Montuhotep IV. - Nebtauire

7. regent i 11. dynasti / 1987 - 1980 fvt.


Forgænger: Montuhotep III
Medregent:
Efterfølger: Amenemhet I

 

Horusnavn

Horus Nebtaui

hr nb - tзwy

"Horus, Herren af de to lande"

x11.07.01 Montuhotep IV Transp

Diademnavn

Nebty Nebtaui

nbty nb - tзwy

”De to fruer, herre af de to lande”

x11.07.02 Montuhotep IV Transp

Guldnavn

Nebu Netjeru

(bik)-nbw nṯrw

”De gyldne guder”

x11.07.03 Montuhotep IV Transp

Tronnavn

Nebtauire

nb tзwy r ͤ

”Herre af to de lande er Re”

x11.07.04 Montuhotep IV Transp

Fødenavn

Montuhotep

mnṯw ḫtp

" Montu er tilfreds"

x11.07.05 Montuhotep IV

Navnevariationer

Menthotep, Mentehotepe, Mentehotep, Mentehotpe, Monthhotep, Montjuhotep og Nebtowire.

Kort introduktion
Mentuhotep IV var den sidste farao i det 11. dynasti og regerede i slutningen af Mellemrigets tidlige fase.
Han er en af de mere ukendte konger i Egyptens historie, fordi der er bevaret få monumenter og inskriptioner fra hans regeringstid.
Det meste af det, vi ved om ham, stammer fra ekspeditioner til Wadi Hammamat, hvor der blev hentet sten til byggeri. Her nævnes også hans embedsmand Amenemhat, som senere blev farao og grundlagde det 12. dynasti.
Mentuhotep IV’s regering markerer derfor overgangen mellem to af Egyptens vigtigste dynastier.
I denne artikel kan du læse om hans familie, regeringstid, monumenter og den debat, der knytter sig til afslutningen på det 11. dynasti.

Regeringstid.

Montuhotep IV blev den sidste konge i 11.dynasti. Han er mest kendt for eb ekspedition til Wadi Hammamat, efter forskellene stenarter (gråvakke og granit) og mineraler (guld).
Der er efterladt 19 attesterede indskrifter af ekspeditionen og en enkelt viser hans royale herkomst. ” Nebtauire, som lever evigt, født af kongemoderen Imi.”
Fra Montuhoteps første regeringsår kendes klippe-indskrifter fra Ametyst-minerne i Wadi el-Hudi, sydøst for Aswan der beretter om en ekspedition under ledelse af en Antef.
Ved Rødehavet syd for Suez, i byen Ayn Souchna, der var udgangssted for ekspeditioner til Sinai, findes også en indskrift. Den beretter om 3000 mænd der returnerer med turkiser fra Sinai.

Montuhotep sendte flere ekspeditioner til Wadi Hammamat Fra ekspeditionen i det andet år af hans regeringstid, der var ledet af hans vesir, Amenemhet, har en række ekstraordinære beskrivelser i af mirakler – herunder en regn-storm i ørkenen, og en gazelle fødsel på stenen, som skulle bruges til Faraos sarkofag.
Montuhotep IV menes at have grundlagt byen Kuser på kysten af Det Røde Hav som en havn for skibsbygning, som forberedelse til ekspeditioner til Punt.

Montuhotep IV døde barnløs. Det diskuteres af nogle ægyptologer om Amenemhet enten afsatte kongen eller overtog magten efter aftale med Montuhotep. Der er i øjeblikket ingen arkæologisk eller tekstmæssige beviser for, at Montuhotep blev afsat af sin vesir eller at han valgte Amenemhet at være hans udpegede efterfølger.

Wadi Hammamat ekspeditionen.

Indskrifter.

