Neuserre Isi

6. regent i 5. dynasti / 2453 - 2422 fvt


Forgænger: Shepseskare Ini
Medregent:
Efterfølger: Menkauhor

 

Horusnavn

Set-ib-tawy

St-jb-tꜣwj

Han, som forener De To Landes hjerter

0506 Niuserre 0-1

Diademnavn

Set-em-nebty

St-m-nb.tj

Han, som er udvalgt af De To Fruer.

0506 Niuserre 0-2

Guldnavn

Men-khau

Mn-ḫꜥw

Bestandig i sine fremtrædelser.

0506 Niuserre 0-3

Tronnavn

Niuserre

Nj-wsr-Rꜥ

Ra besidder styrke."

0506 Niuserre 0-4

Fødenavn

Ini

Jnj

personnavn uden kendt oversættelse.

0506 Niuserre 0-5

Navnevariationer

Niuserre Ini var den sjette farao i 5. dynasti og regerede sandsynligvis i omkring 30 år fra ca. 2445 til 2414 f.v.t. Han efterfulgte den kortvarige Shepseskare og genoprettede stabiliteten i riget. Under hans regering blev der gennemført omfattende byggearbejder ved Abusir og Abu Gurab, hvor både pyramider og soltempler blev opført eller færdiggjort. Han regnes blandt de bedst dokumenterede konger i 5. dynasti.

Familie
Niuserre Ini var søn af farao Neferirkare Kakai og dronning Khentkaus II. Han var yngre bror til Neferefre og tilhørte den kongelige slægt, som regerede Egypten i midten af 5. dynisti. Familien havde deres gravanlæg i Abusir, hvor både hans far, mor og bror blev begravet (Dodson & Hilton 2004: 52–56; Verner 2001: 309–320).

Hans eneste sikkert kendte hustru var Reptynub. Hun kendes fra relieffer og indskrifter i pyramidekomplekset ved Abusir, hvor hun sandsynligvis også blev begravet. Andre foreslåede dronninger kan ikke dokumenteres med sikkerhed.

Niuserre havde mindst to kendte børn. Datteren Khamerernebty (A) blev gift med viziren Ptahshepses. Et kalkstensfragment fra Khentkaus II’s gravtempel nævner desuden en kongedatter ved navn Reputnebty og en kongesøn ved navn Khentykauhor, som af flere forskere opfattes som børn af Niuserre. Slægtskabet kan dog ikke bevises endeligt (Dodson & Hilton 2004: 55–56; Verner 2001: 320).

Vejen til tronen
Niuserre Ini var den yngste søn af farao Neferirkare Kakai og dronning Khentkaus II. Hans ældre bror Neferefre overtog tronen efter deres fars død, men døde allerede efter en kort regeringstid. Den uventede tronfølge førte sandsynligvis til en periode med politisk usikkerhed.

De antikke kongelister placerer Shepseskare mellem Neferirkare og Neferefre, men arkæologiske fund fra Abusir viser, at Shepseskare sandsynligvis regerede efter Neferefres død. Flere forskere mener derfor, at Shepseskare kortvarigt overtog magten, inden Niuserre blev farao. Hvor længe denne periode varede, kan ikke afgøres med sikkerhed, men de fleste moderne undersøgelser peger på, at Shepseskares regering kun varede få måneder (Verner 2001: 314–316; Shaw 2000: 113).

Efter Shepseskares død overtog Niuserre tronen og genoprettede den direkte arvefølge efter Neferirkare Kakai. En af hans første opgaver var at fuldføre de uafsluttede gravanlæg efter sin far, sin mor og sin bror. Disse byggearbejder viser, at han ønskede at sikre kontinuiteten i den kongelige slægt og den tilhørende gravkult (Verner 2001: 320–323; Lehner 1997: 176–180).

Niuserres tronbestigelse markerede afslutningen på den usikre periode efter Neferefres død. Den lange regeringstid, som fulgte, skabte igen stabilitet i riget og gav mulighed for et omfattende byggeprogram ved Abusir og Abu Gurab.

Regeringstid
Niuserre Ini regerede sandsynligvis i mere end 30 år. Den nøjagtige længde er usikker. Manetho tillægger ham 44 år, mens Turin-kongelisten er beskadiget og tidligere blev læst som 24 år. Den danske egyptolog Kim Ryholt har imidlertid vist, at den bevarede tekst også kan læses som 31–34 år. Denne vurdering støttes af Miroslav Verner, som peger på Niuserres omfattende byggeprogram og reliefferne fra hans sed-fest som tegn på en lang regeringstid (Ryholt 1997; Verner 2001: 320–323).

Efter tronbestigelsen genoptog Niuserre de byggeprojekter, som var blevet afbrudt efter Neferefres død. Han færdiggjorde sin fars pyramidekompleks, sin mor Khentkaus II’s gravanlæg og sin bror Neferefres gravtempel. Disse arbejder sikrede den fortsatte gravkult for den nærmeste kongefamilie og viser, at der igen var politisk stabilitet i riget (Verner 2001: 321–323).

Niuserre fortsatte også udnyttelsen af minerne i Sinai, hvor indskrifter vidner om kongelige ekspeditioner efter kobber og turkis. Handelsforbindelserne med Levanten og Nubien blev opretholdt, og administrationen fungerede fortsat effektivt. Der findes desuden relieffer, som viser kongen som sejrherre over udenlandske fjender. Det er usikkert, om de afbilder egentlige felttog eller følger den traditionelle kongelige billedsymbolik (Shaw 2000: 114; Baker 2008: 276).

