Shepseskare var en af de mest gådefulde faraoner i 5. dynasti. Han regerede sandsynligvis kun i få måneder omkring 2450 f.v.t., og meget lidt er bevaret fra hans regeringstid. I mange år mente forskerne, at han regerede før Neferefre, men nyere udgravninger i Abusir tyder på, at han i stedet overtog magten efter Neferefres tidlige død og før Niuserre Ini. De få seglaftryk, en mulig ufærdig pyramide og enkelte samtidige inskriptioner udgør næsten hele grundlaget for vores viden om denne kortvarige hersker. Derfor er Shepseskare et godt eksempel på, hvordan moderne egyptologi kombinerer arkæologi og gamle kongelister for at forstå Egyptens historie.

Familie
Shepseskares familieforhold er blandt de mest usikre i hele Det Gamle Rige. Ingen samtidige indskrifter nævner hans forældre, hustru eller børn, og der er derfor ikke fundet sikre beviser for hans plads i den kongelige slægt.

En udbredt teori er, at Shepseskare kan have været en søn af Sahure og dermed repræsenteret en ældre gren af kongefamilien. Denne opfattelse bygger blandt andet på placeringen af den ufærdige pyramide, som ofte tilskrives ham, umiddelbart nord for Sahures pyramide i Abusir. Hvis denne tolkning er korrekt, kan Shepseskare have gjort krav på tronen efter Neferefres uventede død som repræsentant for Sahures slægtslinje. Der findes imidlertid ingen samtidige kilder, som bekræfter denne teori, og den må derfor betragtes som en velbegrundet hypotese snarere end et sikkert historisk forhold (Verner 2001: 315–316; Verner 2002: 335–338).

Andre forskere har foreslået alternative slægtskaber, men ingen af disse kan dokumenteres med de nuværende arkæologiske fund. Derfor regnes Shepseskare fortsat for en af de mest ukendte konger i 5. dynasti, både hvad angår hans familie og hans vej til magten.

Vejen til tronen
Hvordan Shepseskare kom på tronen, er et af de mest omdiskuterede spørgsmål i studiet af Det Gamle Rige. De antikke kongelister, herunder Turin-kongelisten og Manethos kongeliste, placerer ham mellem Neferirkare Kakai og Neferefre, hvilket i mange år blev accepteret som den officielle kronologi. De arkæologiske fund fra Abusir har imidlertid ændret dette billede betydeligt.

Under de tjekkiske udgravninger i Abusir blev der fundet flere lersegl med Shepseskares Horusnavn Sekhem-khau i den ældste del af Neferefres gravtempel. Da dette tempel først blev opført efter Neferefres død som led i begravelsesritualerne, viser fundets stratigrafiske placering, at Shepseskare sandsynligvis regerede efter Neferefre og ikke før ham. Dette er et af de stærkeste arkæologiske argumenter for en revideret kronologi i 5. dynasti (Verner 2001: 314–316).

Den korte regeringstid kan hænge sammen med en arvestrid efter Neferefres uventede død. Flere egyptologer, især Miroslav Verner, har foreslået, at Shepseskare kan have tilhørt en anden gren af kongefamilien, muligvis som søn af Sahure. Hvis denne hypotese er korrekt, kan han have gjort krav på tronen, inden Neferirkares yngre søn Niuserre Ini fik sikret sin position. Der findes dog ingen samtidige tekster, som direkte beskriver en sådan konflikt, og teorien bygger derfor på en samlet vurdering af de arkæologiske fund og monumenternes placering (Verner 2001: 315–316; Verner 2002: 335–338).

Et vigtigt vidnesbyrd stammer fra embedsmanden Khau-Ptah, hvis gravinskription oplister de konger, han tjente under. Her nævnes Sahure, Neferirkare, Neferefre og Niuserre, men Shepseskare er ikke medtaget. Hvis Shepseskare virkelig havde regeret i syv år, som de senere kongelister angiver, ville denne udeladelse være vanskelig at forklare. Den mest sandsynlige forklaring er derfor, at hans regeringstid var meget kort, eller at den faldt i en periode med politisk usikkerhed, som senere kilder gengiver forskelligt (Verner 2001: 315; Baker 2008: 399).

De sparsomme kilder betyder, at flere spørgsmål om Shepseskares regeringstid og tronfølge fortsat diskuteres blandt egyptologer. Arkæologiske fund fra Abusir har ændret den traditionelle opfattelse af hans placering i kongerækken, men de tilgængelige beviser er fortsat begrænsede. Derfor bygger rekonstruktionen af hans regeringstid på en samlet vurdering af kongelister, seglaftryk, monumenter og deres arkæologiske sammenhæng.

