Userkaf var den første farao i 5. dynasti og regerede omkring 2494–2487 f.v.t. Han overtog magten efter Shepseskaf og indledte en ny fase i Egyptens historie. Selvom han fortsatte traditionen med at bygge en pyramide, blev hans regering især kendt for opførelsen af det første kongelige soltempel. Dermed fik solguden Ra en langt mere fremtrædende rolle i kongemagten end tidligere. Userkafs regering markerer overgangen fra de store pyramidebyggere i 4. dynasti til en periode, hvor religion og kongelig ideologi ændrede sig, samtidig med at Det Gamle Riges stærke centralmagt blev videreført.

Vejen til tronen
Userkafs vej til tronen er et omdiskuterede spørgsmål i egyptologien. Selvom han grundlagde 5. dynasti, er hans præcise slægtskab med kongefamilien fra 4. dynasti ikke kendt med sikkerhed.

Der er bred enighed om, at Userkaf havde en nær tilknytning til den kongelige familie, men de bevarede kilder nævner hverken hans far eller hans mor direkte. Flere egyptologer har foreslået, at hans mor kan have været Khentkaus I, der i sit gravanlæg ved Giza bærer en usædvanlig kongelig titulatur. Hvis denne teori er korrekt, kan Userkaf have været barnebarn af Menkaure og dermed haft et legitimt krav på tronen. Andre forskere mener imidlertid, at Khentkaus I i stedet var hustru til Shepseskaf eller tilhørte en anden gren af kongefamilien. Hendes præcise rolle er derfor fortsat usikker (Verner 2001, 271–274; Dodson & Hilton 2004, 84–87).

Efter Shepseskafs død synes den mandlige linje fra 4. dynasti at være uddød eller svækket. Userkafs tronbestigelse markerede derfor begyndelsen på et nyt dynasti, men overgangen skete sandsynligvis uden større politiske uroligheder. Den fortsatte centraladministration og fraværet af tegn på borgerkrig tyder på, at magtskiftet blev accepteret af rigets elite (Shaw 2000, 107–110; Baker 2008, 480–482).

Senere egyptiske fortællinger forsøgte at forklare dynastiskiftet. I Westcar-papyrussen, der blev skrevet flere hundrede år efter begivenhederne, fortælles det, at de tre første konger i 5. dynasti – Userkaf, Sahure og Neferirkare Kakai – var sønner af præstekvinden Reddjedet, som havde fået børn med solguden Ra. Fortællingen betragtes i dag som et litterært værk, der skulle understøtte 5. dynastis religiøse legitimitet, og den kan derfor ikke anvendes som historisk dokumentation for Userkafs afstamning (Lichtheim 1973, 215–222; Verner 2001, 273).

Familie
Userkafs forældre er ikke kendt med sikkerhed. Ingen samtidige indskrifter nævner hans far, og hans identitet er derfor fortsat ukendt.
Moderen kan have været Khentkaus I, men dette bygger på indirekte arkæologiske indicier og hendes usædvanlige kongelige titler. Andre forskere har foreslået alternative slægtskabsforhold, men ingen af teorierne kan bevises ud fra det nuværende kildemateriale. Derfor må både Userkafs far og mor betragtes som usikre.

Userkafs hustru var sandsynligvis Neferhetepes, men hendes identitet og rolle har været genstand for debat. Arkæologiske fund ved Userkafs pyramidekompleks i Saqqara har gjort det muligt at knytte en dronning med dette navn til kongen, og de fleste egyptologer anser i dag Neferhetepes for at have været Userkafs hovedhustru. Hun omtales blandt andet med titlerne “Kongens hustru” og “Kongens moder”, hvilket understøtter opfattelsen af, at hun var mor til den næste farao, Sahure (Verner 2001, 275–277; Dodson & Hilton 2004, 84–85).

Tidligere blev Neferhetepes ofte forvekslet med en dronning af samme navn fra 4. dynasti, men udgravninger og nyere analyser har vist, at der er tale om to forskellige personer. Opdagelsen af hendes gravanlæg i nærheden af Userkafs pyramide har styrket forbindelsen mellem de to (Lehner 1997, 154–156).

Det er almindeligt accepteret, at Sahure, Userkafs efterfølger, var hans søn. Dette understøttes af samtidige relieffer og inskriptioner, hvor Sahure omtaler Neferhetepes som sin mor, hvilket gør det sandsynligt, at Userkaf var hans far (Dodson & Hilton 2004, 85).

Mange forskere mener desuden, at Neferirkare Kakai var endnu en søn af Userkaf. Der findes dog ingen samtidige tekster, der direkte bekræfter dette slægtskab, og spørgsmålet er derfor ikke endeligt afgjort. Hvis teorien er korrekt, efterfulgte to af Userkafs sønner hinanden på tronen og sikrede dermed den tidlige stabilitet i 5. dynasti (Verner 2001, 278–279; Baker 2008, 481).

Andre medlemmer af familien er foreslået i forskningen, men ingen kan med sikkerhed identificeres som Userkafs børn ud fra det nuværende kildemateriale.

Regeringstid
Userkaf regerede sandsynligvis i omkring syv år, hvilket stemmer overens med både Turin King List og Manethos kongeliste. Den præcise kronologi er usikker, men de fleste moderne forskere daterer hans regering til omkring 2494–2487 f.v.t. (Verner 2001, 274; Shaw 2000, 107).