Under Niuserres regering blev byggeriet af kongelige soltempler videreført. Samtidig udviklede Abusir sig til det vigtigste kongelige gravområde i 5. dynasti. Hans lange regeringstid gav mulighed for at gennemføre et omfattende byggeprogram, som kom til at præge området i resten af Det Gamle Rige (Lehner 1997: 176–182; Verner 2001: 323–325).

Monumenter
Niuserre Ini gennemførte et omfattende byggeprogram, som gjorde Abusir til det vigtigste kongelige gravområde i 5. dynasti. Ud over sit eget pyramidekompleks færdiggjorde han flere af de monumenter, som var blevet efterladt ufuldendte efter sine nærmeste slægtninges død. Hans byggearbejder viser både en fortsættelse af den kongelige gravkult og en styrkelse af solgudens betydning.

Hans eget pyramidekompleks i Abusir blev opført mellem pyramiderne for Sahure og Neferirkare Kakai. På grund af den begrænsede plads blev anlægget forbundet med Neferirkares daltempel og processionsvej, en løsning som ikke tidligere var anvendt ved kongelige pyramider. Denne udformning viser, hvordan arkitekterne tilpassede byggeriet til de eksisterende monumenter i området (Lehner 1997: 176–180; Verner 2001: 323–325).

Niuserre lod desuden færdiggøre sin fars Neferirkare Kakais gravtempel, sin mor Khentkaus II’s gravanlæg og sin bror Neferefres gravtempel. Disse arbejder sikrede, at den kongelige gravkult kunne fortsætte, og de understreger den nære forbindelse mellem medlemmerne af kongefamilien i Abusir (Verner 2001: 321–323).

Et af Niuserres vigtigste bygningsværker var soltemplet Shesepibre i Abu Gurab. Det er det største og bedst bevarede af de kendte soltempler fra 5. dynasti og det eneste, der næsten udelukkende blev opført i sten. Anlægget bestod af et daltempel, en processionsvej og en stor, åben gård med et monumentalt solsymbol i centrum. Reliefferne viser blandt andet kongens sed-fest, ofringer til Ra samt fremstillinger af årets gang og Egyptens landskaber. Soltemplet viser den centrale rolle, som dyrkelsen af Ra havde i det kongelige byggeprogram under 5. dynasti (Lehner 1997: 150–153; Verner 2001: 325–327).

Niuserres byggearbejder markerer afslutningen på den store byggeperiode i Abusir. De monumenter, han opførte og færdiggjorde, danner i dag en væsentlig del af det arkæologiske grundlag for vores viden om 5. dynastis konger og deres gravkult.

Mumie
Niuserre Ini blev begravet i sin pyramide i Abusir. Gravkammeret blev plyndret allerede i oldtiden, og der er ikke fundet en mumie, som med sikkerhed kan identificeres som hans. Arkæologiske undersøgelser har afdækket gravanlæggets opbygning og dele af gravudstyret, men kongens jordiske rester er ikke bevaret (Lehner 1997: 180–182; Verner 2001: 323–325).

Eftermæle
Niuserre Ini regnes blandt de vigtigste faraoner i 5. dynasti. Hans lange regeringstid skabte stabilitet efter en periode med usikker tronfølge, og hans byggeprogram satte sit præg på både Abusir og Abu Gurab. Færdiggørelsen af gravanlæggene for Neferirkare Kakai, Khentkaus II og Neferefre sikrede den fortsatte kongelige gravkult og bevarede flere af dynastiets vigtigste monumenter (Verner 2001: 321–327).

Hans soltempel Shesepibre er det bedst bevarede soltempel fra Det Gamle Rige og udgør en vigtig kilde til forståelsen af dyrkelsen af Ra under 5. dynasti. Sammen med pyramidekomplekset i Abusir giver templet et indblik i den religiøse og arkitektoniske udvikling i perioden (Lehner 1997: 150–153, 176–182).

Niuserres byggearbejder og de mange arkæologiske fund fra Abusir har stor betydning for forskningen i Det Gamle Rige. De bidrager til forståelsen af den kongelige administration, gravkulten og udviklingen af de kongelige monumenter i 5. dynasti.

Årstal

 

Abydos. nr:
Turin papyri: G 5:23 / 19 år
Sakkara Syd nr:
Manetho Africanus.
Manetho Eusebius.
Dateringer :
Hjemmeside. 1897 – 1878 fvt.
Arnold.
Beckerath, von
Franke
Dodson
Grimal
Malek.
Piccione.
Redford
Schulz.
Shaw

 

Kilder

Baker, Darreil D. (2008) The Enclycopedia of the Egyptian Pharaohs volume 1 Bannerstone Press - Oakville
Dodson, Aidan (2005) Monarchs of the Nile. 2 edition American Univercity Cairo Press
Dodson, Aidan and Hilton, Dyan (2004) The Complete Royal Families of Ancient Egypt Thames & Hudson - London
Lehner, Mark (2008) The Complete Pyramids Thames & Hudson - London
Ryholt,Kim.S. (1997) The Political Situation in Egypt during the Second Intermediate Period, c. 1800–1550 BC Museum Tusculanum - København
Shaw, Ian (2000) The Oxford History of Ancient Egypt Oxford University Press
Verner, Miroslav (2001) Archaeological Remarks on the 4th and 5th Dynasty Chronology. Archiv Orientální 69, Krakow
Verner, Miroslav (2002) The Pyramids: The Mystery, Culture and Science of Egypt's Great Monuments. Grove Press.
Wilkinson, Toby A. H. (2000) Royal Annals of Ancient Egypt: The Palermo Stone and Its Associated Fragments. Kegan Paul International, London.