Sneferu var den første farao i 4. dynasti og regnes for en af Egyptens største bygherrer. Under hans lange regeringstid blev kunsten at bygge pyramider udviklet fra trinpyramider til de første fuldt udformede pyramider med glatte sider. Han lod opføre mindst tre store pyramider, heriblandt Den Knækkede Pyramide og Den Røde Pyramide i Dashur. Sneferu skabte samtidig et stærkt og velorganiseret rige, der dannede grundlaget for sønnen Khufus opførelse af Den Store Pyramide ved Giza. Hans regering markerer begyndelsen på højdepunktet i Det Gamle Rige.

Familie
Sneferus familie er bedre dokumenteret end de fleste tidligere faraoners, men flere slægtskabsforhold er stadig usikre. Han regnes almindeligvis for søn af kong Huni, den sidste regent i 3. dynasti, mens hans mor ofte identificeres som dronning Meresankh I. Ingen samtidige indskrifter bekræfter dog dette med sikkerhed, og flere forskere betragter derfor forbindelsen som sandsynlig snarere end bevist (Dodson & Hilton 2004: 50–53; Baker 2008: 390–392).

Sneferus vigtigste hustru var dronning Hetepheres I, der sandsynligvis var mor til den senere farao Khufu. Hun bar blandt andet titlerne “Kongens hustru” og “Kongens moder”. Sneferu havde sandsynligvis yderligere hustruer, men deres navne og indbyrdes status er usikre (Dodson & Hilton 2004: 52–54).

Blandt Sneferus sønner var Nefermaat, der var kronprins og rigets første vesir. Han var gift med Itet og blev begravet i mastaba M16 ved Meidum. En anden søn var Rahotep, der var ypperstepræst for Ra i Heliopolis. Han blev begravet i Meidum sammen med sin hustru Nofret, og deres berømte malede kalkstensstatuer hører til de bedst bevarede skulpturer fra Det Gamle Rige. Andre sønner omfatter Ranefer, Khufu, Kanefer, Lynefer og sandsynligvis Netjeraperef, selv om ikke alle slægtskaber kan dokumenteres med sikkerhed (Dodson & Hilton 2004: 52–56; Baker 2008: 390–392).

Sneferu havde også flere døtre. Blandt de bedst kendte er Hetepheres A, der var gift med prins Ankhhaf, Nefertkau I, Nefertnesu, Meritites I og Henutsen. Meritites I blev senere dronning som hustru til Khufu, mens Henutsen ligeledes ofte regnes blandt Khufus hustruer. Flere af døtrenes slægtskaber er dog fortsat genstand for faglig debat (Dodson & Hilton 2004: 54–57).

Vejen til tronen
Sneferu overtog tronen efter Huni, den sidste farao i 3. dynasti. Overgangen mellem de to dynastier synes at være foregået uden tegn på borgerkrig eller politiske uroligheder. Selvom de samtidige kilder ikke beskriver tronfølgen, mener de fleste egyptologer, at Sneferu sikrede sin ret til tronen gennem sin familie, enten som Hunis søn eller gennem ægteskab med en kvinde af den kongelige slægt. Dette spørgsmål er dog fortsat omdiskuteret (Wilkinson 1999: 121–123; Dodson & Hilton 2004: 50–53).

Da Sneferu blev konge, overtog han et rige, der allerede var velorganiseret. Administrationen var stærk, provinserne fungerede effektivt, og kongemagten var fast forankret. Han kunne derfor koncentrere sig om at udbygge rigets økonomi, iværksætte store byggeprojekter og styrke Egyptens forbindelser med nabolandene. Disse tiltag kom til at præge hele hans lange regeringstid og lagde grundlaget for den blomstring, som kendetegnede 4. dynasti (Shaw 2000: 89–92; Baker 2008: 390–392).

Regeringstid
Sneferu regerede i omkring 24 år, selv om enkelte forskere har foreslået en lidt længere regeringstid på op til 30 år. Torino-kongelisten angiver 24 år, mens Palermo-stenen omtaler en række kvægtællinger og begivenheder, som viser, at hans regering var både lang og aktiv. De fleste egyptologer accepterer derfor en regeringstid på omkring 24 år, selv om den præcise længde fortsat diskuteres (Shaw 2000: 91–92; Baker 2008: 390–392).

