Smenkhkare Imyremeshau var ifølge Ryholts kronologi regent nummer 23 i 13. dynasti og fulgte efter Khendjer omkring 1759 f.v.t. Turinerlisten har bevaret hans fødselsnavn og slutningen af tronnavnet, mens regeringstidens år og måneder mangler i en fysisk lakune; kun de afsluttende fire dage kan læses. Han kendes især fra to kolossalstatuer, som blev fundet i Tanis, men sandsynligvis oprindeligt stod i Memphis (Ryholt 1997: 222–224, 342; Baker 2008: 134–135).

Familie
Imyremeshaus familie kendes ikke, og der er ikke bevaret oplysninger om hans forældre, regenthustru eller børn. Fødselsnavnet Imyremeshau, “hærens øverste leder”, kan være en tidligere embedsmandstitel. Det er derfor muligt, at han nåede tronen gennem en militær karriere, men dette kan ikke bevises. Hans slægtskab med forgængeren Khendjer kendes heller ikke (Ryholt 1997: 222–224, 342; Baker 2008: 134–135).

Regeringstid
Turinerlisten har bevaret Imyremeshaus fødselsnavn, men begyndelsen af tronnavnet mangler. Oplysningen om regeringstidens år og måneder er gået tabt i en fysisk lakune; kun de afsluttende fire dage er bevaret. Hans samlede regeringstid kan derfor ikke fastslås, men den var sandsynligvis kortere end ti år. Ryholt daterer hans regering til omkring 1759 f.v.t. Der kendes ingen sikre oplysninger om politiske begivenheder eller militære felttog fra hans regeringstid (Ryholt 1997: 222–224, 342; Baker 2008: 134–135).

Monumenter
Imyremeshau kendes især fra to siddende kolossalstatuer af granit, som nu opbevares på Det Egyptiske Museum i Cairo som JE 37466 og JE 37467. De blev fundet i Tanis, men deres indskrifter nævner Ptah som “den, der er syd for sin mur, herre over Ankhtawy”. Det viser, at statuerne sandsynligvis oprindeligt stod i Ptahs tempel i Memphis. De blev senere flyttet og forsynet med indskrifter af både hyksosregenten Apepi og Ramses II, inden de endte i Tanis.

En lille perle af hvid steatit med Imyremeshaus tronnavn opbevares på British Museum som EA 74185. Indskriften kalder ham “den gode gud Smenkhkare, elsket af Sobek, herre over Shedyt”. Perlens fundsted er ukendt, men omtalen af Shedyt kan knytte den til Fayyum (Petrie 1897: 209–210; Ryholt 1997: 222–224, 342; Baker 2008: 134–135).

Grav og mumie
Imyremeshaus grav og mumie kendes ikke. En ufærdig pyramide ved Sydsakkara, umiddelbart nord for Khendjers pyramide, er undertiden blevet foreslået som hans grav. Der er imidlertid ikke fundet indskrifter, som forbinder pyramiden med Imyremeshau, og tilskrivningen er derfor usikker. Et hovedløst statuettefragment fra anlægget, nu JE 54493 på Det Egyptiske Museum i Cairo, er ligeledes blevet knyttet til ham alene på grund af fundstedet (Davies 1981: 28–29; Ryholt 1997: 222–224; Baker 2008: 134–135).

Eftermæle
Imyremeshau efterlod sig kun få kendte spor. De to kolossalstatuer viser dog, at han kunne iværksætte store regentlige monumenter. At statuerne senere blev flyttet og genbrugt af andre regenter, bevarede hans navn gennem flere perioder af Egyptens historie.