Sesostris I

2. regent i 12. dynasti / 1971 - 1926 fvt.


Forgænger: Amenemhet I
Medregent:
Efterfølger: Amenemhet II

 

Hoved af kollosal statue Sesostris I. bærer dobbel-kronen med Uræus diadem. Den øverste del af kronen er hvis - den nedre krone og ansigtet malet rødt. Meddelhavsmuseet, Stockholm. foto EC

Horusnavn

Horus Ankhmesut

hr. ͤnḫ-mswt

x12.02.01 Sesostris I Transp

Diademnavn

Nebty Ankhmesut

nb.ty. ͤnḫ-mswt

x12.02.02 Sesostris I Transp

Guldnavn

Bik-nebu Ankhmesut

bik-nbw. ͤnḫ-mswt

x12.02.03 Sesostris I Transp

Tronnavn

Kheperkare

ḥpr- kз r ͤ

x12.02.04 Sesostris I Transp

Fødenavn

Senusret / Senwosret

s n wsrt

”Ra`s Ka er opstået”

x12.02.05 Sesostris Transp

Navnevariationer

Senwosret, Senuseret I, Senouseret I, Sesostris, Sesonchosis, Sesonchosis

Sesostris I blev den anden konge i 12 Dynasti. Som søn af Amenemhat I og dronning Nefertitanen. blev han accepteret som den retmæssige arving til tronen, og blev en af de mest magtfulde konger i 12.dynasti.
Han havde 3 søstre Neferu III, Neferusherit og Kayet.
Fra indskrifter i hans pyramide kompleks i El-Lisht ved vi at han giftede sig med hans søster Neferu III, og at han havde flere børn der nævnes Itakaya, Neferusobk, Nensed(…), Neferuptah og Sebat, og sønnen Ameny, en kort form af Amenemhat. (Dodson / Hilton 2004:93)

Regeringsperiode.

Sesostris regeringstid kan opdeles i to perioder, fra Amenemhat I regeringsår 20 blev han indsat som med-regent. I den periode var han ansvarlig for landets militære anliggender. Herunder at lede ekspeditioner til Nubien. En inskription i Korosko, mellem første og anden katarakt i Nubien, fortæller at Wawat-folket var besejret i år 29 under Amenemhat.(Baker.2008:22)
Men Fra år 30 findes den eneste dokumenterede ekspedition mod libyerne, under ledelse af kongens søn, Senwosret. (Shaw 2003:148) Det er medens denne ekspedition foregår, handlingen i ”Historien om Sinuhe” tager sin begyndelse, med Sesostris der får besked om mordet på Amenemhat i det kongelige palads i Memphis.
At harems-komplottet ikke lykkedes, men at det lykkedes Sesostris at slå uroen ned, vinde kontrollen i landet bekræftes af hans efterfølgende 35 år ved magten. At der har været et opgør med komplotmagerne, og der rullede mange hoveder. de der var loyale belønnede han med høje stillinger. For eksempel Sarenput der var guvernør på Elephantine, og havde ansvaret for Ægyptens sydlige grænse. .(Baker.2008:391)

Militære Ekspeditioner.
Han fortsatte hans fars aggressive ekspansionistiske politikker mod syd, ned i Nubien,
Fra hans år 5 er der i fortet i Buhen, nær 2.katarakt fundet 2 steler. Hvorfor de opstillet, ved man ikke, men at rykker tiden for Sesostris tilstedeværelse i Nubien 4 år tidligere end Amenemhat ekspedition år 29/9
I Sesostris regeringsår 9 sender han en militær ekspedition ned til 2.katarakt og med endnu en ekspedition til området i hans år 18 etableret han Ægyptens nye formelle syd grænse ved 2.katarakt, og denne gang efterlader han en permanent garnison.

