Peftjauwybast (Herakleopolis)

7. regent i 23. dynasti / 740 - 725 fvt


Forgænger: Menkheperre Ini
Medregent:
Efterfølger: Piye / Piankhy.

 

Horusnavn

Horus navn ikke bekendt

Horus navn ikke bekendt

Diademnavn

Nebty navn ikke bekendt

Nebty navn ikke bekendt

Guldnavn

Guldnavn ikke bekendt

Guldnavn ikke bekendt

Tronnavn

Neferkare

Nfr-kꜣ-Rꜥ

Smuk er Ras ka.

Fødenavn

Peftjauwybast

Pꜣ.f-ṯꜣw-ꜥwj-Bꜣstt

Hans livsånde er i Bastets hænder.

Navnevariationer

Kun Peftjauwybasts tronnavn og fødselsnavn er bevaret. Hans titulatur understregede hans stilling som selvstændig regent i Herakleopolis (Beckerath 1999: 204–205; Leprohon 2013: 157).

Peftjauwybast regerede i Herakleopolis omkring 754–720 f.v.t. Hans magtområde omfattede dele af Mellemægypten. Under Piyes felttog blev hans by belejret af Tefnakhts styrker (Kitchen 1996: 354–358; Morkot og James 2009: 13–18).

Familie
Peftjauwybasts vej til tronen kendes ikke sikkert. Hans ægteskab med Irbastudjanefu, en datter af Rudamun, knyttede ham til regentfamilien i Øvre Egypten og kan have styrket hans ret til at regere i Herakleopolis (Dodson og Hilton 2004: 225; Morkot og James 2009: 19–24).

Hans forældre kendes ikke. Peftjauwybast havde mindst to kendte hustruer: Irbastudjanefu og Tasheritenese. Hans kendte døtre var Sopdetemhaawt og Iruatj, men det kan ikke fastslås sikkert, hvem der var deres mødre (Dodson og Hilton 2004: 225; Morkot og James 2009: 24–28).

Regeringstid
Peftjauwybast regerede fra Herakleopolis og kontrollerede et område i Mellemægypten. Hans administration byggede på byens embedsmænd, præster og militære ledere. To donationssteler fra hans 10. regeringsår viser, at han kunne udstede daterede bestemmelser og overdrage jord til templer (Morkot og James 2009: 28–34; Kitchen 1996: 354–355).

Peftjauwybast var allieret med den kushitiske regent Piye. Efter Piyes felttog anerkendte han dennes overherredømme, men beholdt sin titel og sit lokale magtområde i Herakleopolis (Kitchen 1996: 356–358; Morkot og James 2009: 34–39).

Ekspeditioner og krige
Tefnakhts forbund havde indtaget flere byer omkring Faiyum og Mellemægypten, før det belejrede Herakleopolis. Byen blev helt omringet, så ingen kunne komme ind eller ud. Der blev kæmpet dagligt, og Tefnakht fordelte de enkelte dele af bymuren mellem sine allierede (Lichtheim 1980: 68–69; Ritner 2003: 369–370).

Piyes hær sejlede nordpå og besejrede først fjendtlige skibe på Nilen. Derefter slog den Tefnakhts samlede styrker nær Herakleopolis. Belejringen blev dermed brudt, uden at Peftjauwybasts by blev indtaget (Lichtheim 1980: 69–71; Ritner 2003: 370–372).

Senere mødte Peftjauwybast Piye med guld, sølv, kostbare sten og udvalgte heste. Han beskrev belejringen som mørke og underverdenen og lovede at betale skat til Piyes styre. Beretningen kendes fra Piyes sejrstele og fremstiller derfor begivenhederne fra den kushitiske regents synspunkt (Lichtheim 1980: 75–76; Ritner 2003: 376–377).

Monumenter
To donationssteler fra Peftjauwybasts 10. regeringsår blev fundet ved Herakleopolis. Den ene omtaler hans hustru Tasheritenese og deres datter Iruatj, der blev indsat som sangerinde i Amuns tempel i Theben. Stelerne opbevares på Det Egyptiske Museum i Cairo, nr. JE 45348 og nr. TN 11/9/21/4 (Morkot og James 2009: 15–16).

En lille guldfigur af byguden Heryshaf, fundet i Herakleopolis, bærer Peftjauwybasts tronnavn og fødselsnavn. Figuren opbevares på Museum of Fine Arts i Boston, nr. 06.2408 (Morkot og James 2009: 15).

En knælende bronzefigur bærer navnet Neferkare på bæltet og tilskrives Peftjauwybast. Figuren opbevares ligeledes på Museum of Fine Arts i Boston, nr. 1977.16 (Morkot og James 2009: 15–16).

Grav og mumie
Peftjauwybasts grav er ikke fundet, og hans mumie er ikke identificeret. Der kendes heller ikke gravudstyr, som med sikkerhed kan tilskrives ham (Morkot og James 2009: 15–17; Payraudeau 2020: 162–163).

Eftermæle
Peftjauwybast huskes som den lokale regent, der forsvarede Herakleopolis mod Tefnakhts forbund. Hans regeringstid viser, hvordan lokale regenter kunne bevare deres magtområder ved at anerkende en stærkere hersker som Piye.

Årstal

Kilder

Beckerath, Jürgen von (1999) Handbuch der ägyptischen Königsnamen, 2. udgave Verlag Philipp von Zabern, Mainz
Dodson, Aidan and Hilton, Dyan (2004) The Complete Royal Families of Ancient Egypt Thames & Hudson - London
Kitchen,K.A. (2009) The Third Intermediate Period in Egypt (1100-650 BC.) Aris & phillips, Oxbow Books,- Oxford
Leprohon, Ronald J. (2013) The Great Name: Ancient Egyptian Royal Titulary, Society of Biblical Literature Atlanta
Lichtheim, Miriam (1980) Ancient Egyptian Literature, Volume III: The Late Period University of California Press, Berkeley
Morkot, Robert og Peter James (2009) Peftjauwybast, King of Nen-Nesut: Genealogy, Art History, and the Chronology of Late Libyan Egypt Antiguo Oriente 7
Payraudeau, Frédéric (2020) L’Égypte et la vallée du Nil, bind 3: Les époques tardives (1069–332 av. J.-C.) Presses Universitaires de France, Paris
Ritner, Robert K. (2003) The Victory Stela of Piye” I: William Kelly Simpson, red., The Literature of Ancient Egypt, 3. udgave - Yale University Press, New Haven.