Menwadjre Sahathor

28. regent i 13. dynasti / 1733 - 1733 fvt.


Forgænger: Khasekhemre Neferhotep I
Medregent: Khasekhemre Neferhotep I
Efterfølger: Sobekhotep IV Khaneferre

 

Horusnavn

Horus navn ikke bekendt

Horus navn ikke bekendt

Diademnavn

Nebty navn ikke bekendt

Nebty navn ikke bekendt

Guldnavn

Guldnavn ikke bekendt

Guldnavn ikke bekendt

Tronnavn

Menwadjre

Mn-wꜣḏ-Rꜥ

Ras fremgang er varig.

Fødenavn

Sahathor, også skrevet Sihathor

Sꜣ-Ḥwt-Ḥr

Hathors søn.

Navnevariationer

Turin-listen bevarer kun fødselsnavnet Sahathor. Tronenavnet Menwadjre er foreslået ud fra et cylindersegl på Petrie Museum, UC 1157, og en indskrevet perle på Brooklyn Museum (Beckerath 1999: 96–97; Ryholt 1997: 223–224; Baker 2008: 430).

Menwadjre Sihathor var ifølge Turin-listen regent nummer 28 i 13. dynasti og regerede kort omkring 1733 f.v.t. Han var bror til Neferhotep I og blev sandsynligvis udnævnt til samregent og arving, men døde muligvis, før han nåede at regere alene. Han blev efterfulgt af sin anden bror, Sobekhotep IV (Ryholt 1997: 192, 223–224; Baker 2008: 430; Schneider 2006: 176).

Familie
Sihathor kom fra en familie i Øvre Egypten, som ikke tidligere havde tilhørt regentfamilien. Hans far Haankhef bar titlerne “gudefader” og “kongelig seglbærer”, mens hans mor Kemi omtales som “konge-moder”. Hans farfar Nehy havde været officer i et byregiment.

Sihathors ældre bror Neferhotep I udnævnte ham sandsynligvis til samregent og arving. På statuer fra Hekaib-helligdommen på Elephantine omtales han som “konge-søn”. Titlen henviste i denne sammenhæng til hans tilknytning til den regerende regent og betyder ikke, at hans far havde været regent. Hans anden bror, Sobekhotep IV, overtog kongemagten efter Neferhoteps og Sihathors død.

Der kendes ingen hustru eller børn til Sihathor (Ryholt 1997: 223–224; Dewachter 1976: 66–73; Baker 2008: 430).

Regeringstid
Turin-listen placerer Sihathor umiddelbart efter Neferhotep I og før Sobekhotep IV. Angivelsen af regeringstiden er beskadiget, men afslutningen “[…] måneder og tre dage” er bevaret. Hans regering kan derfor kun have været meget kort.

Sihathor blev sandsynligvis udnævnt til samregent i slutningen af Neferhotep I’s regeringstid. Der kendes ingen daterede indskrifter eller selvstændige handlinger fra hans regering, og det er usikkert, om han nåede at regere alene. Indskrifter fra Sehel og Philae viser ham sammen med medlemmer af regentfamilien, men omtaler ham som afdød. Det tyder på, at han døde før Neferhotep I eller omtrent samtidig med ham. Derefter overtog deres bror Sobekhotep IV kongemagten (Ryholt 1997: 192, 223–224; Baker 2008: 430; Schneider 2006: 176).

Monumenter
Der kendes ingen bygninger eller større monumenter, som med sikkerhed blev opført af Sihathor. To statuer fra Hekaib-helligdommen på Elephantine nævner ham med titlen “konge-søn”. Klippeindskrifter på Sehel og Philae omtaler ham sammen med hans brødre Neferhotep I og Sobekhotep IV, men de blev ikke nødvendigvis udført under hans korte regeringstid.