En ekspedition til Kush er beskrevet i Amenis (Nomarken Amenemhat) indskrift fra Beni Hasan
” År 43 under hans majestæt Horus Ankh-mesut, Kongen over Øvre og Nedreægypten , Kheper-ka-re der lever evigt, Herren over gribbe og slangediademerne: Ankh-mesut, den gyldne Horus: Ankh-mesut, Ra’s søn Sesostris (I), der lever for evigt og altid. … Arvefyrsten… Amen(emhat)”.(Lange 1928:42-43)

År 43, den anden måned i oversvømmelsen, dag 15.
” Oh i som elsker livet, og hader døden, fremsig: 1000 brød, 1000 krukker øl, 1000 okser og fugle til den salige arvefyrste .. Lederen af Gazelle-Nome, ypperstepræsten Ameni.(Amenemhat)(Lange 1928:42-43)

Første Ekspedition ”Jeg fulgte min herre, da han drog sydpå for at nedslå sine fjender, blandt de fire barbarfolk. Jeg drog sydpå, som søn af Fyrsten og generalen over Gazelle-Nomet’s tropper, som stedfortræder for min fader, der var gammel…… Jeg kom forbi Kush, da jeg sejlede sydpå, og nåede landets yderste grænser. ….. Men hans majestæt vendte tilbage i fred, da han havde slået sine elendige fjender i Kush. Jeg vendte også tilbage med han …. uden tab blandt mine soldater.”(Lange 1928:42-43)

Han anlægger forter i Buhen, og i Aniba, Kubban og Ikkur. Som bevis på hans sejre opstiller han en stele i Semna.

Horus Kheper-ka-Re,
Konge af Øvre og Nedre Egypten, Kheper-ka-Re,
Søn af Re, Senusret, elsket af Amun.

Han gjorde (jr.n.f) dette monument (mnw) for sin fader, Khnum,
Herren af Elefantine, vogter af kongen, hersker over de to lande,
for at han måtte give (di.f) liv, varighed og evighed,
at alle fremmede lande skulle være underkastet hans afvisning.

Han lavede (jr.n.f) dette helligsted (šs pn) i Semna
for at gøre hans majestæt (ḥm.f) varig,
for at han kunne besejre (ḫsf) fjendtlige herskere i al evighed.

Han udvidede (ḫpr.n.f sbt) grænsen mod nord
og mod syd ved sin majestæt,
som Re, der bliver til (m ḫpr Rˁ),
Herren af evighed (nb nḥḥ).

Han organiserede også ekspeditioner mod Libyerne i den vestlige ørkens oaser. Arkæologiske fund fra Kharga- og Dakhla-oaserne viser, at Sesostris I etablerede militære og administrative anlæg for at kontrollere de vestlige karavaneveje.
Segl, keramik og inskriptioner fra 12. dynasti vidner om en fast egyptisk tilstedeværelse i ørkenen.
Formålet var at sikre grænsen mod libyske stammer og beskytte handelen, ikke at føre erobringskrige.
Sesostris I lagde dermed grundlaget for det netværk af forter, som senere faraoer udbyggede.

 

Civile Ekspeditioner. Sesostris sendte flere bekræftede ekspeditioner til forskellige stenbrud i Sinai og Wadi Hammamat .

Som flere tidligere konger fra Mellemste Rige havde Sesostris også kontakt til minerne på Sinai. Fra Hathor templet i Serabit el-Khadim kommer en udateret stele og en beskrevet udhugget overligger til en dør. Det er de to eneste stykker arkitektur fundet på stedet. Også fra dette tempel kommer flere baser til trio-statuer. Den ene med en stor figur af Amenemhat I med en mindre Sesostris på hver side. En anden base har dedikation fra giveren Sesostris I sammen med navnene på Mentuhotep II, Mentuhotep III og Amenemhat I.

Wadi Hammamat.

Der foregik ekspeditioner til Wadi Hammamat i år 2, 16 og 38. en inskription fra år 38 beretter om at der var 17000 mand ankommet.