Regeringstid
Shepseskares regeringstid er en af de mest usikre i Egyptens historie. De antikke kongelister giver forskellige oplysninger. Turin-kongelisten tilskriver ham en regeringstid på syv år, og Manetho angiver ligeledes en længere regering. Ingen samtidige kilder bekræfter imidlertid disse oplysninger, og de fleste moderne egyptologer vurderer, at hans regering var betydeligt kortere (Shaw 2000: 113; Baker 2008: 399).

Det arkæologiske materiale peger på, at Shepseskare sandsynligvis kun regerede i få måneder. Denne vurdering bygger især på udgravningerne i Abusir, hvor Miroslav Verner har påvist, at den pyramide, som almindeligvis tilskrives Shepseskare, kun var nået til de allerførste byggefaser, før arbejdet blev opgivet. Kun fundamentet og de nederste skifter af kernen blev anlagt, hvilket tyder på, at byggeriet blev afbrudt kort efter dets begyndelse (Verner 2001: 314–316; Lehner 1997: 177).

Et andet vigtigt argument er fundet af flere seglaftryk med Shepseskares Horusnavn Sekhem-khau i den ældste del af Neferefres gravtempel. Da gravtemplet først blev opført efter Neferefres død, viser fundets stratigrafiske placering, at Shepseskare sandsynligvis regerede efter Neferefre. Dette stemmer dårligt overens med de senere kongelister, men passer bedre med de arkæologiske fund fra Abusir (Verner 2001: 314–316).

De sparsomme kilder betyder, at flere spørgsmål om Shepseskares regeringstid fortsat diskuteres blandt egyptologer. De senere kongelister peger på en længere regeringstid, mens de arkæologiske fund fra Abusir taler for, at han kun sad på tronen i en kort periode. Den mest udbredte opfattelse blandt moderne forskere er derfor, at hans regering sandsynligvis kun varede få måneder, men den nøjagtige længde kan ikke fastslås med sikkerhed (Verner 2001: 316; Shaw 2000: 113).

Monumenter
Shepseskare efterlod kun få monumenter, og ingen af hans byggeprojekter blev fuldført. De arkæologiske fund tyder på, at hans regeringstid var så kort, at kun enkelte byggerier blev påbegyndt, før arbejdet blev afbrudt. Derfor stammer vores viden om hans monumenter hovedsageligt fra udgravningerne i Abusir.

Den bygning, der oftest forbindes med Shepseskare, er en ufuldendt pyramide i det nordlige Abusir. Pyramiden ligger mellem komplekserne for Sahure og Neferirkare og blev første gang undersøgt af Ludwig Borchardt i begyndelsen af 1900-tallet. Senere udgravninger har vist, at byggeriet kun nåede de første faser, hvor fundamentet og den nederste del af kernen blev anlagt.
Der er ikke fundet indskrifter, som direkte knytter pyramiden til Shepseskare, men dens placering og datering gør, at de fleste forskere anser ham for den mest sandsynlige bygherre (Lehner 1997: 177–178; Verner 2001: 314–316).

De eneste samtidige genstande, som med sikkerhed kan knyttes til Shepseskare, er nogle få lersegl og cylindersegl med hans Horusnavn Sekhem-khau. Flere af seglaftrykkene blev fundet i den ældste del af Neferefres gravtempel i Abusir. Disse fund har haft stor betydning for rekonstruktionen af kronologien i 5. dynasti, fordi de viser, at Shepseskare sandsynligvis regerede efter Neferefres død (Verner 2001: 314–316).

Mumie
Der er ikke fundet nogen mumie, som med sikkerhed kan tilskrives Shepseskare. Den grav, der almindeligvis forbindes med ham i det nordlige Abusir, blev aldrig færdiggjort, og der er ikke påvist et gravkammer med kongelige begravelsesrester. Det er derfor uvist, om Shepseskare blev begravet i den ufuldendte pyramide eller et andet sted.

Eftermæle
Shepseskare er en af de dårligst dokumenterede faraoner fra Det Gamle Rige. Hans navn er bevaret i de senere kongelister, men de samtidige arkæologiske fund er meget få. Derfor bygger vores viden om hans regering hovedsageligt på seglaftryk, den sandsynlige ufærdige pyramide i Abusir og enkelte indskrifter (Verner 2001: 314–316).

Udgravningerne i Abusir har ført til en ny vurdering af Shepseskares placering i kongerækken. Hvor de antikke kongelister placerer ham før Neferefre, peger flere moderne undersøgelser på, at han sandsynligvis regerede efter Neferefres død og før Niuserre Ini. Denne fortolkning bygger især på de arkæologiske fund fra Neferefres gravtempel (Verner 2001: 314–316).