Ramses VI Nebmaatre-meryamun regerede omkring 1143–1136 f.v.t. og var femte regent i det 20. dynasti. Han efterfulgte sin nevø Ramses V og regerede i omkring otte år. Under hans styre fortsatte uroen ved Theben, mens Egyptens kontrol i Levanten blev mindre. Ramses VI overtog og udvidede Ramses V’s grav KV9 i Kongernes Dal. Han blev efterfulgt af sin søn Ramses VII.

Familie
Ramses VI var søn af Ramses III og dronning Iset Ta-Hemdjeret, som blev begravet i QV51. Som prins hed han Amunherkhepeshef og bar blandt andet titlerne kongelig skriver og øverstbefalende for stridsvognene. Han er afbildet blandt Ramses III’s sønner i prinseprocessionen ved Medinet Habu. Efter Ramses V’s død overtog han tronen, men de nærmere forhold ved magtskiftet kendes ikke sikkert.

Ramses VI’s hustru var dronning Nubkhesbed. Deres kendte børn var prinserne Amenherkhepeshef, Panebenkemyt og Ramses-Itamun samt datteren Iset. Ramses-Itamun efterfulgte sin far som Ramses VII. Amenherkhepeshef døde før sin far og blev begravet i KV13, mens Iset blev udnævnt til Amons guddommelige tilbeder (Dodson & Hilton 2004: 190 og 193; Grandet 2014: 4–5).

Regeringstid
Ramses VI overtog tronen efter sin nevø Ramses V. I begyndelsen af hans regering blev tronskiftet bekendtgjort for arbejderne ved Deir el-Medina. Ramses V blev først begravet i Ramses VI’s andet regeringsår. Forsinkelsen kan have haft forbindelse til uroen omkring Theben, men kilderne forklarer ikke årsagen sikkert.

Arbejdsstyrken ved Deir el-Medina blev reduceret fra 120 til 60 mænd. Arbejderne blev især sat til at udvide og udsmykke KV9, som Ramses VI havde overtaget fra Ramses V. Dokumenterne viser fortsat arbejde i nekropolen, men også problemer med sikkerhed og forsyninger.

Amons ypperstepræst Ramsesnakht og hans familie havde stor indflydelse i Theben. Samtidig viser de administrative kilder, at templerne rådede over omfattende jord og økonomiske midler. Kongemagten fungerede fortsat, men måtte dele kontrollen over ressourcerne med store tempelinstitutioner.

Ramses VI regerede i otte fulde år og levede sandsynligvis nogle måneder ind i sit niende regeringsår. Han blev efterfulgt af sin søn Ramses VII (Amer 1985: 66–70; Grandet 2014: 4–6; Kitchen 1983: 345–397).

Ekspeditioner og krige
Der kendes ingen sikre beretninger om større krige under Ramses VI. Egyptens militære tilstedeværelse i Levanten blev mindre, og de sidste områder under egyptisk kontrol gik sandsynligvis tabt under eller kort efter hans regering.

En bronzefod til en statue af Ramses VI er fundet i Megiddo. Fundet viser, at hans navn og kongelige symboler nåede byen, men det er usikkert, hvor omfattende den egyptiske kontrol endnu var. En skarabæ med hans navn fra Alalakh viser også fortsatte forbindelser til det østlige Middelhav, men er ikke i sig selv bevis for politisk herredømme.

Ved Serabit el-Khadim i Sinai findes korte indskrifter med Ramses VI’s navn på dele af Hathortemplet. Han var den sidste regent i Det Nye Rige, som er dokumenteret på stedet. Indskrifterne viser egyptisk aktivitet eller kongelig tilstedeværelse, men de indeholder ingen bevaret beretning om en mineekspedition (Gardiner, Peet & Černý 1952–1955: 192, nr. 290–293; Kitchen 1983: 345–397).

Monumenter og byggearbejder
Ramses VI efterlod sig indskrifter og monumenter flere steder i Egypten. En del af dem var nye arbejder, mens andre bestod af navne og relieffer, som blev overtaget fra Ramses IV og Ramses V.

