Kort introduktion
Smenkhkare var en farao i slutningen af det 18. dynasti og er en af de mest gådefulde personer i Egyptens historie.
Han regerede i de sidste år af Amarna-perioden, men kun i kort tid, og derfor ved man meget lidt om ham. Forskere er stadig uenige om hans identitet.
Nogle mener, at han var søn eller bror til Akhenaton, mens andre ser ham som en medregent, der delte magten med faraoen.
De få monumenter og inskriptioner fra perioden giver ikke noget klart svar.
Smenkhkares korte regering faldt i en tid med store religiøse og politiske forandringer, hvor Akhenatons reformer begyndte at miste deres betydning.
I denne artikel kan du læse om hans familie, vejen til tronen, regeringstid og den fortsatte debat om hans identitet.

Familie
Smenkhkares oprindelse er usikker, og hans præcise plads i den kongelige familie er stadig genstand for debat blandt forskere. Han optræder i kilderne i slutningen af regeringen hos Akhenaten og forbindes tæt med Amarna-periodens kongefamilie.

Det er blevet foreslået, at Smenkhkare kan have været søn af Akhenaten, muligvis med en sekundær hustru som Kiya, men dette er ikke sikkert dokumenteret. Andre teorier foreslår, at han var en yngre bror eller nær slægtning.

Han blev gift med prinsessen Meritaten, datter af Akhenaton og Nefertiti, hvilket styrker hans forbindelse til den kongelige linje.
I nogle inskriptioner omtales hun som “Store kongelige hustru”, hvilket tyder på, at Smenkhkare faktisk nåede at regere som farao, om end i kort tid.

Der er ingen sikkert attesterede børn af Smenkhkare.
Hans identitet er tæt knyttet til den mystiske figur Neferneferuaten, som i nogle teorier identificeres med Nefertiti eller en anden kvindelig regent. I andre fortolkninger adskilles de to som forskellige personer.

Samlet set er Smenkhkares familieforhold uklare, og han forbliver en af de mest omdiskuterede medlemmer af Amarna-dynastiet.(Dodson / 2009).

Regeringstid
Smenkhkares regeringstid er kort og dårligt dokumenteret, og hans rolle i slutningen af Amarna-perioden er blandt de mest omdiskuterede spørgsmål i egyptologien. Han optræder i kilderne i de sidste år af regeringen hos Akhenaten, hvor han muligvis fungerede som medregent.

Det er sandsynligt, at Smenkhkare blev udnævnt til medkonge i de sidste år af Akhenatons regering, muligvis omkring år 14–16. Dette kan have været et forsøg på at sikre arvefølgen i en periode præget af dødsfald i kongefamilien og politisk usikkerhed.

Hans tronnavn var Ankhkheperure, hvilket også bruges af den gådefulde regent Neferneferuaten. Dette har ført til betydelig forvirring i forskningen, da det er uklart, om der er tale om én eller flere personer. I nogle tilfælde tilføjes epitetet “elskede af Akhenaton”, hvilket ofte forbindes med Smenkhkare, mens andre varianter synes at pege på en kvindelig regent.
Hvis Smenkhkare regerede selvstændigt, synes det kun at have været i en meget kort periode, sandsynligvis mindre end et år. Der er få samtidige monumenter eller inskriptioner, som med sikkerhed kan tilskrives hans egen regering.(Dodson/ 2009/; Hornung/1999).

Hans politiske linje er vanskelig at fastlægge, men nogle fund tyder på, at der kan have været en begyndende tilbagevenden til mere traditionelle religiøse former, muligvis som en reaktion på Akhenatons radikale reformer.
Dette er dog usikkert og diskuteres fortsat.

Smenkhkares regering markerer en overgangsfase mellem Akhenatons religiøse eksperiment og den senere genoprettelse af den traditionelle orden under Tutankhamun. Hans korte og uklare regeringstid gør det vanskeligt at vurdere hans egentlige betydning, men han spiller en central rolle i forståelsen af denne turbulente periode.

