Kort introduktion
Sesostris II var farao i det 12. dynasti og efterfulgte sin far Amenemhat II. Han er især kendt for sin interesse i landbrug og udviklingen af Faiyum-oasen, som senere blev et af Egyptens vigtigste landbrugsområder.
I modsætning til flere af sine forgængere er der kun få spor efter militære felttog, og hans regeringstid synes at have været præget af fred og økonomisk udvikling.
Han fortsatte arbejdet med at styrke riget og støttede opførelsen af nye monumenter og templer.
Sesostris II lod også opføre sin pyramide ved el-Lahun nær indgangen til Faiyum. Hans regering markerer en periode med stabilitet og velstand i Mellemriget.
I denne artikel kan du læse om hans familie, regeringstid, monumenter, grav og betydning for Egyptens historie.

Familie
At Sesostris II efterfulgte Amenemhat II som farao, bekræftes af flere samtidige kilder. Derimod findes der ingen kendte skriftlige kilder, som direkte oplyser, at han var søn af Amenemhat II. De fleste egyptologer anser dog slægtskabet for sandsynligt på baggrund af dynastiets arvefølge og de tilgængelige monumenter (Dodson & Hilton 2004, s. 94).

Fra en statue ved vi, at Sesostris II var gift med sin søster Neferet, som bar titlen Stor Kongelig Hustru. Han havde desuden en anden hustru, Khnumet-nefer-hedjet-weret, der var mor til den næste farao, Khakawre (Sesostris III). Gennem denne forbindelse blev den kongelige arvefølge videreført til en af Mellemrigets mest betydningsfulde herskere (Dodson & Hilton 2004, s. 94).

Sesostris II havde flere børn. Blandt de kendte døtre var Ita-Kayet, Nofret og Hatshepsut, mens sønnen Senusret-seneb-wer også er kendt fra samtidige kilder. Flere medlemmer af kongefamilien blev begravet i nærheden af kongens pyramide ved el-Lahun, hvor arkæologiske fund har givet værdifuld viden om livet ved hoffet i det 12. dynasti.

En af de bedst kendte prinsesser er Sathathoriunet, hvis grav indeholdt nogle af Mellemrigets fineste smykker. Fundene viser den store rigdom og det høje håndværksmæssige niveau, som kendetegnede kongefamilien i denne periode.

Kongefamilien havde tætte forbindelser til Faiyum-området, som fik stigende betydning under Sesostris II’s regering. Samtidig fortsatte han den tradition med planlagt arvefølge og medregentskab, som havde været med til at sikre det 12. dynastis stabilitet gennem flere generationer (Shaw 2000, s. 167-168).

Reringsperiode. 
Tiden under Sesostris II var en periode med fred og velstand i Ægypten. Sesostris førte ingen krige, med udviklede de handelsmæssige relationer til Asiaterne i Levanten var veludviklede. Han starter en ny udvikling af landet med flere store anlægs-projekter, som dræningen af Faiyum Oasen, anlæggelse af en kanal fra Nilen til Rødehavet. (Shaw 2003:152).

Under hans regeringstid blev der taget skridt til en godt planlagt reform af staten, baseret på gennemførelsen af statsforvaltningen, de kongelige administratorer, der tidligere var bosiddende i Memphis, blev flyttet til de byer, som de var sat til at administrere, og skulle tage fast ophold der.

En stor bedrift af Sesostris II var at han fik gravet ”Faraos Kanal”, en kanal der forbandt det østligste Nildelta med det Røde Hav.
Hvor Nilen møder Middelhavet danner den et delta med en række kanaler. Plinius den ældre skriver at Nilen på Sesostris tid havde syv kanaler der føre til havet. Den østligste kaldes Pelusiac. I 1850 fvt. fik Sesostris gravet en kanal der forbandt Pelusiac med Bitter Søerne, der dengang havde adgang til det Røde hav. (i dag er der ingen forbindelse på grund af landhævning). faraos kanal blev gravet med håndkraft, ved hjælp af hakker og bronzeskovle.

Kanalen er i princippet en lang grøft, hvor det opgravede materiale, danner diger mod det omliggende landskab. Kanalens størrelser gav mulighed for passage af selv store skibe.
Men problemet med at bygge en kanal midt i en ørken er, at det kræver konstant vedligeholdelse og reparation for at forhindre ørkenen i at kvæle kanalen. De senere konger har andre interesser for staten end kanalens vedligeholdelse, resultat var kanalen ikke altid var funktionsdygtig. Men det ser ud til at denne første udgave af Farao Kanal var i funktion mindst 600 år, til Nye Rige og Ramses II. vandvejene i Deltaet flytter sig, så uden reparation og vedligeholdelse lukkede den til og forsvandt.

Kanalbyggeri ved Kahun.
Sesostris så store muligheder for området omkring Faiyum oasen, her var store sumpområder, der ved afledning af vandet ville blive frugtbar landbrugs land.
Han begyndte at grave en side-kanal fra Yosuf-kanalen ind til Moeris søen ”Birket Karun”, undervejs opførtes et dige ved El Lahun og resten af vejen, blev gravet et netværk af afvandings-kanaler.
Resultatet af den storstilede indsats, de sumpede områder blevet afvandet, og omdannet til frugtbar landbrugsjord med talrige nye bosættelser, hvis indbyggere har dyrket: Hvede (emmer), Byg (til Øl) og Hør (til linned). Desuden har man holdt kvæg og får.
Disse områder er blevet den rigeste landbrugsregion i Egypten.

