Familie. Amenemhet var søn af en præst ved navn Senusret og en kvinde kaldet Nefret. Han havde ingen reel tilknytning til den kongelige slægtslinje. Han havde en række hustruer eller konkubiner vi kender Neferu der var mor til Senusret I, Nefritatenen, Sobek-neferu, Dedyet (der måske var hans søster). Navnene Amenemhet, Senuseret / Sewosret og Neferet blev de foretrukne konge og dronninge-navne igennem 12 dynasti. (Shaw 2003.146)(Baker.2008.22).

Amenemhet er den første konge der har guden Amon inde i hans navn, hvilket indikerer et skifte i opfattelsen af hvem der var hovedgud i det thebanske område. Hvor det under 11 dynasti var krigsguden Monthu var hovedgud, og indgik i kongenavne, blev det mod slutningen af 11 dynasti, og nu under 12 dynasti den mere altfavnende Amon der var hovedgud.

Magtovertagelse.

Om visiren Amenemhet og den Amenemhet der bliver konge, og grundlægger af 12 dynasti, er den samme person er uklart. Og hvordan Amenemhet kom til magten er et uafklaret spørgsmål
En teori er at han som visir støttede Montuhotep IV, og måske i virkeligheden var med-regent, og at han ved kongens død tiltog sig magten. Men det er der ikke sikkert bevis for.

Men at han som vesir havde store tanker om sig selv og hans egen betydning fremgår af Amenemhats indskrift fra Montuhotep ekspeditionen til Wadi Hammamad. ( åbner i nyt vindue)

”År 2, den anden måned af oversvømmelsen, dag 15, under …. Nebtauire. Et kongeligt budskab, som blev udfærdiget til arveprinsen, by-prefekten og Vesiren, Dommeren, den kongelige yndling, lederen af byggearbejderne, der er fremragende i sit embede, og stor i sin værdighed, der indtager en fremskudt plads i sin herres hus, der befaler over embedsmændene, og står i spidsen for de seks store huse, som dømmer folket og indbyggerne og hører menneskers klager, til hvem de store kommer i bøjet stilling og hele landet i ydmyg underkastelse, hvis embede hans herre har forfremmet, hans fortrolige som vigter af sydens dør, der leder ham til utallige undersåtter til at opfylde hans hjertes begær, med hensyn til hans monumenter, som bliver urokkelige på jorden, Kongen af Øvreægyptens store, kongen af Nedreægyptens mægtige …, som dømmer uden at være partisk, guvernør over hele syd-landet, til hvem det, som er, og det, som ikke er, meldes, som leder forvaltningen for de to landes herre, besindig i sin herres ærinde. Tilsynsmand for tilsynsmændene, som befaler over de overordnede, Horus (kongens) vesir ved hans offentlige fremtræden Amenemhet.” (Lange 1928.)

Regeringperiode.

Efter at landet var blevet genforenet og der var ro under Montuhotep IV, var det Amenemhat der stod for den administrative opbygning og reorganisering af landet. I nogle nomer omfordelte han magten til de nomarker der støttede ham. Samtidigt var nomarkernes forhold til Theben meget spændt, og de udviste manglende respekt for statens administration i byen. Det er disse forhold der fører til at han anlagde en ny hovedstad, et nyt administrativt center på grænsen mellem Øvre og Nedre Egypten, hans nye by ” Itjtawyamenemhat”, Amenemhat – behersker af de to lande. (Baker.2008.22). Hvor Itjtawy blev anlagt er ikke sikkert, men muligvis i forbindelse med hans pyramideby i Lisht. Fra 12 dynasti begynder kongerne at genoplive traditionerne fra 5-6.dynasti, med pyramide byggeri.

Ekspeditioner.

Som en del af omlægningerne i statens administration genindfører han værnepligt til hæren.

Udenrigspolitisk genetableret han diplomatiske kontakter med Byblos i Libanon.
Som næsten alle andre konger før ham førte han krig mod nubierne, libyerne og asiaterne.
Som et værn mod nomadefolkene fra øst, byggede han på Sinai ” herskerens mur”., som spiller en rolle i historien om Sinuhe.
I den første del af hans regeringstid strakte hans besiddelser sig mod syd til Elephantine, men fra hans år 29 ændres politikken fra samhandel til kolonisation. En inskription i Korosko, mellem første og anden katarakt i Nubien, fortæller at Wawat-folket var besejret i år 29 under Amenemhat.(Baker.2008.22)
Fra år 30 findes den eneste dokumenterede ekspedition mod libyerne, under ledelse af kongens søn, Sewosret. (Shaw 2003.148) Det er medens denne ekspedition foregår, at Amenemhat bliver myrdet.

Amenemhets død.

Amenemhat var allerede en ældre mand da han overtog magten i Ægypten. Så sent i Amenemhats regeringstid, hans år 27 (ca.1971 fvt.), gjorde han Sesostris til medregent. Han varetog de militære opgaver, som Amenemhat var blevet for gammel til at udfører.
Medens Sesostris var på en ekspedition mod libyerne år 30, blev Amenemhat myrdet i et komplot, der var udtænkt af kvinderne i hans harem. I Amenemhats Lære fortæller han hvordan han blev angrebet mens han sov, hvordan han forsvarede sig, men til sidst blev dræbt af hans egen livvagt.

