Piankhy – også skrevet Piye – var konge i Kush (Nubien) og den hersker, der indledte det 25. dynasti i Egypten.

Han regerede fra den nubiske hovedstad Napata og udvidede sin magt nordpå ind i Egypten, hvor han til sidst blev anerkendt som farao over både Nubien og Egypten.(Kitchen 1996, s. 363–371; Török 2002, s. 149–156).

Piankhy var søn af den nubiske konge Kashta, som havde styrket Kushs indflydelse i Øvre Egypten og lagt grundlaget for det senere dynasti.(Kitchen 1996, s. 362–364).
Hans mor er ikke sikkert kendt i kilderne.
Piankhy tilhørte en fremtrædende kongelig familie, og blandt hans søskende kendes Shabaka (Shebaka), der senere blev konge i Egypten, samt Khensa, Amenirdis I, Peksater og Neferukakashta.(Dodson & Hilton 2004, s. 234–238).
Flere medlemmer af familien spillede en vigtig rolle i at sikre den nubiske kongemagts kontrol over Egyptens religiøse og politiske institutioner, blandt andet gennem embedet som Guds hustru af Amun i Theben.

Hustruer og børn
Piankhy havde flere hustruer, som alle var knyttet til den kongelige familie og dermed styrkede dynastiets legitimitet.

Peksater var en af hans vigtigste hustruer og mor til Shebitku, der senere blev konge i Egypten, til Qalhata samt til Shepenupet II, som senere blev Guds hustru af Amun i Theben. (Dodson & Hilton 2004, s. 238).

En anden hustru var Tabyri, datter af den nubiske konge Alara, hvilket understregede forbindelsen mellem de tidlige kushitiske herskere.(Török 2002, s. 150–151).

Hans tredje hustru var Abar, som blev mor til Taharqa, en af de mest kendte konger i det 25. dynasti. (Kitchen 1996, s. 383; Török 2002, s. 165).

Den fjerde hustru, Khensa, bar titlerne “Kongens søster” (af Piankhy) og “Kongens datter” (af Kashta). Med hende fik Piankhy blandt andet børnene Qalhata og Tanutamun, der senere blev den sidste konge i det nubiske dynasti i Egypten.(Dodson & Hilton 2004, s. 239).

Piankhys regeringstid.
Piankhy regerede fra Napata og var den første kushitiske hersker, der for alvor udvidede sin magt ind i Egypten. I midten af det 8. århundrede f.v.t. var Egypten politisk splittet, og flere lokale fyrster kontrollerede forskellige dele af landet, især i Nildeltaet.(Kitchen 1996, s. 369–370). Denne situation gav Piankhy mulighed for at udvide sin magt nordpå. Samtidig fremstillede han sit felttog som en indsats for at genoprette den religiøse og politiske orden, som var knyttet til guden Amun og templerne i Theben.(Török 2002, s. 152–153).

Erobringen af Egypten
Piankhy indledte et militært felttog mod nord og besejrede en række lokale herskere. Den vigtigste begivenhed var erobringen af Memfis, en af Egyptens vigtigste byer. (Kitchen 1996, s. 371–373) Efter denne sejr underkastede flere fyrster i Nildeltaet sig hans autoritet.

Beretningen om dette felttog er bevaret på den berømte Piankhy-stela, en stor stenindskrift fundet i templet i Gebel Barkal.(Török 2002, s. 154–156). Her beskrives både de militære sejre og Piankhys religiøse fromhed. Teksten fremhæver hans respekt for templer og ritualer samt hans rolle som beskytter af den egyptiske gudeverden.

Arkæologiske fund
Vigtige arkæologiske kilder til Piankhys regeringstid er fund fra Gebel Barkal og el-Kurru i Nubien. Ved Amun-templet i Gebel Barkal blev den berømte Piankhy-stela (Cairo JE JE 48862) fundet, som beskriver hans felttog i Egypten og erobringen af Memfis (Kitchen 1996, s. 371–373).

Piankhy blev begravet i den kongelige nekropol el-Kurru, hvor hans pyramidegrav (Ku.17) blev udgravet af George A. Reisner i begyndelsen af 1900-tallet. Gravområdet rummer også grave for flere andre konger fra det 25. dynasti (Török 2002, s. 157–159).

Hersker over to riger.
Efter sejrene blev Piankhy anerkendt som hersker over både Kush og Egypten. Alligevel flyttede han ikke sin residens til Egypten. I stedet vendte han tilbage til Napata, hvorfra han fortsatte med at regere sit rige.(Kitchen 1996, s. 373–374).  Lokale herskere i Egypten fortsatte derfor med at administrere mange områder, men nu under hans overhøjhed.

Religiøs politik
Piankhy fremstillede sig selv som en from konge med et særligt forhold til guden Amun. Hans familie spillede en vigtig rolle i kontrollen over de store templer i Theben. (Török 2002, s. 152–155)Denne forbindelse mellem kongemagt og tempelinstitutioner blev et vigtigt grundlag for det kushitiske dynastis legitimitet i Egypten.

Død og efterfølgere
Piankhy døde omkring 715 f.v.t. og blev begravet i en pyramide ved el-Kurru i Nubien, som var gravplads for de tidlige kushitiske konger.(Török 2002, s. 157–159) Efter hans død blev han efterfulgt af sin bror Shabaka, som fortsatte den nubiske kontrol over Egypten og videreførte det 25. dynasti.(Kitchen 1996, s. 374).

Piankhys regeringstid markerer dermed begyndelsen på en ny fase i Egyptens historie, hvor konger fra Nubien kom til at spille en afgørende rolle i landets politiske og religiøse liv.