Ramses VII – Usermaatre-setepenre-meryamun
6. regent i 20. dynasti / 1133 - 1126 fvt.
Forgænger: Ramses VI Nebmaatre-meryamun
Medregent:
Efterfølger: Ramses VIII – Usermaatre-akhenamun
Horusnavn
Kanakht Amenmnetjer
Kꜣ-nḫt ꜥn-m-ntr
Den stærke tyr, prægtig som gud
Diademnavn
Mek-Kemet, waf-khastiu
Mk-Kmt wꜥf-ḫꜣstyw
Egyptens beskytter, den som undertvinger fremmedlandene
Guldnavn
User-renput-mi-Amun
User-renput-mi-Amun
Rig på regeringsår som Amun
Tronnavn
Usermaatre-setepenre-meryamun
Wsr-mꜣꜥt-Rꜥ stp.n-Rꜥ mrj-Jmn
Rig på Maat som Re, udvalgt af Re og elsket af Amun
Fødenavn
Ramessu Itamun Netjerheqaiunu
Rꜥ-msj-sw jt.j-Jmn nṯr-ḥqꜣ-Jwnw
Re har skabt ham, hans far er Amun, gud og hersker over Heliopolis
Navnevariationer
Ramses VII brugte også Horusnavnet Kanakht an-em-nesu, Kꜣ-nḫt ꜥn-m-nsw, »Den stærke tyr, prægtig af kongemagt«. I tronenavnet adskilte tilføjelsen meryamun, »elsket af Amun«, ham fra Ramses II.
Ramses VII – Usermaatre-setepenre-meryamun regerede omkring 1136–1129 f.v.t. og var sjette regent i det 20. dynasti. Han efterfulgte sin far Ramses VI og regerede i næsten otte år. Kun få begivenheder fra hans regering er kendt, men dokumenter viser meget høje kornpriser og økonomiske problemer. Han blev begravet i grav KV1 i Kongernes Dal. Efter hans død blev tronen overtaget af Ramses VIII.
Familie
Ramses VII var søn af Ramses VI og dronning Nubkhesbed. Før tronbestigelsen hed han Ramses-Itamun. Han efterfulgte sin far direkte og var dermed den tredje generation af Ramses III’s familie på tronen.
Hans søskende var prinserne Amenherkhepeshef og Panebenkemyt samt prinsesse Iset. Hun bar titlerne Amons gudehustru, ḥmt-nṯr n Jmn, og Amons guddommelige tilbeder, dwꜣt-nṯr n Jmn. Ramses VII’s hustru kendes ikke sikkert. En mulig søn ved navn Ramses nævnes undertiden, men hans identitet og slægtskab er usikkert. Efter Ramses VII gik tronen til hans farbror Ramses VIII, som var søn af Ramses III (Kitchen 1972: 182–194; Dodson & Hilton 2004: 190 og 193).
Regeringstid
Ramses VII overtog tronen efter sin far Ramses VI. Der findes kun få kongelige indskrifter fra hans regering, og de fleste oplysninger stammer fra administrative papyri og ostraka fra Deir el-Medina.
Dokumenterne viser kraftige prisstigninger på korn. Tidligere i det 20. dynasti kostede én khar emmerhvede, omkring 77 liter, normalt 1–2 deben kobber. Under Ramses VII kostede den ofte 4 deben og i et enkelt tilfælde 8 deben. Prisen på byg nåede i én optegnelse helt op på 24 deben pr. khar. Prisstigningerne viser alvorlige økonomiske problemer, men årsagerne kendes ikke sikkert (Janssen 1966: 81–94; Janssen 1975: 113–129).
Et dokument fra det ottende regeringsår viser, at Ramses VII regerede i mindst syv år og fem måneder. Han kan have regeret i næsten otte år. Efter hans død blev han efterfulgt af sin farbror Ramses VIII (Kitchen 1972: 182–194; Eyre 1980: 168–170; Shaw 2000: 308).
Ekspeditioner og krige
Der kendes ingen sikre beretninger om krige eller større statslige ekspeditioner under Ramses VII. De bevarede tekster fra hans regering er hovedsagelig administrative og religiøse og omtaler ingen militære felttog.
Egyptens kontrol i Levanten var allerede stærkt reduceret. Der findes ingen tegn på, at Ramses VII forsøgte at genoprette den, men manglen på kilder betyder ikke nødvendigvis, at der slet ikke fandt militære handlinger sted (Kitchen 1972: 182–194; Shaw 2000: 308).
Monumenter og byggearbejder
Der kendes ikke noget større byggeprogram fra Ramses VII’s regering. Hans navn er bevaret på enkelte blokke og statuer fra Karnak og Memphis samt på en stele fundet ved Elefantine. Et fragment af en døroverligger med hans navn er desuden fundet ved Tell el-Yahudiya i Nildeltaet.
I Heliopolis blev en hellig Mnevis-tyr begravet under Ramses VII. Fundene viser, at han fortsat lod fremstille kongelige monumenter og støttede de traditionelle kulter, selv om omfanget var beskedent (Kitchen 1983: 380–385).
Grav og mumie
Ramses VII blev begravet i grav KV1 nær indgangen til Kongernes Dal. Graven har en lige akse og er omkring 44 meter lang. Den består af en indgang, en korridor, gravkammeret og et mindre rum bagved. Arbejdet blev aldrig færdigt, og en planlagt korridor blev udvidet og taget i brug som gravkammer.
Væggene er udsmykket med scener fra Portebogen, Hulebogen og Jordbogen. På loftet i gravkammeret ses himmelgudinden Nut to gange. Kongens kiste blev anbragt i en fordybning i gulvet og dækket af et stort stenlåg formet som en kartouche. Graven blev åbnet og plyndret allerede i oldtiden ( Reeves & Wilkinson 1996: 166–167).
Ramses VII’s mumie er aldrig blevet fundet. Fire kar med hans navn blev fundet i den kongelige mumiesamling i DB320, men de beviser ikke, at hans mumie blev opbevaret dér. Derfor kan der ikke foretages nogen sikker undersøgelse af hans alder, helbred eller dødsårsag (Reeves & Wilkinson 1996: 167).
Eftermæle
Ramses VII efterlod sig kun få monumenter og indskrifter. Hans regering huskes især for de usædvanligt høje kornpriser, som viser, at Egypten havde alvorlige økonomiske problemer.
Hans lille og ufærdige grav, KV1, afspejler de færre ressourcer, som var til rådighed for kongemagten. Ramses VII blev dermed en af de mindre kendte regenter i det 20. dynastis sidste og svækkede periode.
Årstal
| Kongelister: | |
|---|---|
| Turin papyri: | G |
| Manetho Africanus. | |
| Manetho Eusebius. | |
| Dateringer : | |
| Hjemmeside. | 1133 – 1126 |
| Beckerath, von | 1134/32 – 1126/23 |
| Grimal | 1136 – 1128 |
| Malek. | 1136 – 1129 |
| Piccione. | 1149 – 1141 |
| Redford | 1149 – 1141 |
| Schulz. | 1134/32 – 1126/23 |
| Shaw | 1136 – 1129 |
Kilder
