Shoshenq I var første regent i 22. dynasti og regerede omkring 945–924 f.v.t. Han kom fra en magtfuld familie af libysk oprindelse, som længe havde boet i Egypten. Som regent styrkede han sin families kontrol over landets vigtigste embeder. Han er især kendt for sit felttog i Palæstina og for den store sejrsfremstilling ved Bubastideportalen i Amuntemplet i Karnak.

Familie
Shoshenq I var ikke søn af Psusennes II, den sidste regent i 21. dynasti. Hans vej til tronen byggede først og fremmest på familiens arvelige stilling som ledere for Ma, den egyptiske betegnelse for Meshwesh-folk af libysk oprindelse, og på dens militære og politiske magt i Egypten. Familien havde på dette tidspunkt boet i Nildeltaet gennem flere generationer og var blevet en del af den egyptiske elite (Kitchen 1996: 285–287).

Hans far var Nimlot A, som bar titlen »storhøvding over Ma«, mens hans mor var Tentsepeh A. Shoshenq arvede sandsynligvis sin fars ledende stilling og stod dermed i spidsen for et stærkt netværk af libyske slægtsgrupper eller klaner samt de soldater, der var knyttet til dem. Slægten havde allerede nået tronen, da Shoshenqs formodede farbror, Osorkon den Ældre, regerede en kort tid under 21. dynasti (Dodson og Hilton 2004: 210–212).

Før tronbestigelsen var Shoshenq storhøvding over Ma og øverstkommanderende for hæren. En indskrift fra Abydos viser, at han under Psusennes II havde tilstrækkelig indflydelse til at få oprettet en statue og en kult for sin afdøde far Nimlot. Indskriften viser, at Shoshenq allerede indtog en fremtrædende stilling ved hoffet, men den beviser ikke, at han var udpeget som tronfølger (Ritner 2009: 166–172).

Der kendes ingen sikker direkte afstamning fra regentfamilien i Tanis. Forbindelsen mellem de to familier blev imidlertid styrket, da Shoshenqs søn, den senere Osorkon I, blev gift med Maatkare B, der var datter af Psusennes II. Ægteskabet kan have gjort overgangen mellem de to dynastier lettere og givet Shoshenqs familie større legitimitet (Kitchen 1996: 286; Dodson og Hilton 2004: 210–212).

Shoshenq havde mindst to kendte regenthustruer. Karomama A var mor til Osorkon I, som senere efterfulgte sin far, mens Patareshnes var mor til Nimlot B. Blandt hans øvrige kendte børn var Iuput A og datteren Tashepenbastet. Ikke alle børnenes mødre kendes med sikkerhed (Tyldesley 2006: 182; Dodson og Hilton 2004: 210–212).

Efter tronbestigelsen gav Shoshenq flere af sine sønner vigtige embeder. Iuput blev Amons ypperstepræst i Theben, mens Nimlot B blev hærfører og guvernør i Herakleopolis. På den måde blev landets vigtigste religiøse og militære magtcentre knyttet direkte til regentfamilien (Kitchen 1996: 286–287).

Regeringstid
Shoshenq I overtog tronen efter Psusennes II omkring 945 f.v.t. Der findes ingen tegn på en voldelig magtovertagelse. Hans høje stilling under den foregående regent og ægteskabet mellem hans søn Osorkon og Psusennes II’s datter Maatkare tyder på, at overgangen kan være foregået fredeligt (Kitchen 1996: 286; Ritner 2009: 166–172).

Der kendes indskrifter fra Shoshenqs 21. regeringsår, og han regerede derfor i mindst 20 hele år. Von Beckerath daterer hans regering til omkring 945–924 f.v.t. (Beckerath 1997: 94–95).

Egypten var formelt samlet, men den centrale magt var blevet svækket under 21.”}>
dynasti. Shoshenq søgte at styrke regentens kontrol ved at placere slægtninge og trofaste støtter i religiøse, militære og administrative embeder. Han lod samtidig de eksisterende lokale magtforhold fortsætte, så længe lederne anerkendte hans overhøjhed (Kitchen 1996: 286–289).

