Siden er stadig under opbygning.

Familie og efterkommere.
Ptolemæus II Philadelphos var født 309 fvt. som søn af Ptolemæus I Soter og og Berenice I.
Han voksede op i en politisk stærk og kulturelt præget familie og havde to søstre: Arsinoe II og Philotera, som begge kom til at spille fremtrædende roller i hoffets religiøse og dynastiske kult.

Ptolemæus II Philadelphos’ første hustru var Arsinoe I,var datter af den græske konge Lysimachos.
Ægteskabet var politisk vigtigt og styrkede forbindelsen mellem de ptolemæiske og de makedonske magtcentre.
Sammen fik de tre børn: tronfølgeren Ptolemæus III Euergetes, Lysimachos og Berenice Syra, der senere blev gift med den seleukidiske konge Antiochos II.(Dodson,& Hilton 2004)

Forholdet mellem Ptolemæus II og Arsinoe I endte dog dramatisk. Hun blev anklaget for sammensværgelse, sandsynligvis på initiativ af hans søster Arsinoe II, og sendt i eksil. Efter hendes fald blev Arsinoe I’s søn, Ptolemæus III, alligevel anerkendt som retmæssig arving.(Dodson,& Hilton 2004)

Ptolemæus II giftede sig senere med sin egen søster, Arsinoe II, et dynastisk ægteskab med både politisk og religiøs betydning.
Arsinoe II blev efter sin død guddommeliggjort og kom til at indtage en central plads i den ptolemæiske kult. Parret fik ingen børn.(Dodson,& Hilton 2004)

Ud over sine to officielle ægteskaber, havde Ptolemæus II havde også forbindelser til en række højtstående eller kulturelt fremtrædende kvinder ved det alexandrinske hof.

Blandt dem var Agathoclea, Aglais (datter af Megacles), Cleino som fungerede som kongens mundskænk, samt Didyme.
Hertil kom flere kunstnere og underholdere, der var knyttet til de kongelige symposier, herunder harpespillersken Glauce, fløjtenisterne Mnesis og Pothine, samt skuespillerinden Myrtion.
En af de mest betydningsfulde kvinder i denne kreds var Stratonice, en græsk adelskvinde af meget høj status, der var gift med Archagathus, den ptolemæiske administrator i Libyen.

Blandt de mest kendte var Bilistiche, en græsk adelskvinde og tidligere vognstyrer, som stod kongen særligt nær. Med hende fik han sønnen Ptolemæus Andromachou, en af hans bedst attesterede børn uden for ægteskab.

Historie.

Det imperium som Ptolemæus II regerede strakte sig fra Ægypten, over Kykladerne til Samothrake, og havnebyerne i staterne det østlige Tyrkiet. Cilician Trachea, Pamfylien, Lykien og Caria.
Han var medregent hos Ptolemæus I fra ca. 285/284 til 282 fvt.

Ekspeditioner / Felttog.
Første Syriske krig. 274-271 fvt. Seleucide kongen Antiokos I forsøgte at udvide sit imperiums besiddelser i Syrien og Anatolien. Antiokos erobrede de ægyptisk kontrollerede områder langs Middelhavet i Syrien og sydlige Anatolien i hans første angreb.
Ptolemæus II viste sig at være en stærk regent og dygtig general, og generobret disse områder med en kampagne 271 fvt., der fortsatte udvidelse af det ægyptiske interesse område, så langt som Caria og det meste af Kilikien.

De ægyptiske sejre bekræftede rigets position som den ubestridte flådemagt over det østlige Middelhav, hans flåde på 112 skibe var den mest magtfulde belejrings flåde i tiden.
Den garanteret kongen adgang til de kystnære byer i hans imperium.
Første syriske Krig var en stor sejr for Ptolemæus.

Mens Ptolemæus opmærksomhed er fokuseret mod øst, løsriver hans halvbror Magas provinsen Cyrenien i Libyen 274 fvt. og erklærer landet for selvstændigt.
Det forblev uafhængigt indtil 250 fvt., da det blev genopslugt i det ægyptiske rige.

Da Antiochus II efterfulgte sin far i 261 f.Kr., begyndte han en ny krig Anden Syriske krig 260-253 fvt. .for at genvinde hele Syrien.
Han indgik en alliance med kong Antigonos Gonatas af Makedonien, der også var interesseret i at fortrænge Ptolemæus II fra magten i Det Ægæiske Hav.
Med makedonisk støtte begyndte Antiochus II et angreb på de ægyptiske forposter i Lilleasien.

De fleste af de oplysninger om den anden syriske krig er gået tabt. Men det står klart, at Antigonos flåde besejrede Ptolemæus’ i slaget ved Kos i mellem 258 og 256 fvt., der betød en afslutning af den ægyptiske flådes overmagt i det østlige Middelhav.

Ptolemæus synes at have mistet terræn i Kilikien, i Pamfylien, og Ionia
År 253 fvt.
Krigen blev afsluttet omkring 253 f.Kr. med ægteskabet mellem Antiochus og Ptolemæus datter Berenice Syra, og overlod hende store landområder.
Antiokus forstødte samtidigt sin tidligere hustru Laodice.