Sneferus regering markerede begyndelsen på en ny storhedstid i Egyptens historie. Rigets administration blev udbygget, handelen med nabolandene voksede, og kongemagten blev styrket. Samtidig blev de første egentlige pyramider med glatte sider udviklet gennem en række ambitiøse byggeprojekter, der kulminerede med Den Røde Pyramide i Dashur. Disse byggearbejder viser, at staten rådede over en velorganiseret administration, en stor arbejdsstyrke og betydelige økonomiske ressourcer (Lehner 2008: 96–109; Verner 2001: 165–183).

Sneferu gennemførte også ekspeditioner til Sinai, Nubien og Libanon for at skaffe kobber, turkis, guld, diorit og cedertræ. Indskrifter og relieffer viser, at Egyptens indflydelse voksede betydeligt under hans regering. Kombinationen af økonomisk vækst, omfattende byggeri og en effektiv centraladministration gjorde Sneferu til en af de mest betydningsfulde herskere i Det Gamle Rige og skabte grundlaget for sønnen Khufus regering (Wilkinson 1999: 123–126; Shaw 2000: 91–94).

Ekspeditioner
Sneferu gennemførte flere ekspeditioner uden for Egypten for at sikre riget adgang til vigtige råstoffer. Indskrifter fra Wadi Maghara på Sinai viser, at der blev udvundet kobber og turkis under kongens ledelse. Disse råstoffer var nødvendige til fremstilling af redskaber, våben, smykker og udsmykning af templer og grave. Sneferus navn findes flere steder blandt reliefferne, hvilket viser, at den egyptiske tilstedeværelse på Sinai blev styrket under hans regering (Shaw 2000: 91–92; Wilkinson 1999: 124–125).

Ifølge Palermo-stenen gennemførte Sneferu også et stort felttog mod Nubien. Indskriften fortæller, at tusindvis af fanger blev taget, ligesom store hjorde af kvæg blev ført til Egypten. Ekspeditionen styrkede den egyptiske kontrol over handelsvejene mod syd og sikrede adgangen til blandt andet guld, ibenholt, elfenben og andre værdifulde varer (Wilkinson 1999: 124–126; Baker 2008: 391).

Palermo-stenen omtaler desuden en ekspedition, hvor omkring fyrre skibe bragte cedertræ fra Libanon til Egypten. Træet blev anvendt til døre, tagkonstruktioner, skibe og kongelige bygningsværker. Importen af cedertræ viser, at Egypten allerede under Sneferu havde tætte forbindelser med byerne langs den fønikiske kyst, især området omkring Byblos (Lehner 2008: 102–104; Verner 2001: 175–178).

Disse ekspeditioner viser, at Sneferus regering ikke alene var præget af store byggeprojekter, men også af en aktiv udenrigspolitik. Gennem handel, minedrift og militære felttog skaffede han de ressourcer, der gjorde det muligt at gennemføre de omfattende byggearbejder, som senere kom til at præge hele 4. dynasti (Shaw 2000: 91–94; Wilkinson 1999: 123–126).

Monumenter
Sneferu var en af oldtidens mest aktive bygherrer og satte et varigt præg på udviklingen af den egyptiske pyramidearkitektur. Under hans regering blev de tekniske erfaringer fra 3. dynasti videreudviklet, og de første pyramider med glatte sider blev opført. Hans byggeprogram markerer overgangen fra Djosers trinpyramide til de monumentale pyramider, som senere blev opført ved Giza (Lehner 2008: 96–109; Verner 2001: 165–183).

Sneferu forbindes med tre store pyramider. Meidum-pyramiden blev sandsynligvis påbegyndt under Huni og færdiggjort under Sneferu. I Dashur lod han opføre Den Knækkede Pyramide, hvor bygmesterne ændrede hældningsvinklen under opførelsen, og senere Den Røde Pyramide, der regnes som den første fuldt udviklede ægte pyramide med glatte sider. Begge pyramider vidner om den tekniske udvikling, som fandt sted under hans regering (Lehner 2008: 96–109; Stadelmann 1997: 77–126).

