khahotepre Sobekhotep VI og blev efterfulgt af Merneferre Ay (Ryholt 1997: 233–234, 353–354; Baker 2008: 454–455).

Trods den forholdsvis lange regeringstid er der ikke bevaret sikre oplysninger om politiske begivenheder, krige eller ekspeditioner. Fund med hans navn fra blandt andet El-Lahun, Lisht og Byblos viser en geografisk spredning, men fortæller kun lidt om regentmagtens faktiske rækkevidde. Der kendes heller ingen sikre tegn på en samregering (Ryholt 1997: 147, 233–234, 353–354).

Monumenter
Wahibre Ibiau kendes især fra mindre genstande. En kalkstensstele, sandsynligvis fra Theben, viser embedsmanden Sahathor sammen med sin familie og bærer en kartouche med regentens navn. Stelen opbevares på British Museum som EA 1348 (Ryholt 1997: 233–234, 353–354; Baker 2008: 454–455).

Ved El-Lahun fandt Flinders Petrie et fragment af et fajancekar med en del af Wahibre Ibiaus kartouche. Fragmentet opbevares på Petrie Museum i London som UC 16056. Fra Lisht kendes desuden et seglaftryk samt en fajanceperle med regentens navn og en tilegnelse til Sobek, »Sumenus herre«. Perlen opbevares på Metropolitan Museum of Art i New York som 09.180.1139 (Ryholt 1997: 147, 353–354).

En skarabæ med hans navn blev fundet ved Byblos og opbevares på Nationalmuseet i Beirut. Fundet viser, at en genstand med regentens navn nåede Levanten, men dokumenterer ikke i sig selv direkte egyptisk kontrol over byen. Derudover kendes flere skarabæer og cylindersegl uden sikkert fundsted, blandt andet UC 11572 og UC 11584 på Petrie Museum (Ryholt 1997: 233–234, 353–354; Baker 2008: 454–455).

Grav og mumie
Wahibre Ibiaus grav er ikke fundet eller sikkert identificeret. Det vides derfor ikke, hvor han blev begravet, eller hvordan hans gravanlæg var udformet. Der er heller ikke fundet gravudstyr, som med sikkerhed kan tilskrives ham.

Hans mumie er ikke fundet eller identificeret (Ryholt 1997: 233–234, 353–354; Baker 2008: 454–455).

Eftermæle
Wahibre Ibiaus regeringstid var usædvanligt lang sammenlignet med mange af de øvrige regenter i den sene del af 13. dynasti. De bevarede fund viser, at hans navn var kendt fra Egypten til Byblos, men de giver kun få oplysninger om regeringens begivenheder og regentens politiske betydning.