Og minimum 3 ekspeditioner i år 2, 16 og 31 gik til stenbruddene i Hatnub hvor man hentede ægyptisk alabasta.

Guld og Ametyst minerne i Wadi el-Hudi, ligger i Nubien, ca. 40km. Sydøst for Aswan. Sesostris I udsendte ekspeditioner i hans år 17, 20, 22, 23, 24 og 29. En udateret stele til Sesostris, fra stedet, lyder ” Den gode gud som besejrer stammefolkene … som gør en ende på de nubiske horder, som skærer hoveder af tilfældige stammer” .(Baker.2008.392)

Fra Amenis (Nomarken Amenemhat) indskrift fra Beni Hasan

Anden Ekspedition,” Jeg sejlede sydpå for at hente guld-malm til hans majestæt kongen over Øvre og Nedreægypten Kheper-ka-re, der lever evigt og altid. Jeg drog sydpå med et antal af 400 af de ypperste af mine soldater, og jeg kom tilbage i fred uden tab iblandt dem. Jeg bragte det guld, jeg havde fået ordre til, og jeg blev rost derfor i kongens hus, og kongesønnen (Amenemhat) priste gud for mig.” (Lange 1928:43)

 

Monumenter.

I løbet af hans lange regeringstid, lod han mange helligdomme og templer bygge over hele landet, og så langt mod syd, som Semna ved 2.katarakt i Nubien.

Heliopolis. I hans år 3 Han genopbyggede det gamle tempel for Atum-Ra i Heliopolis, der var centrum for solkulten, og det tyder på at han fysisk var tilstede, og foretog en del af ritualerne ved genindvielsen. I forbindelse med hans 30 års regerings jubilæum (Heb Sed festival) opstillede han 2 røde granit obelisker (Aswan granit). Den ene af disse obelisker stadig og er den ældste stående obelisk i Egypten. Den er 20 meter høj og vejer 121 tons og er i dag placeret i rundkørslen foran Cairo Lufthavn, så den står næsten på sin oprindelige plads.(Clayton 2006:81)

I Koptos opførte han et tempel for frugtbarhedsguden Min, og på Elephantine ved Aswan erstattede han et lerstens tempel til gudinden Satet, opført under 11 dynasti, med et tempel af sandsten. (Satat hersker sammen med guden Hapi over Nilens kilder, der ifølge skrifterne, udspringer under 1.katarakt.)

Han byggede også til i Monthu templerne i Armant og El Tod.

Karnak Tempel.

Opførelsen af Amon templet i Karnak blev påbegyndt efter Sesostris 22 regeringsår. (ca.1950 fvt.) Der er i dag meget lidt tilbage af det oprindelige tempel fra Mellemste Rige.

Trædestene fra indgangene til det første tempel. Bagerst ses resten af det oprindelige kalcit-alter. foto EC

Sesostris byggede det første tempel i kalksten, med 4 indgange med dørtrin af rød granit, disse trin er det eneste der er tilbage af det tidligste kendte tempel i Karnak. Oprindeligt var der en portio foran templet med firkantede søjler med statuer af kongen fremstillet som guden Osiris. En rekonstruktion af bygningen har vist en rektangulær indre gård, omgivet af søjler.

Her stod oprindeligt er alter af kalsit (ægyptisk alabast), der er genfundet, og har været genbrugt i en anden bygning i templet, men oprindeligt stod i Sesostris I`s tempel. På alteret var anbragt et naos, her blev guden Amon-Re`s kult statue opbevaret.

 

 

Jubilæums kapellet, ” det hvide Kapel” som Sesostris lod opføre i Karnak Templet i forbindelse med hans 30 års regerings jubilæum ( Hep-Sed festen). foto EC

Den mest kendte af Sesostris bygninger er hans jubilæums kapel, ” det hvide Kapel” som han lod opføre i Karnak Templet i forbindelse med hans 30 års regerings jubilæum ( Hep-Sed festen).