Ved Karnak lod Ramses VI sine kartoucher indhugge på flere monumenter. Han overtog blandt andet indskrifter, som Ramses IV havde tilføjet på Thutmose I’s obelisk, samt enkelte statuer og tekster langs templets processionsveje. Overtagelserne var ikke systematiske, og flere af Ramses IV’s navne blev stående. De kan derfor ikke opfattes som et forsøg på helt at udslette forgængernes minde (Kitchen 1972: 190–192; Kitchen 1983: 282–321).

I Asasif ved Deir el-Bahari fortsatte Ramses VI arbejdet på det store mindetempel, som Ramses IV havde påbegyndt, og Ramses V senere havde overtaget. De bevarede dekorerede blokke bærer især Ramses VI’s kartoucher. Templet blev dog aldrig fuldført, og kun fundamenter og spredte bygningsdele er bevaret (Budka 2009: 15–22).

Ved Memphis omtaler en indskrift et stort pylonanlæg af sten ved Ptahs tempel. Ramses VI er desuden dokumenteret gennem statuer, relieffer og bygningsdele fra Heliopolis, Koptos, Bubastis og flere steder i Nubien. Hans største byggearbejde var udvidelsen og udsmykningen af grav KV9 i Kongernes Dal, som oprindelig var påbegyndt for Ramses V (Amer 1985: 68–70; Kitchen 1983: 278–321).

Grav og mumie
Ramses VI blev begravet i grav KV9 i Kongernes Dal. Graven var påbegyndt for Ramses V, men Ramses VI overtog den, udvidede den og lod forgængerens navne erstatte med sine egne. Den har en lige akse, er omkring 117 meter lang og består af en række korridorer, en søjlehal, forkamre og gravkammeret.

KV9 har et omfattende udsmykningsprogram. Væggene og lofterne indeholder tekster og billeder fra blandt andet Portebogen, Hulebogen, Amduat, Dødebogen, Jordbogen samt Dagens Bog og Nattens Bog. I gravkammeret strækker den himmelske gudinde Nut sig over loftet, hvor solens rejse gennem dagen og natten er fremstillet (Reeves & Wilkinson 1996: 164–166; Dodson & Ikram 2008: 227–229).

Ramses VI blev lagt i en indre menneskeformet stensarkofag, som stod i en større ydre sarkofag af granit. Begge blev slået i stykker af gravrøvere. Den indre sarkofag er senere blevet samlet af flere hundrede fragmenter og står nu i gravkammeret. En del af sarkofagens ansigt befinder sig på British Museum.

Kongens mumie blev i begyndelsen af det 21. dynasti flyttet til Amenhotep II’s grav, KV35. Her blev den fundet af Victor Loret i 1898 sammen med andre kongelige mumier. Grafton Elliot Smith fjernede senere mumiebindene og beskrev mumien i The Royal Mummies. Han konstaterede, at kroppen var blevet næsten fuldstændig sønderrevet af gravrøvere. Hovedet og overkroppen var brudt i flere dele, som oldtidens præster senere havde samlet og svøbt igen. Smith vurderede, at Ramses VI var en mand på omkring 40 år. Mumien opbevares nu på Nationalmuseet for Egyptisk Civilisation i Kairo (Smith 1912: 92–93; Dodson & Ikram 2008: 227–229).

Eftermæle
Ramses VI regerede i en periode, hvor Egyptens kontrol uden for Nildalen blev mindre. De sidste egyptiske støttepunkter i Levanten blev sandsynligvis opgivet under eller kort efter hans regering, mens Nubien fortsat var under egyptisk kontrol. De korte indskrifter ved Serabit el-Khadim er de sidste kendte kongelige vidnesbyrd fra Det Nye Rige på stedet.

I Egypten fortsatte Ramses VI den kongelige byggeaktivitet, men en del af hans monumenter bestod af arbejder, som han overtog fra Ramses IV og Ramses V. Det ufærdige mindetempel i Asasif og overtagelsen af KV9 viser både hans ønske om at opretholde den traditionelle kongelige monumentpolitik og de begrænsede ressourcer, som stod til rådighed.

Samtidig voksede Amontemplets i Karnak og ypperstepræsten Ramsesnakhts indflydelse i Theben. Kongemagten bestod, men kontrollen over jord, arbejdskraft og økonomiske midler blev i stigende grad delt med de store templer. Ramses VI’s regering viser dermed flere af de politiske og økonomiske forandringer, som senere førte frem mod afslutningen på Det Nye Rige.