Mut Templet er et af 4 hovedtempler der udgør Karnak tempel komplekset. Sammen med Amon tempelområde og Monthu tempelområde mod Nord og resterne af det begravede tempel fra Ankhenaton mod Øst. Hvert er disse tempelområder indeholder en lang række tilknyttede templer og guder.
I Mut tempelområde er 6 kendte strukturer, Mut Templet, Kontra Templet, Templerne A, B, C og Strukturen D.

Mut var det oprindelige modstykke til Nun, men i forbindelse med indtræden i den Thebanske triade, erstatter hun Amonet som hustru af solguden Amon Ra. Og da Amon Ra var solguden selv, blev Mut anset for at være ” Re´s Øje” og derved også være hans datter, i den skikkelse er hun den blodtørstig og farlig som gudinden Sakhmet.

Tidligste kort der viser Karnak Tempel komplekset, med de 4 tempelområder. Muts område ses til højre i billedet (La Description de l’Égypte: Antiquités, Volume III pl. 16. udgivelse 1822)

Mut´s Tempel.

Ved Johns Hopkins Universitets udgravning er der under det tidligste Nye Rige tempel fundet et tidligere Mut Tempel, man udgravede en gulvbelægning af soltørrede lersten i hele templets bredde. Det dateres til Anden Mellemtid (1650-1550 fvt.)
Et fragment fra en stele fundet i samme udgravning, nævner kong Senwosret (Sesostris) og navnet Isheru. Ifølge Betsy Bryan er Isheru betegnelsen for en løves drikkested. Det dateres til 12.dynasti (1985-1773 fvt.) samtidigt med det tidlige Amon tempel i Karnak.

De tidligste faser at Nye Rige byggeriet for Mut i Karnak syd, er under det tidligste 18. dynasti (1550-1295 fvt.). Det tidligste byggeri er, ifølge Betsy Bryan, ud at være påbegyndt under Tutmose II regeringstid, men at det fuldført af hans dronning Hatshepsut ca.1470 fvt., efter hans død.
Hvordan Hatshepsut´s tempel så ud er usikkert, men Hendes Mut tempel i Jebel Barkal giver en god ide om udformningen.

En metode til datering er de benyttede Kartoucher, De tidligste kartoucher stammer fra Thutmose II. (1492–1479 fvt.) og Thutmose III (1479 – 1425 fvt.). Der er ikke fundet kartoucher efter dronning Hatshepsut (1473-1458 fvt.), disse er muligvis fjernet af Thutmose III. På den tid bestod området kun af et mindre Mut Tempel og den nyreformede hellige sø Isheru.
Under Amenhotep III (1390-1352 fvt.) blev hovedtemplet udvidet, og omgivet med en kvadratisk tempelmur, Der er omsluttet halvøen med templet og en del af området bag Isheru, den hellige sø.
Udgravninger har vist at der indenfor af denne tempelmur, har været en række værksteder, bagerier og bryggerier i forbindelse med templet. Disse var også omgivet af en mur. væggene i bageriet er dateret før Hatshepsut og Thutmose III, og den fundne keramik bekræfter denne datering til Anden Mellemtid ca.1600 fvt.
Første pylon blev opført under Seti I(1294-1279 fvt.)
Bes relief i indgangen i pylonen, relieffet er omgivet af Ptolemæiske tekster der er hymner til Mut.
I Mut templet renoverede Ramses II den anden pylon (lersten) med facadesten på sydsiden. Den anden gård dekorerede han med nye relieffer og nye indskrifter.
Senere under Ptolemæus VI Philopator (180-145 fvt.) blev der opført et lille kapel inde i Mut templet.

Muts tempelområde med den hellige sø “Isheru.”

Tempel C.
Og Ramses III fra 20. dynasti opført et tempel C mod sydvest.
Dette tempel var i drift frem til 25. dynasti, hvorefter Det er blevet benyttet som stenbrud for renovering at templet A
Flere steler fundet på stedet nævner konstruktions arbejder på templet under de romerske kejsere Augustus (30 fvt- 14 evt.) og Tiberius (14-37 evt.)

Tempel A.
Under 18. dynasti opførtes et mindre tempel for Khonsupakherod, uden for Mut´s tempel område.
Ramses II (1279-1213 fvt.) fra 19. dynasti renoverede og udvidede templet med en forgård og en ny pylon, og foran den to kolossale statuer af ham selv udført i granit.
Og yderligere to store alabast steler. Den første blev fundet af Maurice Pillet i 1920erne, beretter om hans bryllup med en hittitisk prinsesse. Den anden fundet under Mut ekspeditionen i 1972, beretter om ombygningen af et tempel, sandsynligvis templet for Khonsupakherod, hvor stelen blev fundet. Ramses II benævnte det et ”Millioner års tempel” og dedikerede det til ham selv og guden Amon-Ra.
Mod nord, uden for Mut tempels vestlige første pylon, er opstillet en række sfinkser med vædder hoveder. De er muligvis opstillet under 20. dynasti af Pinedjem (1070-1032 fvt-) og hans hustru Duathathor-Henuttawy, der var datter af den sidste konge under 19. dynasti, Ramses XI. (1099-1069 fvt).
Ifølge Berkeley museum er der ikke fundet spor efter skulpturer foran den østlige del af pylonen. Fra den ptolemæiske periode frem til midten af det andet århundrede er dette område udbygget med en række hvælvede rum, om muligvis resterne af en ovn (kiln), til brænding af lertøj.
Allerede under 21.dynasti omdannedes Ramses IIs tempel til et ”mammisi”, et fødsels hus, hvor man fejrede Khonsu guddommelig fødsel, han var søn af Mut og Amon-Ra. Under Taharqa blev området inkorporeret i hans nye plan med procession vej og så videre.