Monumenter:

Han tilføjede eller bygget en række små templer, herunder monumenter i Bubastis, Tanis, Karnak, Koptos, Abydos, Dendera og endelig i Memphis, hvor han byggede et tempel til guden Ptah.

Pyramide komplekset.

Det best kendte monument Amenemhat efterlod er hans pyramide komplekset ved El-Lisht.  Pyramiden blev oprindeligt udgravet af Maspero i 1882.
En ting der blev bemærket var, at de stenblokke, der var anvendt til pyramiden, var hentet fra andre monumenter. Det er almindeligt at genbruge stenene fra de ældre monumenter. Det var en nem måde at få allerede tilhuggede sten til byggeriet.
Overordnet består komplekset af Amenemhats pyramide, omkring den en indre mur af kalksten. Mellem denne mur og en ydre omkransende mur, bygget i soltørrede lersten, var anlagt 5 mastaba grave og vest for pyramiden 22 skaktgrave, anlagt i to rækker. Disse grave var alle kvinde grave. Små stengenstande og fragmenter har efterladt navne på flere af kvinderne. Blandt andre kongens datter Neferu, (Sesostris I`s dronning) og kongens mor Nefret, desuden en anden hustru Nefrytatenen, der var mor til Sesostris I.  Amenemhats gravkammer  under pyramiden er ikke undersøgt i nyere tid, da  stigning i grundvandet, har gjort at kammeret  i dag står under 6-8 meter vand.(Dodson 2005).
Pyramiden blev konstrueret på samme måde som 5. og 6. dynasti¨s pyramider, der have en kerne af groft tilhuggede sten og soltørrede lersten og mellemrummene fyldt op med løst sand, og beklædt med en fin yderbeklædning af polerede kalksten.
Det er bemærkelsværdigt at en stor del af de dekorerede stenblokke i gangene og rummene er ”genbrugs blokke” fra Gamle Riges processionsveje og templer. Der blev fundet stenblokke med navnene Khufu , Unas , og Pepi.
Yderligere er der granitblokke fra Khefrens pyramidekompleks i Giza, i indgangen til Gravkammeret, og andre kan spores tilbage til Sakkara (Unas og Pepi). At man har hentet disse blokke og indbygget dem i pyramiden, skyldes måske at de kunne have en spirituel effekt.
I dag er der ikke meget tilbage af pyramiden og det er ikke muligt at komme ind i resterne.

En ny guldalder.

Med Amenemhat I regeringstid begyndte en ny en guldalder for Ægypten. 12 dynasti blev den periode, der har den største stabilitet, frem til dette tidspunkt i ægyptens historie, Denne stabilitet giver sig udtryk gennem kunsten, den litterære såvel som i den skulpturelt formende kunst.

Litteratur som propaganda.

Nefertys profeti, er en tekst skrevet i den tidlige del af Amenemhats regeringstid. Den kan ses som en del af den nye konges legitimering af hans ret til tronen.

“Så vil en konge komme fra syden hvis navn er Ameni, søn af en kvinde Ta-Seti, fra Øvreægypten.
Han vil tage den hvide krone og bære den røde krone. Han vil forene de to mægtige. ( Horus og Seth)
Asiaterne vil falde for hans sværd.Libyerne skal falde for hans flammende tugt, de oprørske for hans rasende vrede.
Han vil bygge “Herskerens mure”, så ingen asiater skal kunne trænge ind i Ægypten.” (Shaw 2003.146)

Det måske vigtigste litteratur fra perioden er ”Amenemhats Testamente” der består af en række forskellige papyri (P. Abbot). Her defineres de kongelige forpligtelser over for landet(staten) og folket.

Her beskrives de farer der er ved at være farao, og hvilken slags mand kongen skal være, og hans livsførsel. Og at ensomhed og personlige ofre kendetegner en god konge.

Her et eksempel er begyndelsen af “ Historien om Sinuhe. (åbner i nyt vindue).

Fra Sinuhe ” År 30, tredje måned i Oversvømmelsen, dag 7, gik guden til hans horisont, kongen af Øvre og Nedre Ægypten Se-hetep-ib-re gik vejrs til himlen og blev forenet med solens skive, lemmer af guden er slået sammen i ham, som gjorde ham mens Residence var tyst, hjerter var i sorg. ”De Store Porte” blev lukket, hoffolk sad med, hoved i skødet, og adelen sørgede.”

 Nu Hans Majestæt havde sendt en hær til landet af Tjemeh (libyerne), hans ældste søn som kaptajn deraf den herlige gud Sesostris. Han var blevet sendt for at besejre fremmede lande, og tilfangetage beboerne i Tjehnu-land, og nu ja han var på vej hjem og havde bortført levende fanger i Tjehnu og alle former for kvæg grænseløs.

Og ledsagere fra paladset sendt til den vestlige side,(af Nilen) at sætte kongens søn, vedrørende den episode, der var opstået i det kongelige palads, og budbringere fandt ham på vejen, de nåede ham på tidspunktet om natten. Ikke et øjeblik dvælede han, falken fløj bort med sine tilhængere, uden at lade sin hær vide (det). ”(Kofoed-Petersen 1953.)