Et cylindersegl af steatit på Petrie Museum, UC 1157, og en indskrevet perle på Brooklyn Museum er blevet knyttet til Sihathor som regent. Genstandene kan bevare tronenavnet Menwadjre, men læsningen og identificeringen er usikker. En statue fra Theben, som opbevares på Det Egyptiske Museum i Cairo som JE 48238, omtaler Sihathor som “konge-søn” og blev sandsynligvis fremstillet efter hans død (Ryholt 1997: 223–224; Davies 1998: 177–179; Baker 2008: 430).

Grav og mumie
Sihathors grav er ikke sikkert identificeret. Ved Sydabydos er der fundet et ufærdigt kongeligt gravanlæg umiddelbart nordøst for grav S10 og øst for grav S9, som sandsynligvis tilhørte hans brødre Sobekhotep IV og Neferhotep I. Anlæggets placering og ufærdige tilstand har ført til forslaget om, at det var bestemt til Sihathor, der døde kort efter sin udnævnelse til samregent.

Et monolitisk sarkofagkammer af kvartsit var blevet transporteret til byggepladsen, men gruben til gravens underjordiske anlæg var endnu ikke udgravet. Betegnelsen sarkofagkammer benyttes, fordi det ikke blot var en almindelig sarkofag, men en stor stenblok med udhuggede rum til både sarkofagen og kanopeudstyret. Sarkofagkammeret blev senere flyttet og genanvendt som gravkammer i den nærliggende grav CS6, hvor det fortsat befinder sig.

Tilskrivningen til Sihathor er ikke bevist, da hans navn ikke er fundet i anlægget. Hans mumie er ikke fundet eller identificeret (Wegner 2015: 69–72; Wegner og Cahail 2015: 123–164).

Eftermæle
Sihathor er kun svagt dokumenteret, og det er usikkert, om han nåede at regere alene. Hans mulige gravanlæg ved Sydabydos understøtter dog, at han blev udpeget som Neferhotep I’s efterfølger, men døde, før graven kunne færdiggøres.

Årstal

Kongelister:
Turin papyri:
Manetho Afr. 285–246 fvt
Flavius Josefus 1.årh evt.
Dateringer :
Hjemmeside. 1733 – 1733
Ryholt. K. 1733 – 1733
Beckerath, von, J.
Franke
Dodson
Grimal
Malek.
Piccione. 1754 – 1751
Redford
Schulz. R.
Shaw, I.

 

Kilder

Baker, Darreil D. (2008) The Enclycopedia of the Egyptian Pharaohs volume 1 Bannerstone Press - Oakville
Beckerath, Jürgen von (1999) Handbuch der ägyptischen Königsnamen, 2. udgave Verlag Philipp von Zabern, Mainz
Davies, W. Vivian (1998) “A Statue of the King’s Son, Sahathor, from Thebes”. I: Heike Guksch og Daniel Polz (red.), Stationen. Beiträge zur Kulturgeschichte Ägyptens Rainer Stadelmann gewidmet. Philipp von Zabern, Mainz am Rhein,
Dewachter, Michel (1976) Le roi Sahathor et la famille de Neferhotep I Revue d’Égyptologie 28, s. 66–73.
Ryholt,Kim.S. (1997) The Political Situation in Egypt during the Second Intermediate Period, c. 1800–1550 BC Museum Tusculanum - København
Schneider, Thomas (2006) The Relative Chronology of the Middle Kingdom and the Hyksos Period (Dyns. 12–17). I Erik Hornung, Rolf Krauss og David A. Warburton (red.), Ancient Egyptian Chronology: 168–196. / Brill, Leiden og Boston.
Wegner, Josef og Kevin Cahail (2015) Royal Funerary Equipment of a King Sobekhotep at South Abydos: Evidence for the Tombs of Sobekhotep IV and Neferhotep I? Journal of the American Research Center in Egypt 51: 123–164.
Wegner, Josef (2015) A Royal Necropolis at South Abydos: New Light on Egypt’s Second Intermediate Period” Near Eastern Archaeology 78 (2), s. 68–78.