Ud over pyramiderne opførte Sneferu dale-templer, gravtempler, processionsveje og administrative bygninger, som indgik i de kongelige gravanlæg. Arkæologiske fund viser også, at der blev opført befæstninger og administrative anlæg ved blandt andet Elephantine, ligesom hans byggevirksomhed omfattede flere egne af Egypten (Shaw 2000: 91–94; Wilkinson 1999: 123–126).

De enkelte pyramider behandles i særskilte artikler på egyptolog.dk.

Politiske forhold
Sneferus regering var præget af politisk stabilitet og en stærk centralmagt. Han overtog et velfungerende rige fra slutningen af 3. dynasti og udbyggede den kongelige administration. Embedsmændene fik større ansvar, og rigets forvaltning blev organiseret mere effektivt. Denne udvikling gjorde det muligt at gennemføre de omfattende byggeprojekter og ekspeditioner, som kendetegnede hans regering (Shaw 2000: 91–94; Wilkinson 1999: 123–126).

Kongen styrkede samtidig Egyptens kontrol over Sinai og Nubien, hvor minedrift, handel og militære ekspeditioner sikrede adgang til vigtige råstoffer. Kontakten med Byblos i Libanon blev udbygget, og importen af cedertræ viser, at Egypten allerede havde etableret faste forbindelser med det østlige Middelhav. Disse forbindelser styrkede både rigets økonomi og kongens position (Lehner 2008: 102–104; Verner 2001: 175–178).

Sneferus regering lagde grundlaget for den blomstringstid, som prægede hele 4. dynasti. En effektiv administration, stærk økonomi og adgang til store naturressourcer gjorde det muligt for hans efterfølgere at videreføre de monumentale byggeprojekter ved Giza. Mange forskere betragter derfor Sneferu som den konge, der skabte fundamentet for Det Gamle Riges storhedstid (Baker 2008: 390–392; Shaw 2000: 91–94).

Grav
Sneferus grav er med stor sandsynlighed Den Røde Pyramide i Dashur. Pyramiden regnes som den første fuldt udviklede ægte pyramide med glatte sider og er den tredje store pyramide, der blev opført under hans regering. Den er opført i rødlige kalkstensblokke, hvilket har givet den dens moderne navn. Gravkammeret ligger højt inde i pyramiden og nås gennem en lang nedadgående gang og flere forkamre med høje udkragede lofter (Lehner 2008: 104–109; Stadelmann 1997: 120–126).

Selv om Den Røde Pyramide almindeligvis betragtes som Sneferus grav, er der aldrig fundet en kongelig begravelse eller en sarkofag med hans navn. Pyramiden blev plyndret allerede i oldtiden, og det oprindelige gravudstyr er forsvundet. Arkæologiske undersøgelser viser dog, at anlægget blev færdiggjort og var beregnet som kongens endelige gravmonument (Verner 2001: 179–183; Lehner 2008: 104–109).

Mumie
Der er aldrig fundet en mumie, som med sikkerhed kan tilskrives Sneferu. Da gravkammeret i Den Røde Pyramide blev undersøgt, var det tomt, og der fandtes ingen spor af kongens begravelse. Det er derfor ukendt, hvad der blev af Sneferus mumie, og om den blev ødelagt eller flyttet allerede i oldtiden (Lehner 2008: 104–109; Baker 2008: 390–392).

Eftermæle
Sneferu regnes som en af de mest betydningsfulde faraoner i Egyptens historie. Han skabte grundlaget for 4. dynastis storhed gennem en effektiv administration, omfattende byggeprojekter og en aktiv udenrigspolitik. Hans udvikling af pyramidebyggeriet førte direkte til opførelsen af de store pyramider ved Giza under hans efterfølgere.

I senere tider blev Sneferu husket som en retfærdig og venlig konge. Flere litterære tekster fra Mellemste Rige omtaler ham som den ideelle hersker, der lyttede til sine embedsmænd og viste omsorg for sit folk. Selv om disse fortællinger blev skrevet mange hundrede år efter hans død, vidner de om, at hans navn fortsat blev forbundet med en gylden tid i Egyptens historie (Shaw 2000: 91–94; Wilkinson 1999: 123–126).