“År 2, den anden måned af oversvømmelsen, dag 15, under …. Kongen af Øvre og Nedreægypten Nebtauire, søn af solen, Montuhotep, som lever evigt.
Hans majestæt befalede at rejse denne stele for hans fader Min, herren over ørkenlandene, på dette hellige bjerg fra Urtiden, der har en fremskudt plads i horisontens land som et gudeslot, forsynet med liv, Horus´ guddommelige rede, hvorover denne gud fryder sig, hans rene bolig, der behersker hjertet og behersker gude-landets ørkenbjerge, for at hans Ka kan være tilfreds, og at guden kan være lykkelig ved sit hjertes begær.
Se, det er gjort af kongen, som er på den store trone, der er forrest blandt tronerne, med de urokkelige monumenter, den fuldkomne gud, som ejer glæden, som er frygtet og elsket meget, Horus arving i hans to lande, som den guddommelige Isis, Min`s moder, den troldomsrige, har opfødt til at være konge over Horus to flodbredder, kongen over Øvre og Nedreægypten, Neb-taui-re, der lever som Ra for evigt. (Lange 1928)

Han siger: Min majestæt lod arvefyrsten, bypræfekten og Vesiren, leder af byggearbejderne, den kongelige yndling Amenemhet drage ud med en hær på 10.000 mand fra de sydlige provinser, Mellemægypten og …. I Oxyrrhynkus provinsen, for at bringe mig en herlig blok, af den rene kostelige sten, som findes i dette bjerg, hvis fortræffelighed Min har skabt, til en sarkofag som et minde om evigheden, og til monumenter i Sydægyptens templer, således som kongen, de to landes hersker, sender bud for at hente sit hjertes begær, fra sin fader Min`s bjergegne.

Han gjorde dette som et monument for sin fader Min i Koptos, herren over ørkenlandene og Trogodyternes behersker, (nomader fra den østlige ørken) for han kan tilbringe mange (år) når han lever som Ra evigt.” (Lange 1928: )

12 dage senere er tilføjedes følgende efterskrift.
“Dag 27. blev låget til denne sarkofag bragt ned, bestående af en blok på 4 x 8 x 11 fod, som den udgik fra arbejdsstedet, Der blev slagtet Okser, og småkvæg blev slåer ned, og røgelse blev lang på ilden. Men en hær på 3000 søfolk fulgte det (låget) i fred til Ægypten.” (Lange 1928 )

Amenemhet.

Som ekspeditionens leder har Vesiren Amenemhet fået indhugget en privat inskription, hvor han starter med en meget grundig og pralende præsentation af sig selv, derefter følger en beskrivelse af de deltagende arbejdere.
Han siger:
“Hans majestæt befalede mig da at drage ud til dette hellige bjerg med en hær, mænd af de udvalgte fra hele landet: Stenhuggere, håndværkere, minearbejdere, billedhuggere, tegnere, Metalarbejdere (bronze?), guldarbejdere, skatmestre hos farao, ethvert af skatkammerets afdelinger, og et hvert embede i kongens hus, var repræsenteret i mit følge.
Jeg gjorde bjerget til en flod og de øvre dale til en vandvej. (poetisk sammenligning, der skal vise hvor let rejsen var, som at sejle på Nilen). Jeg bragte ham sarkofagen, mindet for evigheden, der bliver til evig tid. Aldrig var dets lige bragt ned fra dette bjerg siden gudernes dage.
Hæren vendte tilbage uden tab, ikke en mand omkom, ikke en trop gik tabs, ikke et æsel døde, ikke en håndværker svækkedes.” (Lange 1928:36)

Mirakler. Fra ekspeditionen findes to andre indskrifter der beretter om mirakler i ørkenen.

