Mentuhotepi var farao i 16. dynasti under Anden Mellemtid. Ifølge Kim Ryholts rekonstruktion efterfulgte han Neferhotep III og regerede omkring 1628–1627 f.v.t. Hans regeringstid varede omkring ét år, hvorefter Nebiriau I fulgte på tronen.
Mentuhotepi regerede over dele af Øvre Egypten med Theben som centrum. Han er kun sparsomt dokumenteret, men samtidige fund fra Edfu og Karnak viser, at kongemagten fortsat var aktiv trods den politiske uro og det begrænsede territorium.

Familie
Der kendes ingen sikre oplysninger om Mentuhotepis familie. Hans forældre er ukendte, og der er ikke identificeret nogen hustru eller børn, som med sikkerhed kan forbindes med ham. Der kendes heller ikke noget dokumenteret familieforhold til hans forgænger Neferhotep III eller hans efterfølger Nebiriau I (Ryholt 1997: 154, 160; Baker 2008: 233)
Regeringstid

Regeringstid
Mentuhotepi efterfulgte Neferhotep III som den femte regent i Ryholts 16. dynasti. Turin-kongelisten, kolonne XI, linje 4, bevarer dele af tronnavnet og angiver en regeringstid på ét år. Ryholt daterer derfor hans regering til omkring 1628–1627 f.v.t. Efter ham fulgte Nebiriau I (Ryholt 1997: 154, 160, 202, 388–389; Baker 2008: 233–234).

Det vigtigste samtidige dokument er en stele fra Karnak. Her understreger Mentuhotepi sin tilknytning til Theben og erklærer, at han er konge i Theben, som han betegner som sin by. Teksten fortæller også om kamp mod fremmede lande, og kongens militære styrke sammenlignes med gudinden Sekhmets ødelæggende kraft (Ryholt 1997: 160; Baker 2008: 233–234).

Fra Edfu kendes desuden de to kalkstenssfinkser, der blev fundet i ruinerne af Horus-templet i 1924. Den ene bærer tronnavnet Sankhenre, mens den anden bærer fødenavnet Mentuhotepi. De to sfinkser giver dermed et sikkert samtidigt holdepunkt for kongens fulde identifikation ( von Beckerath 1999: 126–127).

Karnak-stelens omtale af fjender er blevet sat i forbindelse med Hyksos, men andre muligheder, blandt andet fjender fra Nubien, er også blevet foreslået. Teksten identificerer ikke fjenderne sikkert. Det mest forsvarlige er derfor at se stelen som et vidnesbyrd om det militære pres på det thebanske kongedømme, uden at fastslå hvem modstanderne var (Ryholt 1997: 163–164; Baker 2008: 233–234).

Grav og mumie
Mentuhotepis grav er ikke fundet, og der kendes ingen mumie, som med sikkerhed kan identificeres som hans. Hans begravelsessted er derfor ukendt (Baker 2008: 233–234).

Det er tidligere blevet foreslået, at han kan have været begravet ved Dra Abu el-Naga på Thebens vestbred, men der findes ingen arkæologiske fund, der forbinder ham med en grav dér. Nyere forskning fremhæver faktisk, at der ikke er identificeret sikre kongegrave fra Ryholts 16. dynasti i den thebanske nekropol; kongerne kan også være blevet begravet andre steder i Øvre Egypten.

Eftermæle
Mentuhotepi hører til de kortvarige konger i 16. dynasti, men hans samtidige monumenter giver et vigtigt indblik i det thebanske kongedømme under Anden Mellemtid. Karnak-stelen viser en konge, der fremhævede Theben som sin by og fremstillede sig som dens forsvarer mod ydre fjender. De to sfinkser fra Edfu viser samtidig, at hans kongelige navn også var repræsenteret syd for Theben (Ryholt 1997: 154, 160, 202; Baker 2008: 233–234).