Ekspeditioner / krige
Der er ingen kendte optegnelser om militære felttog eller ekspeditioner under Smenkhkare.
Dette skyldes sandsynligvis den meget korte og dårligt dokumenterede regeringstid samt den generelle mangel på militær aktivitet i slutningen af Amarna-perioden. (Moran / 1992).

De samtidige kilder, herunder Amarna-brevene, viser fortsat uro i Egyptens asiatiske vasalområder, men der er ingen beviser for, at Smenkhkare selv foretog militære indgreb.

Monumenter
Monumenter, der med sikkerhed kan tilskrives Smenkhkare, er meget få, hvilket afspejler hans korte og uklare regeringstid.
De vigtigste vidnesbyrd stammer fra Amarna, hvor hans navn optræder på enkelte relieffer og inskriptioner.
Han er blandt andet afbildet sammen med Meritaten, der bærer titlen “Store kongelige hustru”, hvilket tyder på en reel kongelig status (Manniche/2010).

Nogle monumenter og genstande bærer tronnavnet Ankhkheperure, men da dette også anvendes af den gådefulde regent Neferneferuaten, er det ofte vanskeligt at afgøre, om de tilhører Smenkhkare eller en anden hersker.

Der findes desuden enkelte genstande fra Amarna, herunder vinamforer og små inskriptioner, som kan dateres til hans regeringstid, men disse er fragmentariske og giver kun begrænset information om hans byggeaktivitet.

Samlet set er fraværet af større monumenter en vigtig indikator for, at Smenkhkare enten regerede meget kort eller aldrig nåede at etablere et selvstændigt byggeprogram.

Politiske forhold / efterspil
Smenkhkares rolle i den politiske udvikling efter Akhenaten er usikker, men han synes at have været en del af den komplekse overgang fra Amarna-periodens religiøse eksperiment til genoprettelsen af den traditionelle orden.

Hvis han fungerede som medregent, kan hans udnævnelse have været et forsøg på at stabilisere arvefølgen i en tid præget af dødsfald i kongefamilien og voksende politisk usikkerhed. Hans ægteskab med Meritaten tyder på, at han blev integreret i den direkte kongelige linje som en legitim efterfølger.

Det er uklart, i hvilken grad Smenkhkare fortsatte Akhenatons religiøse politik. Nogle forskere har foreslået, at hans regering kan have markeret begyndelsen på en gradvis tilbagevenden til de traditionelle guder, mens andre mener, at Aten-kulten fortsat spillede en central rolle under hans korte styre.

Efter hans død – eller forsvinden – optræder den gådefulde regent Neferneferuaten, som i nogle teorier identificeres med Nefertiti. Denne periode er præget af betydelig usikkerhed, hvor flere herskere muligvis har regeret i hurtig rækkefølge eller overlap.

Den endelige politiske stabilisering fandt først sted under Tutankhamun, hvor den traditionelle religion blev genindført, og hovedstaden blev flyttet væk fra Amarna. I denne proces blev Smenkhkare, ligesom Akhenaton, senere udeladt af de officielle kongelister.

Samlet set fremstår Smenkhkare som en overgangsfigur, hvis korte regeringstid spillede en rolle i overgangen mellem to fundamentalt forskellige religiøse og politiske systemer, men hvis præcise betydning forbliver uklar.

Grav
Hans grav er ukendt.
Han kan være blevet begravet i Amarna, men nogle har foreslået en forbindelse til KV55 i Kongernes Dal.

Mumie
Smenkhkares mumie er ikke med sikkerhed identificeret, og der findes ingen mumie, som entydigt kan tilskrives ham.

Den største debat har været knyttet til den mandlige mumie fra KV55 i Kongernes Dal, som tidligere af nogle forskere blev identificeret som Smenkhkare. Denne tolkning byggede blandt andet på vurderinger af en relativt ung alder ved døden.( Dodson /2009)

Nyere undersøgelser, herunder DNA-analyser, har imidlertid gjort det mere sandsynligt, at KV55-mumien tilhører Akhenaten, hvilket svækker teorien om, at den kan være Smenkhkare.

Samlet set er Smenkhkares mumie stadig ukendt, og hans endelige begravelsessted og jordiske rester er ikke blevet identificeret.