Neferhotep III var farao i 16. dynasti under Anden Mellemtid. Ifølge Kim Ryholts rekonstruktion efterfulgte han Sobekhotep VIII og regerede omkring 1629–1628 f.v.t. Hans regeringstid var kort og varede omkring ét år.
Neferhotep III er især kendt fra en samtidig stele fundet i Karnak, som fortæller om de vanskelige forhold og kampe, der prægede hans regering.

Familie
Der kendes ingen sikre oplysninger om Neferhotep III’s familie. Hans forældre er ukendte, og der er ikke identificeret nogen hustru eller børn, som med sikkerhed kan forbindes med ham. Der kendes heller ikke noget dokumenteret familieforhold til hans forgænger Sobekhotep VIII eller hans efterfølger Mentuhotepi (Baker 2008: 256–257).

De samtidige oplysninger om Neferhotep III stammer først og fremmest fra hans stele fra Karnak, men den giver ingen oplysninger om hans slægt eller familie.

Regeringstid
Neferhotep III efterfulgte Sobekhotep VIII og regerede ifølge Kim Ryholts rekonstruktion omkring 1629–1628 f.v.t. Turin-kongelisten giver den konge, der identificeres med Neferhotep III, en regeringstid på ét år. Efter ham fulgte Mentuhotepi (Ryholt 1997: 152, 202; Baker 2008: 256–257).

Det vigtigste samtidige dokument fra hans korte regering er en stærkt beskadiget kalkstensstele fra Karnak, nu på Det Egyptiske Museum i Cairo som JE 59635 / CG 20799. På stelen omtaler Neferhotep III Theben som „min by“ og fremstiller sig som beskytter og leder af byen. Han fortæller også, at han sørgede for føde til byen, da den havde lidt mangel. Det tyder på, at hans regeringstid var præget af alvorlige vanskeligheder (Baker 2008: 257; Vernus 1982: 129–135).

Stelen har også et tydeligt militært indhold. Neferhotep III fortæller om „oprørske fremmede lande“ og om fjender, der havde gjort oprør og angrebet ham. Han fremstiller sig som den konge, der besejrede angriberne og genoprettede sikkerheden omkring Theben. Vernus satte teksten i forbindelse med Hyksos-herredømmet, og Baker mener ligeledes, at den afspejler de konflikter, som det lille thebanske kongedømme stod overfor. Teksten nævner dog ikke Hyksos direkte, så en direkte krig mod 15. dynasti bør betragtes som en sandsynlig fortolkning, ikke som et sikkert udsagn i stelen (Vernus 1982: 129–135; Baker 2008: 257).

Neferhotep III’s stærke betoning af Theben passer godt med Ryholts opfattelse af 16. dynasti som et selvstændigt, men geografisk begrænset thebansk kongedømme. Trods sin regering på kun omkring ét år fremstiller Neferhotep III sig således som en konge, der skulle forsvare, forsyne og genoprette sin by i en vanskelig periode af Anden Mellemtid (Ryholt 1997: 152, 202).

Grav og mumie
Neferhotep III’s grav er ikke fundet, og der kendes ingen mumie, som med sikkerhed kan identificeres som hans. Hans begravelsessted er derfor ukendt (Baker 2008: 256–257).

Det er blevet foreslået, at han kan være blevet begravet i det thebanske område, muligvis ved Dra Abu el-Naga, men der findes ikke arkæologiske fund, som sikkert forbinder Neferhotep III med en grav dér. Derfor bør Dra Abu el-Naga kun betragtes som en mulighed.

Eftermæle
Neferhotep III regerede kun kort, men hans stele fra Karnak gør ham til en vigtig kilde til 16. dynasti. Den viser en konge, hvis magt var koncentreret omkring Theben, og som fremstillede sig som byens beskytter i en tid præget af mangel og militære konflikter. Stelen er derfor et sjældent samtidigt vidnesbyrd om de vanskelige forhold i Øvre Egypten under Anden Mellemtid (Vernus 1982: 129–135; Baker 2008: 256–257).