“Kongen af Øvre og Nedreægypten Nebtauire, som lever evigt.
Dette under hændte hans Majestæt – (under et inspektions besøg?) – at ørkenens dyr kom ned til ham, en drægtig gazelle kom lige løs på mændene lige over for den. Skønt dens øjne (så dem), vendte den ikke om indtil den nåede til denne blok, til dette sarkofag-låg, som endnu lå på sin plads.
Den fødte (en unge) på den, mens denne konges hær så derpå. Så blev dens nakke skåret over, medens den hvilede på den, og der blev bragt ild. Den blev bragt ned i fred. (stenblokken).
Men hans majestæt denne herlige gud, herren over ørkenbjergene, gav dette offer til sin søn, Nebtauire, som lever evigt, for at hans hjerte skulle glæde sig, og for han kan leve på sin trone evigt og bestandigt og fuldende mange jubilæer.
Arveprinsen, by-prefekten og Vesiren, lederen af alle rådsherrerne i domstolen, som forstår alt hvad himlen giver, jorden frembringer og Nilen bringer, og alle ting i hele dette land, Vesiren Amenemhet.” (Lange 1928:36)

Indskrift om endnu et mirakel.

“Kongen af Øvre og Nedreægypten Nebtauire, som lever evigt, født af kongemoderen Imi. Den anden måned af oversvømmelsen, dag 23.
Da der blev taget fat på arbejdet i dette bjerg, på blokken til sarkofagen, skete der på ny et under. Det regnede, og denne guds væsen (Mins væsen) blev set, og hans magt blev åbenbaret for menneskene. Bjerglandet blev til en sø og vandet strømmede frem ved blokken…. Der blev fundet en kilde midt i dalen på 10 x 10 alen (Kubit) på alle sider, fyldt med vand til randen, den var bevaret ren og beskyttet mod gazeller, og utilgængelig for Trogodyterne.
Soldater fra fortiden og konger, som har levet i fortiden, var passeret frem og tilbage ved siden af den, uden noget øje havde set den, og uden noget menneskes ansigt havde vendt sig til den, men den åbnede sig for hans majestæt selv. Han sørgede for dens beskyttelse, da han erfarede denne dags vidnesbyrd, og da han ikke viste, hvor længe dette der var indtruffet ville vare, for at hans magt kunne ses, og for at hans majestæts (gudens) herlighed kunne erkendes, idet han havde frembragt noget nyt på sit bjergland for sin Nebtauire, som lever evigt.

De der var i Nilens land, indbyggerne i Ægypten, både i sydlandet og nordlandet, hørte dette, og de bøjede deres hoveder til jorden, og tilbad hans Majestæts godhed, for evigt og altid.” (Lange 1928: 37-38).

Monumenter.

Det meste af byggeriet blev overvåget af Visiren Amenemhet
En sten plade fundet i Lisht har både navnene på Montuhotep IV og Amenemhet I, der kan indikere, at vesiren har påtaget sig rollen med-regent i de sidste år af Montuhotep IV’s regeringstid. Eller det kan indikere, at farao har præciseret hans efterfølger skulle være Amenemhet.

Grav og Mumie. Ubekendt

Andre relaterede.

Amenemhet : Visir og muligvis medregent mod slutningen af Montuhoteps regeringstid.
Meketre: Hof chef, kansler.
Tet : Skatmester.

Årstal

 

Kongelister: Montuhotep IV
Abydos. nr: ubekendt
Turin papyri:       ubekendt
Sakkara Syd nr: ubekendt
Dateringer :
Hjemmeside. 1987 – 1980 fvt.
Beckerath, von 1983 – 1976 fvt.
Franke 1945 – 1938 fvt.
Dodson 2001 – 1994 fvt.
Grimal 1997 – 1991 fvt.
Malek. 1987 – 1980 fvt.
Schulz. 1983-1976 fvt.
Shaw 1992-1987 fvt.

Kilder

Baker, Darreil D. (2008) The Enclycopedia of the Egyptian Pharaohs volume 1 Bannerstone Press - Oakville
Clayton, Peter A. (2006) The Complete Pharaohs American Univercity Cairo Press
Dodson, Aidan and Hilton, Dyan (2004) The Complete Royal Families of Ancient Egypt Thames & Hudson - London
Lange,H.O. (1928) Skrifter fra det gamle Ægyptens Kultur og Historie Schønbergske Forlag København,