Anlæggelse af byen Kahun.
Nær søen beordrede Sesostris at der blev opført en by, Senusret-hotep/ Hotep Sesostris ( Kahun), til de mange embedsmænd og håndværkere der skulle stå for opførelsen af Sesostris II’s gravkompleks i Lahun.
Byen Kahun er anlagt ca, 1895 fvt. (Davis 1996:101). Byen består af tre separate områder med murene arrangeret i lige rækker. Byen havde et område for kongen og hans følge. Her var husene bygget som to etagers luksushuse med mange værelser. I dette området findes et forhøjet fundament, som Petrie kaldte ” Akropolis”
Men de fleste var en små huse i et plan, beregnet til embedsmænd – bygmestre og håndværkere.
I forbindelse med den nye by, blev der også anlagt et nyt tempel. Byen og templet bærer samme navn ” Sesostris er tilfreds”.
Byen er omgivet på tre sider af en 12,2 meter bred lerstens mur. Kahun er oprindeligt planlagt og udført efter en overordnet plan. En enkelt arkitekt har planlagt byen, og er sansynligt også ansvarlig for byggeriet af kongens pyramide i Lahun. (Davis 1996:104).
Kahun forblev et administrativt og politisk centrum under resten af det 12. og 13. dynasti.
Resterne af denne landsby beliggende på randen af ørkenen blev udgravet af William Flinters Petrie over to sæsoner 1888-1889 og 1889-1890. Senere i 1914 foretog han sammen med Burton en begrænset udgravning.

Under overskriften ” Kongegravkammer fundet i Ægypten” kom nyheden at  Ægyptiske arkæologer havde fundet og afdækket kong Senusret II’s gravkammer og kiste i byen Al Lahun, som Senusret lod bygge, og hvor han også byggede sin pyramide. Det skriver det egyptiske nyhedsbureau MENA. Arkæologerne har desuden fundet en række korridorer i pyramiden, gange, der skulle forvirre tyveknægte. (Reuters Bureau 2007-08-31)

Faiyum projektets betydning understreges af Sesostris II beslutning om at flytte den kongelige begravelsesplads fra Dashur til El Lahun.
Sesostris II valgte at anlægge sit pyramidekompleks i Lahun, med udsyn over Hawara kanalen, der leder til og fra Faiyum oasen. Hans valg afspejler Faiyum oasens voksende betydning under Mellemste Rige.
Komplekset er omgivet af en ydre lerstens mur. Fra nord er anlagt 8 mastaba’s og mod nordøst en dronninge-pyramide. Mod syd Sesostris pyramide, 106 x 106 x 48,6 meter.

Pyramiden er opført omkring en oprindelig gul kalkstensklippe, der blev udhugget til fire trin. Toppen blev jævnet, og der blev opført støttemure af limsten. Mellem støttemurene blev fyldt ud med soltørrede lersten. Resten af pyramiden blev udført i lersten. Pyramiden havde beklædning af hvid kalksten. (Lehner 2008:175)
i dag er der kun den åbne lerstens-kerne tilbage, pyramiden var formentlig omgivet af en mur, der var en kopi af muren omkring Djosers pyramide i Sakkara. Ramses II har efterladt en række indskrifter, hvor han fortæller at han fjernede yderbeklædningen.

Betydning for eftertiden
Sesostris II huskes først og fremmest som den farao, der knyttede Mellemrigets udvikling tæt til Faiyum-oasen. Under hans regering blev der gennemført projekter, som forbedrede udnyttelsen af områdets landbrugsjord og styrkede den økonomiske udvikling. Dette arbejde blev videreført af hans efterfølgere og bidrog til, at Faiyum blev et af Egyptens vigtigste landbrugsområder i de følgende århundreder (Shaw 2000, s. 167-168).

Hans regeringstid var præget af fred og stabilitet, og i modsætning til flere andre faraoer fra det 12. dynasti er der kun få spor efter større militære felttog. I stedet synes Sesostris II at have koncentreret sig om rigets indre udvikling, administration og økonomi. Denne politik var med til at skabe de stabile forhold, som senere gjorde det muligt for Sesostris III at styrke Egyptens position både indenlands og udenrigspolitisk (Grajetzki 2006, s. 45-46).

Sesostris II er også kendt gennem sit pyramideanlæg ved el-Lahun, som har givet arkæologerne værdifuld viden om kongefamilien og livet ved hoffet i Mellemriget. Fundene af smykker, gravudstyr og andre genstande fra gravene omkring pyramiden regnes blandt de vigtigste arkæologiske fund fra perioden (Dodson & Hilton 2004, s. 96-97).

Selv om Sesostris II ofte står i skyggen af den mere berømte Sesostris III, spillede han en vigtig rolle i udviklingen af Mellemriget. Hans regering udgjorde et vigtigt bindeled mellem Amenemhat II’s stabile styre og den stærke kongemagt, som kendetegnede de følgende herskere i det 12. dynasti.

Genstande i Museer og Samlinger.

Sesostris II 1879 – 1878 fvt. 12. dynasti,
Granit, H. 35 cm.
Glyptoteket. foto EC