En stor stele fra Dakhlaoasen er dateret til en regent Shoshenqs femte regeringsår og bliver almindeligvis henført til Shoshenq I. Den fortæller, at embedsmanden Wayheset blev sendt til oasen, som var præget af uro. Her afgjorde han en strid om retten til vand fra en brønd ved hjælp af et ældre jordregister. Stelen viser, at regentmagten også forsøgte at kontrollere administrationen og vandressourcerne i de vestlige oaser, men dateringen til netop Shoshenq I er blevet diskuteret (Gardiner 1933: 19–30; Kitchen 1996: 290).

Ekspeditioner og krige
Shoshenq I gennemførte et stort militært felttog i den sydlige Levant. Det præcise regeringsår er ikke oplyst i de egyptiske kilder. Felttoget er ofte blevet placeret kort før hans 21. regeringsår, men denne datering kan ikke betragtes som sikker (Ben-Dor Evian og Finkelstein 2023: 101–103).

Felttoget blev fremstillet på Bubastideportalen i Amuntemplet i Karnak. Her står Shoshenq foran Amun, mens guden fører rækker af besejrede stednavne frem for ham. Omkring 150 navne blev oprindeligt indskrevet, men flere er beskadigede eller gået tabt. Blandt de navne, der kan identificeres eller sandsynligvis placeres, findes byer og områder i Negev, Judæas højland, Israel og området øst for Jordan. Listen er ikke en sammenhængende beretning og kan derfor ikke uden videre bruges til at rekonstruere hærens rute (Epigraphic Survey 1954: pl. 1–10; Kitchen 1996: 292–302).

Et kalkstensfragment med Shoshenqs trone- og fødselsnavn blev fundet ved Megiddo i 1925. Det viser, at regentens navn blev opsat i byen, men fragmentet blev fundet uden for sin oprindelige sammenhæng. Det blev tidligere opfattet som en del af en stor sejrsstele. En nyere undersøgelse viser, at det snarere kan have været en del af en indskrift, som var indbygget i en bygning. Fundet bekræfter forbindelsen mellem Shoshenq og Megiddo, men beviser ikke, at byen blev ødelagt under felttoget (Ben-Dor Evian og Finkelstein 2023: 97–111).

Shoshenq I bliver almindeligvis identificeret med Bibelens Shishak. Ifølge Første Kongebog drog Shishak mod Jerusalem i Rehabeams femte regeringsår og tog skattene fra Herrens tempel og regentpaladset. Anden Krønikebog giver en længere beretning og fortæller, at han kom med en stor hær og indtog befæstede byer i Juda. Jerusalem står imidlertid ikke blandt de bevarede stednavne på Bubastideportalen. Det kan skyldes, at navnet stod i en beskadiget del, at byen ikke blev medtaget, eller at den bibelske og den egyptiske beretning bygger på forskellige formål og traditioner (Første Kongebog 14,25–26; Anden Krønikebog 12,2–9; Kitchen 1996: 298–302).

Felttoget synes at have haft til formål at genoprette egyptisk indflydelse, sikre handelsvejene og vise Shoshenqs militære magt. Der er dog ikke sikre tegn på, at Egypten efter felttoget oprettede en varig administration i området. Indskrifterne fejrer en sejr, men fortæller ikke, hvor længe den egyptiske indflydelse varede.

Monumenter og byggearbejder
Shoshenq I indledte et omfattende byggeprogram, som skulle vise, at regentmagten igen havde fået styrke. Hans vigtigste bevarede byggearbejde findes i Amuntemplet i Karnak, hvor han anlagde en stor festgård foran den daværende hovedindgang ved den anden pylon. Gården omsluttede Seti II’s kapel og Ramses III’s mindre tempel og var omgivet af søjlegange (Arnold 1999: 34–36).