Khonsupakherod Tempel / Mut Tempel A

Taharqa´s processionsvej.
Området foran Mut’s tempel og Ramses tempel A, ser ud til at have været ubebygget på Taharqa´s tid (690-664 fvt.). Her møder sfinksallen fra Karnak med indgangen til Mut Templet.
Taharqa byggede med mure templerne sammen, til et samlet kompleks. Dette arbejde blev udført under ledelse af Montuemhet, der var 4.profet for Amon i Karnak, borgmester i Theben og guvernør for øvre Egypten.
På hver side af indgangen til første pylon blev anlagt en platform/ veranda, i optegnelser i ”Montuemhets krypt” fortæller han at han har opsat 24 søjler i en kolonnade foran Mut templet, dette blev bekræftet ved udgravninger, 2 verandaer med 12 søjler hver.
Foran verandaen, mod nord, har været opstillet 4 sfinkser, Muligvis udført i rosa granit.
Da Taharqa startede restaureringen at tempelområdet, ser det ud til, at Ramses III tempel var ude af drift, og blev benyttet som stenbrud til rekonstruktionen af Mut Templet og det nye Khonsupakherod tempel A.
Modsat indgangen til tempel A. blev opført en pylon i vest muren. Herved opstod mellem murene et område hvor han på syd og nordsiden opsatte rækker af Sfinkser.
Foran tempel A. fik han opførte en ny indgang i sandsten.
På sydsiden af processionsvejen, ved indgangen til Mut templet lod Taharqa opføre en platform omgivet af to rækker søjler.

Kontra Templet. 700-650 fvt.
Kontra Templet er placeret i den sydlige bagvæg mod Mut templet, på aksen gennem mod templet mod 10. pylon i Karnak templet. Templet kan dateres til 30. dynasti (380-343 fvt.), med flere ændringer under den ptolemæiske periode. Hvilket formål kontra templet har haft ved man ikke med sikkerhed.
Området er i dag omgivet af en tempelmur der afgrænser et område 250 x 350 meter, ca. 90.000 kvadratmeter. Muren er dateret til 30.dynasti.

Udgravnings historie.
De tidligste udgravninger var rene plyndringer, man gravede efter de menneske store Sekhmet figurer, fra 1750erne (1760) udgravede en lokal Sheikh en stor mængde Sekhmet statuer for en præst fra Vatikanet. Den sidste statue fra disse udgravninger blevet solgt i 1837 til en russisk rejsende der købte det sidste hele kendte eksemplar. (Der er siden fundet mange flere)

Med Napoleons ekspedition til Egypten 1799 stille 1801 begyndte en ny periode i opdagelsen af Egypten. Det handlede ikke længere kun om at finde genstande men også at opmåle og optegne templer og fund. Resultaterne fra denne ekspedition blev samlet i ” Description de L´Egypte” som Napoleon beordrede udgivet fra 1802.
I perioden mellem 1801 og 1840 var der en række tidlige ægyptologer og arkæologer der undersøgte Mut templet. Champollion, John Gardner Wilkinson, Nestor L´Hôte, James Burton, Robert Hay En del af deres optegnede materiale findes stadig, men meget er desværre gået tabt.
I 1840 blev en del af områdets templer plyndret for byggematerialer, der skulle bruges til at bygge en ny fabrik, (den er ikke lokaliseret).
Carl Richard Lepsius var leder at den videnskabelige ekspedition ” Den kongelige preussiske ekspedition til Egypten og Nubien” 1842 og 1845. Resultaterne fra denne ekspedition udgav han mellem 1849 og 1859 ” Monuments from Egypt and Ethiopia” i 12 bind.
Heri findes en plantegning der senere blev benyttet af Auguste Mariette da han udgravede dele af Mut -templet og Tempel A, i 1850’erne og 1860’erne.
I et rum i den første gård fandt han et relief der viser Taharqa.

Den amerikanske egyptolog Charles Edwin Wilbour udgravede og optegnede i 1884 området D.
Margaret Benson og Janet Gourlay rensede imellem 1895 og 1897 Mut´s tempel for affald. I løbet af de 3 sæsoner fik Bengtsson ryddet første og anden gård, samt kontra templet. Der blev fundet mange nye statuer af høj kvalitet.
De var de første kvinder der stod for et sådant projekt i Egypten. Sammen med en egyptolog og en undersøger, udførte de et for deres tid et meget kompetent stykke arbejde. Margaret Benson publiceret sit arbejde i bogen ” The Temple of Mut in Asher.”
Mellem 1922 og 1925 forestod Maurice Pillet, direktør for alle arbejder i Karnak, udgravningen og restaureringen at store dele er bygningerne A og C.
Hans efterfølger Henri Chevrier rensede 1950 området omkring Mut templet med henblik på flere udgravninger.
Herefter lå projektet stille til 1975.
Brooklyn Museum foretog i 1976 en ekspedition med det formål at foretage en total opmåling og udgravning og restaurering af området. Museet fik tilladelse fra det egyptiske antikke ministerium, til en systematisk undersøgelse og udgravning af den nordlige halvdel af området. Richard Fazzini var leder af arbejdet for Brooklyn museum, og mellem 1978 og 2001 i samarbejde met Detroit Institut of fine art.
Siden 2001 har udgravningen været et joint venture mellem Brooklyn museum og et team fra John Hopkins Universitet Under ledelse af Betsy Bryan.

Mut´s tempelområde blev åbnet for publikum 2014. Adgangsbilletter købes i besøgscenteret ved Karnak Templet.