Smendes I – Hedjkheperre-setepenre regerede omkring 1070–1044 f.v.t. og grundlagde det 21. dynasti. Han efterfulgte Ramses XI og styrede fra Tanis i Nildeltaet. Kongens magt var stærkest i Nedre Egypten, mens Amuns ypperstepræster styrede Øvre Egypten fra Theben. De to magtcentre samarbejdede og var forbundet gennem kongefamilien. Smendes blev efterfulgt af Amenemnisu.

Familie
Smendes’ vej til tronen kendes ikke sikkert. I Wenamons færd til Fønikien optræder han sammen med Tanetamun som magthaver i Tanis. Otto Kofoed-Petersen sammenfatter situationen således: »Og i Tanis i det nordøstlige Delta har den libyske Smendes og hans gemalinde Tanetamun taget magten.« Omtalen viser, at Smendes havde en stærk stilling i Nedre Egypten, før han blev konge. Hans påståede libyske oprindelse er dog ikke sikkert dokumenteret (Kofoed-Petersen 1953: 97–111).

Smendes’ forældre kendes ikke. Kvinden Hrere er foreslået som hans mor, men teorien er usikker. Hans hustru regnes normalt for at være Tanetamun, som muligvis var datter af Ramses XI. Hvis dette er korrekt, forbandt ægteskabet Smendes med kongefamilien fra det 20. dynasti.

Amenemnisu, som efterfulgte Smendes, kan have været hans søn, men slægtskabet er ikke bevist. Duathathor-Henuttawy er tidligere blevet regnet som Smendes’ datter, men hun betragtes nu oftere som datter af Ramses XI og hustru til Pinedjem I (Kofoed-Petersen 1953: 97–111: Dodson & Hilton 2004: 192 og 196–209).

Regeringstid
Smendes overtog tronen efter Ramses XI og grundlagde det 21. dynasti. Hans magtcentrum lå i Tanis i Nildeltaet. I Wenamons færd til Fønikien fortæller Wenamon: »På denne dag kom jeg til Tanis, Smendes og Tanetamuns stad. Jeg afleverede et brev fra Amon-Re, gudernes konge.« Beretningen viser, at Smendes og Tanetamun allerede havde en fremtrædende stilling i Tanis (Kofoed-Petersen 1953: 97–111).

Smendes blev formelt anerkendt som konge over hele Egypten, men hans egentlige magt lå især i Nedre Egypten. Øvre Egypten blev i praksis styret fra Theben af Amuns ypperstepræster. Pinedjem I kontrollerede templerne, hæren og store landområder, men anerkendte i begyndelsen Smendes som konge.

Manetho tillægger Smendes en regeringstid på 26 år. En datering til år 25 på Forvisningsstelen fra Theben kan tilhøre hans regering og støtter dermed omtrent denne længde. Efter Smendes’ død blev han efterfulgt af Amenemnisu (Černý 1975: 645; Kitchen 1996: 256 og 260; Grimal 1992: 315–316).

Ekspeditioner og krige
Der kendes ingen sikre beretninger om militære felttog under Smendes. Egypten havde mistet kontrollen over sine tidligere områder i Levanten, og forholdet til byer som Byblos byggede nu mere på handel og forhandling end på egyptisk overherredømme.

I Wenamons færd til Fønikien hjælper Smendes og Tanetamun Wenamon videre på rejsen mod Byblos, hvor han skulle skaffe cedertræ til Amuns hellige bark. Fortællingen viser, at Egypten stadig havde kontakt med Fønikien, men også at landet ikke længere kunne kræve træ og andre varer som tidligere (Kofoed-Petersen 1953: 97–111; Kitchen 1996: 247–248; Grimal 1992: 315–316).

Monumenter og byggearbejder
Smendes efterlod sig kun få sikre monumenter. En stele fra stenbruddene ved Ed-Dibabiya, syd for Theben, fortæller, at en oversvømmelse havde beskadiget en mur ved Luxortemplet. Smendes beordrede nye sten brudt, så muren kunne genopføres. Stelen viser, at han formelt kunne iværksætte byggearbejder i Øvre Egypten, selv om området blev styret fra Theben.

I Tanis findes enkelte blokke og genbrugte monumenter med Smendes’ navn, men der kan ikke sikkert udpeges et større tempelbyggeri fra hans regering. Udbygningen af Tanis som kongelig residens begyndte muligvis under ham, men byen blev især udviklet under hans efterfølgere (Kitchen 1996: 256; Grimal 1992: 315–316).

Grav og mumie
Smendes’ grav er ikke fundet. Det antages ofte, at han blev begravet i Tanis, hvor han havde sit magtcentrum, men der er endnu ikke fundet en kongegrav, som sikkert kan tilskrives ham. Hans mumie er heller ikke identificeret.

En kanopisk krukke af travertin bærer Smendes’ egyptiske navn, Nesbanebdjed. Krukken var beregnet til leveren og var viet til Horussønnen Qebehsenuef. Låget, som sandsynligvis havde form som et falkehoved, er gået tabt. Krukkens fundsted kendes ikke, men den kan stamme fra Tanis. Den beviser derfor ikke, at Smendes blev begravet dér (Clayton 1994: 178; Metropolitan Museum of Art, genstandsnummer 47.60).

Eftermæle
Smendes grundlagde det 21. dynasti og blev den første konge i Tredje Mellemtid. Hans regering markerede overgangen fra Det Nye Riges samlede kongemagt til et Egypten med to magtcentre: kongerne i Tanis og Amuns ypperstepræster i Theben.

Selv om hans grav og mumie ikke er fundet, huskes Smendes som den hersker, der sikrede en forholdsvis fredelig overgang efter Ramses XI. Den politiske ordning mellem Tanis og Theben kom til at præge hele det 21. dynasti.