Piye efterfulgte sin far Kashta som regent i Kush omkring 747 f.v.t. Fra Napata udvidede han sin magt nordpå og besejrede flere lokale herskere i Egypten. Hans felttog og erobringen af Memfis gjorde ham til den stærkeste regent i både Kush og Egypten.

Familie
Piyes vej til magten gik gennem hans far Kashta, som havde udvidet Kushs indflydelse i Øvre Egypten. Hans mor var sandsynligvis Pebatjma, men slægtskabet er ikke sikkert dokumenteret. Blandt hans søskende var Shabaka, Amenirdis I, Khensa og Peksater.

Piye havde flere hustruer, heriblandt Tabiry, Abar, Khensa og Peksater. Tabiry var datter af Alara, mens Abar blev mor til Taharqa. Khensa og Peksater var begge døtre af Kashta og dermed Piyes søstre.

Blandt Piyes børn var Taharqa, Shepenupet II, Qalhata og Arty. Shepenupet II blev senere Amuns gudehustru, mens Qalhata blev mor til regenten Tanutamun. Arty blev gift med Shebitku. Shebitkus egne forældre er omdiskuterede og kan ikke fastslås sikkert (Kitchen 1996: 362–384; Dodson & Hilton 2004: 234–240; Török 1997: 144–159; Tyldesley 2006: 183–188).

Regeringstid
Piye efterfulgte Kashta som regent i Kush omkring 747 f.v.t. Han regerede fra Napata og videreførte familiens tætte forbindelse til Amun-templerne ved Gebel Barkal og i Theben. Gennem sin søster Amenirdis I havde familien desuden indflydelse på embedet som Amuns gudehustru.

Egypten var på dette tidspunkt opdelt mellem flere lokale regenter og fyrster. Piye udnyttede denne splittelse og udvidede sin overhøjhed fra Øvre Egypten mod nord. Han fremstillede sin magt som en genoprettelse af den orden, der var knyttet til Amun og de egyptiske templer.

Beretningen om felttoget er bevaret på Piyes Sejrsstele, som blev fundet i Amun-templet ved Gebel Barkal. Indskriften beskriver både hans militære sejre og hans religiøse fromhed. Den fremhæver hans respekt for templerne og ritualerne samt hans rolle som beskytter af den egyptiske gudeverden (Eide m.fl. 1994: 62–118).

Piye fremstillede sig som en from regent med et særligt forhold til Amun. Familiens forbindelse til Amun-templerne og embedet som Amuns gudehustru blev et vigtigt grundlag for det kushitiske dynastis legitimitet i Egypten (Eide m.fl. 1994: 62–118).

Efter sejrene i Egypten vendte Piye tilbage til Kush og fortsatte med at regere fra Napata. De lokale herskere beholdt kontrollen over deres områder, men anerkendte hans overhøjhed. Piye døde omkring 716 f.v.t. og blev efter den traditionelle kronologi efterfulgt af sin bror Shabaka (Kitchen 1996: 363–374; Dodson 2000: 180–184; Török 1997: 148–159).

Ekspeditioner og krige
Piyes felttog begyndte, da Tefnakht af Sais samlede flere lokale herskere og udvidede sin magt sydpå. Tefnakhts styrker truede Herakleopolis, mens Nimlot af Hermopolis sluttede sig til ham. Piye sendte først sin hær nordpå og drog senere selv ind i Egypten.

Piye besejrede Nimlot og indtog Hermopolis efter en belejring. Derefter rykkede han mod Memfis, som blev beskyttet af en stærk mur. Hans tropper angreb byen fra floden, erobrede havnen og trængte ind over muren.

Efter erobringen af Memfis udførte Piye ritualer i Heliopolis. Flere regenter og fyrster fra Nildeltaet underkastede sig derefter. Tefnakht sendte til sidst en erklæring om troskab, men mødte ikke personligt frem for Piye. Felttoget gav Piye overhøjhed over store dele af Egypten, uden at de lokale magthavere blev fjernet (Kitchen 1996: 369–374; Eide m.fl. 1994: 62–118; Török 1997: 148–159).

Monumenter og byggearbejder
Piyes vigtigste bevarede monument er Sejrsstelen fra Amun-templet ved Gebel Barkal. Den store granitstele beskriver hans felttog i Egypten og erobringen af Memfis. Stelen opbevares i dag på Det Egyptiske Museum i Cairo med nummeret JE 48862.

Piye lod også Amun-templet ved Gebel Barkal udvide. Byggearbejdet understregede Napatas rolle som religiøst centrum og Piyes særlige forbindelse til Amun. Relieffer og indskrifter fra området viser ham som regent over både Kush og Egypten (Kitchen 1996: 371–374; Eide m.fl. 1994: 62–118; Török 1997: 149–159).

Grav og mumie
Piye blev begravet i pyramidegrav Ku. 17 ved el-Kurru i Nubien. Graven bestod af en pyramide over et underjordisk gravkammer, som blev nået gennem en trappe. Den blev udgravet af George A. Reisners ekspedition i begyndelsen af 1900-tallet.

Graven var blevet plyndret, og Piyes mumie er ikke bevaret. I nærheden fandtes grave med heste, som var blevet begravet stående med kostbart udstyr. Hestebegravelserne viser den betydning, som heste havde ved det kushitiske hof (Dunham 1950: 55–61; Török 1997: 158–159).

Eftermæle
Piye samlede Kush og store dele af Egypten under sin overhøjhed. Hans felttog lagde grundlaget for det 25. dynastis kontrol over Egypten, selv om de lokale herskere beholdt deres områder. Sejrsstelen gjorde ham samtidig kendt som både hærfører og beskytter af Amun, templerne og de egyptiske ritualer.