Den sydlige indgang til gården blev anlagt mellem Ramses III’s tempel og den anden pylon. Den kaldes i dag Bubastideportalen. På portalens yderside lod Shoshenq sig fremstille, mens han besejrer sine fjender og modtager de erobrede byer og områder fra Amun. Portalen og reliefferne blev senere udvidet med indskrifter under Osorkon I og andre medlemmer af 22. dynasti (Epigraphic Survey 1954: pl. 1–22).

En klippestele ved sandstensbruddene i Gebel el-Silsila er dateret til Shoshenqs 21. regeringsår. Den fortæller, at stenbruddene blev åbnet for at skaffe sten til den nye festgård og en monumental indgang i Karnak. På stelen ledsages Shoshenq af sin søn Iuput, som var Amons ypperstepræst. Da indskriften stammer fra regentens sidste kendte regeringsår, er det muligt, at byggeprojektet ikke blev afsluttet, mens han levede (Caminos 1952: 46–61; Kitchen 1996: 288–289).

Den vestlige del af Shoshenqs gård blev senere fjernet, da Nectanebo I begyndte opførelsen af Karnaks første pylon. Gårdens nordlige og sydlige mure og dele af søjlegangene er bevaret, mens den oprindelige vestlige indgang kun kan rekonstrueres ud fra de tilbageværende fundamenter (Arnold 1999: 34–36).

Shoshenq udførte også byggearbejder i Bubastis, hvor Bastets tempel blev udvidet og udsmykket. Store dele af templet blev senere ødelagt, og hans arbejder kendes hovedsageligt fra spredte blokke og indskrifter. Byen var tæt forbundet med hans familie og blev et vigtigt magtcentrum for 22. dynasti (Arnold 1999: 32–34; Kitchen 1996: 289–292).

I Memphis lod Shoshenq udføre byggearbejder i Ptahs tempel. Indskrifter omtaler et tempel eller »hus af millioner af år« for Shoshenq, men bygningens præcise udseende og placering kendes ikke længere. Der findes desuden genstande og indskrifter med hans navn fra blandt andet Heliopolis og Abydos. De viser, at hans byggevirksomhed ikke var begrænset til familiens områder i det østlige Nildelta (Kitchen 1996: 289–292).

Grav og mumie
Shoshenq I’s grav er ikke fundet. Tanis, Bubastis og Ptahs tempelområde i Memphis er blevet foreslået som gravsted, men ingen af mulighederne kan bekræftes (Dodson 1994: 83–84; Sagrillo 2005: 98–103).

Den eneste kendte gravgenstand, som med sikkerhed tilhørte Shoshenq I, er et kanopeskrin af kalcitalabast. Det har fire runde fordybninger til de balsamerede indvolde og er udsmykket med Isis, Nephthys, en beskyttende slange og en falk. Regentens trone- og fødselsnavn er indhugget på forsiden. Skrinets oprindelige fundsted er ukendt. Det blev skænket til museet i Berlin i 1891 og opbevares nu i Ägyptisches Museum und Papyrussammlung under nummer ÄM 11000 (Dodson 1994: 83–84; Sagrillo 2005: 98).

Shoshenq I’s mumie er ikke fundet eller sikkert identificeret. Den sølvkiste og de menneskelige rester, som blev fundet i Psusennes I’s grav i Tanis, tilhører Shoshenq II og må ikke forveksles med Shoshenq I.

Eftermæle
Shoshenq I førte en familie af libysk oprindelse frem til regentmagten og grundlagde 22. dynasti. Hans brug af sønner og andre slægtninge i høje embeder styrkede hans egen regering, men gav samtidig enkelte familiegrene mulighed for senere at opbygge selvstændige magtbaser.

Identifikationen med Bibelens Shishak har gjort Shoshenq vigtig for sammenligningen mellem egyptisk og bibelsk kronologi. Hans efterfølgere fortsatte udsmykningen af området ved Bubastideportalen, som blev et centralt monument for 22. dynasti.

Der er for tiden ingen information tilgængelig om denne konge

Siden er under opbygning.