Khefren var den fjerde regent i 4. dynasti og regerede omkring 2558–2532 f.v.t. Han var søn af Khufu og efterfulgte sandsynligvis sin halvbror Djedefre på tronen. Khefren er især kendt for den næststørste pyramide ved Giza og for Den Store Sfinks, som de fleste forskere mener blev skabt under hans regering. Han lod opføre et stort pyramidekompleks med havn, kanaler, processionsvej, daltempel og dødetempel. Anlægget viser, hvor velorganiseret og magtfuld den egyptiske stat var under Det Gamle Rige.

Familie
Khefren var søn af kong Khufu. Hans mors identitet er ikke sikkert kendt, og derfor er hans placering blandt Khufus mange sønner fortsat usikker (Dodson & Hilton 2004, 52–54; Verner 2001, 212–214).

Han efterfulgte sin halvbror Djedefre, som regerede efter Khufus død. Tidligere antog man, at Khefren var Khufus direkte efterfølger, men fund fra Abu Rawash har bekræftet Djedefres placering mellem de to konger (Verner 2001, 214–216).

Khefren havde flere hustruer, hvoraf Khamerernebty I og Meresankh III er de bedst kendte. Blandt hans børn var den senere konge Menkaure, som opførte den tredje pyramide ved Giza. Andre børn omfattede sandsynligvis prinserne Nebemakhet, Sekhemkare og Nikaure, selv om enkelte slægtskabsforhold fortsat diskuteres (Dodson & Hilton 2004, 54–57; Verner 2001, 214–216).

Vejen til tronen
Khefren blev konge efter sin halvbror Djedefre, som havde efterfulgt deres far Khufu. Tidligere mente flere forskere, at Khefren var Khufus direkte efterfølger, men fund fra Abu Rawash har vist, at Djedefre regerede mellem de to konger (Verner 2001, 214–216).

Det er uklart, om Khefren fra begyndelsen var udset som tronfølger. Khufus ældste søn, Kawab, døde sandsynligvis før sin far, og derfor gik tronen videre til Djedefre. Efter Djedefres død overtog Khefren magten og fortsatte den stærke kongemagt og de store byggeprojekter ved Giza (Wilkinson 2010, 60–61; Dodson & Hilton 2004, 52–56).

Regeringstid
Khefren regerede i anden halvdel af 4. dynasti, sandsynligvis i omkring 26 år (ca. 2558–2532 f.v.t.), selv om den nøjagtige kronologi fortsat diskuteres. Turin-papyrussen har ikke bevaret oplysninger om hans regeringslængde, mens Manetho tilskriver ham en betydeligt længere regeringstid, som de fleste moderne forskere ikke anser for pålidelig (Verner 2001, 212–220; Wilkinson 2010, 58–63).

De bevarede kilder giver kun et begrænset indblik i Khefrens politiske og militære aktiviteter. Til gengæld viser de arkæologiske fund, at hans regering var præget af stabilitet, en velfungerende central administration og en stærk kongemagt. Staten var i stand til at planlægge og gennemføre nogle af Det Gamle Riges mest omfattende byggeprojekter, hvilket forudsatte en effektiv organisation af arbejdskraft, forsyninger og transport (Lehner 1997, 118–132; Verner 2001, 212–220).

Under Khefren blev der fortsat udnyttet stenbrud i blandt andet Tura og Aswan, hvorfra kalksten og granit blev transporteret ad Nilen til byggepladserne ved Giza. Det kongelige havneanlæg og kanalsystem spillede en central rolle i denne logistik og vidner om en højt udviklet administration (Lehner 1997, 121–130; Verner 2001, 220–223).

Der findes ingen sikre samtidige kilder, som beskriver større militære felttog eller omfattende udenrigspolitiske begivenheder under Khefrens regering. Hans regeringstid vurderes derfor først og fremmest ud fra de monumentale byggeprojekter og den administrative organisation, som gjorde dem mulige (Shaw 2000, 89–92; Verner 2001, 212–220).

Monumenter og byggeprojekter
Khefren er især kendt for det store pyramidekompleks ved Giza, som hører til de bedst bevarede kongelige anlæg fra Det Gamle Rige (Lehner 1997, 118–132; Verner 2001, 212–225).

Komplekset omfattede pyramiden, et dødetempel, en lang processionsvej, et daltempel samt et havneanlæg, der var forbundet med Nilen gennem et kanalsystem. Sammen gjorde disse anlæg det muligt at transportere byggematerialer og opretholde den kongelige dødekult længe efter kongens død (Lehner 1997, 121–130; Verner 2001, 220–223).

Khefrens pyramide blev opført på et højere plateau end Khufus pyramide. Selvom den er mindre, kan den derfor virke næsten lige så høj. Den målte oprindeligt omkring 143,5 meter og er den næststørste af pyramiderne ved Giza. Øverst på pyramiden findes stadig rester af den oprindelige beklædning af fin kalksten fra Tura (Lehner 1997, 121–126; Verner 2001, 216–220).

Daltemplet er et af de bedst bevarede monumenter fra 4. dynasti. Det blev opført af store blokke af kalksten beklædt med rød granit fra Aswan. I templet stod en række statuer af Khefren, heriblandt den berømte dioritstatue, som i dag befinder sig på Det Egyptiske Museum i Kairo (Lehner 1997, 126–130; Verner 2001, 220–223).

De fleste egyptologer mener, at Sfinksen blev udhugget under Khefrens regering. Sfinksen ligger i direkte forbindelse med hans pyramidekompleks, og både dens placering og arkitektoniske sammenhæng peger på, at den var en integreret del af anlægget (Lehner 1997, 130–132; Verner 2001, 223–225).

Mumie
Khefrens gravkammer blev åbnet i 1818 af den italienske opdagelsesrejsende Giovanni Battista Belzoni, som var den første til at trænge ind i pyramiden i moderne tid ( Lehner 1997, 121–124).

Som i mange andre kongegrave blev der ikke fundet en kongelig mumie. Sarkofagen stod stadig i gravkammeret, men låget var brudt, og graven havde været udsat for gravrøveri allerede i oldtiden. Hvad der siden skete med Khefrens mumie, vides ikke (Lehner 1997, 121–124; Verner 2001, 217–219; Dodson & Ikram 2008, 98–100).

Eftermæle
Khefren huskes som en af de mest betydningsfulde regenter i 4. dynasti og som bygherren bag det næststørste pyramidekompleks ved Giza. Sammen med Khufu og Menkaure udgør han den kongerække, som gjorde Giza til det mest monumentale gravanlæg i det gamle Egypten (Lehner 1997, 118–132; Verner 2001, 212–225).

Hans navn blev bevaret gennem hele oldtiden, og hans pyramide blev beskrevet af græske forfattere som Herodot, selv om deres beretninger blev nedskrevet næsten 2.000 år efter hans regeringstid og derfor må anvendes med forsigtighed

Sfinksen er i dag tæt knyttet til Khefren, og de fleste egyptologer mener, at den blev skabt som en del af hans pyramidekompleks. Mere end 4.500 år efter hans død er hans pyramide og Sfinksen fortsat blandt verdens mest kendte monumenter og symboler på det gamle Egyptens storhed (Lehner 1997, 130–132; Verner 2001, 223–225).