Som grundlægger af 5. dynasti overtog Userkaf et rige, der fortsat var politisk stabilt efter afslutningen af 4. dynasti. Der findes ingen samtidige kilder, som tyder på borgerkrig eller større magtkampe ved hans tronbestigelse. Tværtimod fortsatte centraladministrationen med at fungere, og embedsværket bevarede sin stærke rolle under den nye konge (Shaw 2000, 107–109).

Den største forandring under Userkafs regering var den voksende betydning af solguden Ra i den kongelige ideologi. Solguden havde allerede spillet en vigtig rolle under de foregående konger, men Userkaf gjorde dyrkelsen af Ra til et centralt element i kongemagten. Dette kom tydeligst til udtryk ved opførelsen af det første kongelige soltempel ved Abu Gurob, som blev forbillede for de fleste af hans efterfølgere i 5. dynasti (Lehner 1997, 154–156; Verner 2001, 280–282).

Samtidig fortsatte Userkaf traditionen med at opføre et pyramidekompleks som kongelig grav. Hans pyramide i Saqqara var betydeligt mindre end forgængernes, men dødetemplet blev udbygget og udsmykket i hidtil uset omfang. Denne udvikling viser, at de religiøse ceremonier omkring kongens kult fik stadig større betydning, mens selve pyramiden blev mindre dominerende som monument (Lehner 1997, 154–159).

Der findes kun få bevarede indskrifter om Userkafs militære aktiviteter eller udenrigspolitik. Enkelte relieffer viser sejre over Egyptens traditionelle fjender, men de fleste forskere opfatter disse scener som kongelig symbolik snarere end beskrivelser af konkrete felttog. Regeringen synes derfor først og fremmest at have været præget af religiøse reformer, byggeprojekter og en fortsat effektiv administration (Baker 2008, 481–482; Verner 2001, 282).

Monumenter
Pyramidekomplekset i Saqqara blev opført nordøst for Djosers berømte trinpyramide og markerer overgangen mellem 4. og 5. dynastis kongelige byggetraditioner. Selve pyramiden var betydeligt mindre end de monumentale pyramider, som Sneferu, Khufu, Khafre og Menkaure havde ladet opføre, men anlægget viser en ny prioritering af den kongelige dødekult. Særligt dødetemplet blev udbygget med en hidtil uset rigdom af relieffer, statuer og kultanlæg, som dannede rammen om de daglige ritualer til ære for den afdøde konge. Ved udgravninger er der fundet fragmenter af en kolossal granitstatue af Userkaf, som vidner om anlæggets oprindelige pragt. Pyramidekomplekset afspejler dermed både en videreførelse af traditionerne fra Det Gamle Rige og begyndelsen på den udvikling, hvor gravtemplet fik større betydning end selve pyramiden (Lehner 1997, 154–159; Verner 2001, 278–280).

Soltemplet i Abu Gurob
En af Userkafs vigtigste bedrifter var opførelsen af det første kendte kongelige soltempel i Egypten. Templet lå ved Abu Gurob, nord for Abusir, og bar navnet Nekhenre (“Ras fæstning”). Med dette anlæg indledte Userkaf en tradition, som flere af hans efterfølgere i 5. dynasti videreførte (Verner 2001, 280–282).

I modsætning til pyramiden fungerede soltemplet ikke som kongens grav, men som et kultsted for solguden Ra. Her blev der udført daglige ritualer og offerhandlinger, som understregede kongens rolle som formidler mellem guderne og menneskene. Opførelsen af soltemplet afspejler den voksende betydning, som dyrkelsen af Ra fik under 5. dynasti, og markerer en vigtig udvikling i Det Gamle Riges kongelige ideologi (Shaw 2000, 109–111; Lehner 1997, 158–160).

I dag er kun dele af anlægget bevaret, men soltemplet regnes for et af Userkafs vigtigste monumenter og et vendepunkt i udviklingen af den egyptiske tempelarkitektur.

Mumie
Userkafs mumie er aldrig blevet fundet. Selvom hans pyramide blev undersøgt af arkæologer, var gravkammeret tomt, og der er ikke fundet menneskelige rester, som med sikkerhed kan knyttes til kongen. Hans udseende kendes derfor udelukkende fra samtidige statuer, relieffer og fragmenter af kongelige skulpturer.

Eftermæle
Userkaf huskes først og fremmest som grundlæggeren af 5. dynasti og som den konge, der indledte en ny udvikling i Det Gamle Riges kongemagt. Selvom han videreførte traditionen med at opføre en pyramide, blev hans regering et vendepunkt, fordi dyrkelsen af Ra fik en langt mere fremtrædende plads i den kongelige ideologi.

Opførelsen af det første kongelige soltempel blev forbillede for flere af de følgende konger i dynastiet, og kombinationen af pyramide og soltempel kom til at præge den kongelige arkitektur gennem de næste generationer. Samtidig udviklede dødekulten sig, og kongens gravtempel fik en større betydning end tidligere.

Userkafs regering markerer derfor ikke et brud med 4. dynasti, men snarere begyndelsen på en gradvis udvikling, hvor kongemagten i stigende grad blev knyttet til solguden Ra. Hans reformer kom til at præge både religion, arkitektur og kongelig ideologi gennem resten af Det Gamle Rige (Verner 2001, 280–283; Shaw 2000, 107–111).