Userkare Khendjer

22. regent i 13. dynasti / 1764 - 1759 fvt.


Forgænger: Wegaf - Khutawyre
Medregent:
Efterfølger: Smenkhkare - Imyremeshau

 

Horusnavn

[…]-ankh

[…]-ꜥnḫ

[…] er levende.

Diademnavn

Wahmesut

Wꜣḥ-mswt

Bestandig af fødsel.

Guldnavn

Guldnavn ikke bekendt

Guldnavn ikke bekendt

Tronnavn

Userkare

Wsr-kꜣ-Rꜥ

Ras ka er mægtig.

Fødenavn

Khendjer

Ḫnḏr

Vildsvinet.

Navnevariationer

Navnet Khendjer regnes almindeligvis for at være af semitisk oprindelse. Tronnavnet Nimaatre findes sammen med Khendjers navn på en stele fra Abydos, men det er usikkert, om det var et andet tronnavn for ham eller en henvisning til Amenemhat III

Userkare Khendjer var ifølge Ryholts kronologi regent nummer 22 i 13. dynasti og regerede omkring 1764–1759 f.v.t. Han fulgte efter Wegaf og er en af dynastiets bedst dokumenterede regenter. Hans navn kan være af semitisk oprindelse, mens hans kongelige titulatur følger egyptisk tradition. Han lod opføre et pyramidekompleks i det sydlige Saqqara (Ryholt 1997: 220–221, 342; Baker 2008: 181–182).

Familie
Khendjers vej til tronen kendes ikke, og hans forældre er ikke identificeret. Et fragment af en kanopebeholder fra hans pyramide nævner en regenthustru, hvis navn kun delvist er bevaret som Seneb[…] og muligvis kan rekonstrueres som Senebhenas. En nu ødelagt stele fra Liverpool nævnte en kongesøn ved navn Khendjer, men det kan ikke afgøres sikkert, om han var regentens søn (Ryholt 1997: 220–221; Baker 2008: 181–182).

Regeringstid
Turinerlisten har bevaret Khendjers navn, men tallet for hans regeringstid er beskadiget. Kontrolnotater på stenblokke fra pyramidekomplekset er dateret fra regeringsår 1 til år 5 og viser, at han regerede i mindst fire år, tre måneder og fem dage. Ryholt daterer regeringen til omkring 1764–1759 f.v.t. Byggeriet af pyramiden og et arbejde i Osiristemplet ved Abydos viser, at administrationen fortsat var virksom under ham. Der kendes ingen sikre oplysninger om krige eller ekspeditioner (Ryholt 1997: 193–195, 220–221, 342; Baker 2008: 181–182).

Monumenter
Fra Khendjers pyramidekompleks i det sydlige Saqqara stammer en granitstatue, som opbevares på Det Egyptiske Museum i Cairo som JE 53368. Her findes også flere mindre statuefragmenter samt pyramidionen af sort granit, JE 53045, hvor regenten er vist foran guder og offertekster.

En stele fra Abydos fortæller, at embedsmanden Amenyseneb udførte byggearbejde for Khendjer i Osiristemplet. Stelen opbevares på Louvre som C 11/N 165. To små offerplader fundet ved Lisht findes på Metropolitan Museum of Art som MMA 22.1.1161 og MMA 11.151.289.

Khendjers navn kendes desuden fra tre cylindersegl, tre skarabæer og et økseblad, men genstandenes arkæologiske fundsteder er ukendte. Et cylindersegl opbevares på Brooklyn Museum som 37.109E, mens de to andre tidligere tilhørte Michaelides- og Northumberland-samlingerne. To af skarabæerne findes i Basel som BSAe 103 og på Cleveland Museum of Art som 14.722; den tredje kendes kun fra kunsthandlen i 1912. Øksebladet tilhørte Michaelides-samlingen (Jéquier 1933: 3–35; Ryholt 1997: 220–221; Baker 2008: 181–182).

Grav og mumie
Khendjers pyramide ligger i det sydlige Saqqara og blev udgravet af Gustave Jéquier fra 1929 til 1931. Den havde en sidelængde på omkring 52,5 meter og var oprindeligt cirka 37 meter høj. Kernen var bygget af soltørrede lersten og beklædt med kalksten. Fundet af pyramidionen viser, at pyramiden sandsynligvis blev færdiggjort.

Gravkammeret blev udhugget i en omkring 150 tons tung blok af kvartsit med rum til kisten og kanopeudstyret. Adgangen var sikret med faldsten, men disse blev aldrig bragt på plads. Gravkammeret blev fundet tomt, og Khendjers mumie kendes ikke. Komplekset omfattede desuden et gravtempel, en nordlig kapelbygning og en mindre pyramide, hvor to regenthustruer kan have været begravet (Jéquier 1933: 3–35; Ryholt 1997: 220–221; Baker 2008: 181–182).

Eftermæle
Khendjer huskes især for sit pyramidekompleks, som er den eneste sikkert identificerede og tilsyneladende færdiggjorte regentpyramide fra 13. dynasti. Anlægget viser, at hoffet endnu kunne gennemføre et omfattende kongeligt byggeprojekt trods dynastiets mange korte regeringer.

Årstal

Kongelister:
Turin papyri:
Dateringer :
Hjemmeside. 1764 – 1759
Ryholt. K. 1764 – 1759
Beckerath, von, J.

 

Kilder

Baker, Darreil D. (2008) The Enclycopedia of the Egyptian Pharaohs volume 1 Bannerstone Press - Oakville
Beckerath, Jürgen von (1999) Handbuch der ägyptischen Königsnamen, 2. udgave Verlag Philipp von Zabern, Mainz
Grajetzki, Wolfram (2001) Two Treasurers of the Late Middle Kingdom. Archaeopress, Oxford.
Jéquier, Gustave (1933) Deux pyramides du Moyen Empire. Service des Antiquités de l’Égypte, Cairo.
Leprohon, Ronald J. (2013) The Great Name: Ancient Egyptian Royal Titulary, Society of Biblical Literature Atlanta
Ryholt,Kim.S. (1997) The Political Situation in Egypt during the Second Intermediate Period, c. 1800–1550 BC Museum Tusculanum - København