Psusennes II – Titkheperure-setepenre regerede omkring 960–946 f.v.t. og var det 21. dynastis syvende og sidste konge. Han efterfulgte Siamun og havde sandsynligvis tidligere været Amuns ypperstepræst i Theben. Hans regeringstid er dårligt dokumenteret, og flere oplysninger om ham er usikre. Psusennes II skabte forbindelse mellem kongehuset i Tanis og den familie med libyske rødder, som senere grundlagde det 22. dynasti. Han blev efterfulgt af Shoshenq I.

Familie
Psusennes II’s vej til tronen gik sandsynligvis gennem Amuns præsteskab i Theben. Han identificeres almindeligvis med ypperstepræsten Psusennes III, som var søn af ypperstepræsten Pinedjem II og Isetemkheb D.

En indskrift i Seti I’s tempel i Abydos omtaler en konge ved navn Psusennes, som samtidig kaldes Amuns ypperstepræst og øverstbefalende for hæren. Indskriften støtter, at Psusennes II og ypperstepræsten Psusennes III var samme person, men identifikationen er ikke endeligt bevist.

Der kendes ingen sikkert dokumenteret hustru. Maatkare og Tentsepeh regnes almindeligvis som hans døtre. Maatkare blev gift med Osorkon, søn af Shoshenq I og den senere konge Osorkon I. Tentsepeh blev gift med Shedsunefertum, som var Ptahs ypperstepræst i Memphis.

Ægteskaberne knyttede Psusennes II’s familie til den slægt, som grundlagde det 22. dynasti. De kan derfor have bidraget til en fredelig overgang mellem de to dynastier (Dodson 1993: 267–268; Kitchen 1996: 285–290; Dodson & Hilton 2004: 210–211; Jansen-Winkeln 2006: 221–223).

Regeringstid
Psusennes II regerede omkring 960–946 f.v.t. efter Beckeraths kronologi. Manethos kongeliste giver ham 30 eller 35 regeringsår, men dette stemmer dårligt med den almindeligt anvendte kronologi.

Der kendes kun få samtidige kilder fra hans regering. De omfatter indskriften i Seti I’s tempel i Abydos, optegnelser fra Karnak og et ostrakon fra Umm el-Qaab.

Den store Dakhla-stele fra Shoshenq I’s femte regeringsår henviser til et jordregister, som var blevet udarbejdet i en kong Psusennes’ 19. regeringsår. Det er blevet foreslået, at der er tale om Psusennes II, men dateringen kan også tilhøre Psusennes I. Psusennes II’s præcise regeringslængde er derfor usikker (Kitchen 1996: 285–290 og 531; Beckerath 1997: 100 og 201; Jansen-Winkeln 2006: 221–223).

Ekspeditioner og krige
Der kendes ingen sikre beretninger om militære felttog eller større ekspeditioner under Psusennes II.

Indskriften fra Abydos kalder ham øverstbefalende for hæren. Titlen viser, at han havde en militær position, men den dokumenterer ikke, at han selv førte krig eller erobrede nye områder.

Egypten havde ikke længere fast kontrol over Nubien eller sine tidligere besiddelser i Levanten. Hvis Psusennes II er identisk med ypperstepræsten Psusennes III, forenede han religiøs og militær myndighed i Theben med kongemagten i nord (Kitchen 1996: 285–290; Jansen-Winkeln 2006: 221–223; Dodson 2012: 64–65).

Monumenter og byggearbejder
Der kendes ingen større bygninger, som med sikkerhed kan tilskrives Psusennes II. De bevarede vidnesbyrd består hovedsagelig af korte indskrifter og genbrugte monumenter.

En blok fra Karnaks præsteannaler, kendt som Karnak 94 (CL 2149), fortæller, at præsten Nesankhefenmaat blev indsat i Amun-Res kapel i Psusennes II’s 11. regeringsår, første måned af shemu, dag 13. Identifikationen af kongen er forholdsvis sikker. Den foregående optegnelse stammer fra Siamuns regering, mens den efterfølgende er dateret under Osorkon I. Indskriften viser, at Psusennes II’s regeringsår blev anvendt ved Amuns tempel i Karnak.

En statue af Thutmosis III, Cairo CG 42192, blev fundet i Karnaks cachette. Statuen blev senere forsynet med indskrifter med navnene Psusennes II og Shoshenq I. Den viser dermed en forbindelse mellem den sidste konge af det 21. dynasti og grundlæggeren af det 22. dynasti.

Der kendes desuden en indskrift fra Seti I’s tempel i Abydos, et ostrakon fra Umm el-Qaab og en blok fra Tell Basta. Fundene viser, at Psusennes II blev anerkendt flere steder i Egypten, selv om hans eget byggeprogram ikke kan rekonstrueres (Dodson 1993: 267–268; Dodson 2009: 103–112; Jansen-Winkeln 2006: 221–223).

Grav og mumie
Psusennes II’s oprindelige grav er ikke fundet. Han kan være blevet begravet i den kongelige nekropol ved Tanis, men der findes ingen grav, som med sikkerhed bærer hans navn.

I forkammeret til Psusennes I’s grav NRT III fandt Pierre Montet resterne af to stærkt ødelagte kongelige begravelser. De lå i forgyldte trækister og var forsynet med kongelige uraeusslanger. Begravelserne er blevet identificeret som Siamun og Psusennes II, men ingen bevaret indskrift bekræfter dette. Psusennes II’s formodede begravelse lå i samme forkammer som Shoshenq II’s næsten urørte gravudstyr.

Hvis identifikationen er korrekt, blev Psusennes II enten begravet direkte i NRT III eller flyttet dertil fra en anden grav. Mumien og kisten var så ødelagte af fugt, at der ikke kan siges noget sikkert om kongens alder, helbred eller dødsårsag (Kitchen 1996: 423; Dodson 2009: 103–104).

Eftermæle
Psusennes II efterlod sig kun få samtidige monumenter, og flere dele af hans regeringstid er usikre. Hans betydning ligger især i forbindelsen mellem kongemagten i Tanis og Amuns præsteskab i Theben. Hvis han er identisk med ypperstepræsten Psusennes III, forenede han religiøs, militær og kongelig myndighed.

Hans regering markerede afslutningen på det 21. dynasti. Overgangen til det 22. dynasti synes at være foregået uden en større konflikt. Ægteskaber mellem Psusennes II’s formodede døtre og medlemmer af Shoshenq I’s familie kan have været med til at sikre det fredelige magtskifte.

Psusennes II blev efterfulgt af Shoshenq I, som grundlagde det 22. dynasti. Dermed overgik kongemagten til en familie med rødder i den libyske Meshwesh-gruppe.