Sesostris I´s Hvide Kapel som det frem-står i Open-Air museet ved Karnak templet. foto EC .Det lille kvadratiske kapel er udført i hvid ægyptisk alabast. Taget er båret af 4 x 4 firkantede søjler. på forsiden fører en trappe op til et plateau, hvor kongen har siddet under festlighederne.

Fundamentet udgør 1/3 af kapellets højde. De indre søjler er dekoreret med motiver af kongen der optræder med forskellige fremstillinger af Amon. For eksempel Amon Min og Amon-Ra. På fundamentets yderside er afbildninger af de beherskede nomer. I reliefferne kan man se noget af det fineste kunsthåndværk der bliver frembragt i hele Ægyptens historie. Kapellet er nedtaget under Amenhotep III og brugt som opfyldnings materiale under opførelsen af den tredje pylon. Det Hvide Kapel blev genfundet af Henri Chevrier i 1926 og kan i dag ses i Karnak Temple Open Air Museum

 

Pyramidekompleks.

Sesostris I´s pyramide kompleks i Lisht.

Pyramide basen var 105 x 105 meter, og en højde på 61,25 meter. Hældningen er var 49 ° 24 ‘. Ved konstruktionen af pyramiden anvendtes en konstruktionsmetode, der aldrig tidligere var set. fFra midten af pyramiden, ud til hjørnerne var bygget fire stenvægge af råt udhuggede blokke, det snævrede ind mod toppen. De fire var igen opdelt , så det samlet var 32 forskellige enheder, som derefter blev fyldt med flade sten og affald, Yderst var pyramiden beklædt med fin hvid kalksten. (Lehner 2008:170)

Mere TEKST

 

 

 

 

 

Genstande i Museer og Samlinger.

Hoved af kollosal statue Sesostris I. bærer dobbel-kronen med Uræus diadem. Den øverste del af kronen er hvis – den nedre krone og ansigtet malet rødt. Meddelhavsmuseet, Stockholm. foto EC

De 6 meter høje navne-paneler fra inderste mur ved sesostris pyramide i List. Metropolitan inv. 34.1.205-208 foto EC.                                            

Årstal

 

Kongelister: Sesostris I,
Abydos. nr: 62 Kheperkare.
Turin papyri. G 5:23 ..ka..
Sakkara Syd. nr: 16 Kheperkare
Karnak Kongeliste.  nr: 24 Kheperkare
Manetho Africanus. : 46 år Sesonkhosis
Manetho Eusebius. : 46 år Sesonkhosis
Dateringer :
Hjemmeside. 1971 – 1926 fvt.
Arnold. 1971 – 1926 fvt.
Beckerath, von 1956 – 1911/10 fvt.
Franke 1919 – 1875 fvt.
Dodson 1974 – 1929 fvt.
Grimal 1962 – 1928 fvt.
Malek. 1960 – 1916 fvt.
Piccione. 1971 – 1928 fvt.
Redford 1971 – 1928 fvt.
Schulz. 1956 – 1911/10 fvt.
Shaw 1956 – 1911 fvt.

Kilder

Baker, Darreil D. (2008) The Enclycopedia of the Egyptian Pharaohs volume 1 Bannerstone Press - Oakville
Callender, Gae (2003) The Middle Kingdom Renaissance. I Shaw, Ian (ed.) The Oxford History of Ancient Egypt Oxford University Press
Dodson, Aidan and Hilton, Dyan (2004) The Complete Royal Families of Ancient Egypt Thames & Hudson - London
Lange,H.O. (1928) Skrifter fra det gamle Ægyptens Kultur og Historie Schønbergske Forlag København,
Lehner, Mark (2008) The Complete Pyramids Thames & Hudson - London ss.102-104.
Foto Erik Christensen (2012) Brooklyn Museum Nyc. Egyptolog.dk