Neferefre (også kendt som Raneferef) var den fjerde farao i 5. dynasti og regerede sandsynligvis kun 1–2 år omkring 2465–2464 f.v.t. Hans korte regeringstid blev brat afbrudt af en tidlig død, hvilket efterlod både hans pyramide og flere byggeprojekter ufærdige. Fundene fra hans gravanlæg i Abusir har givet egyptologerne værdifuld viden om kongemagten og tempeladministrationen i Det Gamle Rige.

Familie
Neferefre var søn af farao Neferirkare Kakai og dronning Khentkaus II. Han tilhørte den direkte kongelige linje i 5. dynasti og voksede op ved hoffet i Abusir, hvor hans far opførte sit store pyramidekompleks. Hans yngre bror var den senere farao Niuserre Ini, som efterfulgte ham på tronen og færdiggjorde flere af familiens byggeprojekter (Dodson & Hilton 2004: 52–55; Verner 2001: 309–311).

Der kendes ingen dronning med sikker tilknytning til Neferefre, og heller ingen børn kan dokumenteres i de bevarede samtidige kilder. Hans tidlige død kan være en af forklaringerne på, at hans nærmeste familie kun er sparsomt belyst i det arkæologiske materiale.

Vejen til tronen
Neferefre, der før sin tronbestigelse var kendt som Raneferef, var kronprins og den ældste søn af farao Neferirkare Kakai og dronning Khentkaus II. Som søn af den regerende farao var han den naturlige arving til tronen, og intet tyder på, at hans tronbestigelse blev mødt med modstand. Ved sin kroning antog han tronnavnet Neferefre, “Smuk er Ra”, mens Raneferef fortsat blev anvendt som hans fødenavn (Verner 2001: 309–311).

Hans regeringstid blev imidlertid meget kort. Arkæologiske fund viser, at han døde uventet, før hans pyramide og gravtempel var blevet færdiggjort. Hvem der umiddelbart efterfulgte ham, er fortsat omdiskuteret. Traditionelle kongelister placerer Shepseskare mellem Neferefre og Niuserre, men fund fra Abusir tyder på, at Shepseskare muligvis først overtog magten efter Neferefres død og kun regerede i en kort periode, inden Neferefres yngre bror Niuserre Ini blev farao. Den præcise rækkefølge er derfor fortsat genstand for forskning (Verner 2001: 311–314; Shaw 2000: 113).

Regeringstid
Neferefre regerede sandsynligvis kun ét til to år, hvilket gør ham til en af de kortest regerende faraoner i 5. dynasti. Den egyptiske præst Manetho tillagde ham senere en regeringstid på omkring tyve år, men både arkæologiske fund og Turin-kongelisten viser, at dette må være en fejltagelse. På Turin-kongelisten synes der kun at være bevaret ét lodret årstegn, hvilket stemmer overens med den almindelige opfattelse blandt moderne egyptologer, at hans regering var meget kort (Shaw 2000: 113; Verner 2001: 311–312).

Den vigtigste kilde til regeringstidens længde er udgravningerne af hans pyramide i Abusir. Pyramiden blev påbegyndt som et traditionelt kongeligt gravanlæg, men ved kongens uventede død var kun det nederste trin af pyramidens kerne opført. Byggeriet blev straks standset, og den ufærdige pyramide blev omdannet til en kvadratisk grav med fladt tag, så kongen kunne begraves. Miroslav Verner vurderer på baggrund af bygningens fremskridt og en indskrevet blok med dateringen “År 1”, at Neferefres regering næppe varede mere end to år (Verner 2001: 312–314; Lehner 1997: 172–174).

Kun få begivenheder fra hans regeringstid er kendt. Der findes ingen bevarede beretninger om militære felttog eller større byggeprojekter ud over pyramideanlægget. Kilderne viser dog, at arbejdet med et kongeligt soltempel, Hetep-Re, blev planlagt eller påbegyndt, men anlægget er endnu ikke fundet.

Monumenter
Selvom Neferefre kun regerede i kort tid, blev hans regering knyttet til flere betydningsfulde anlæg i Abusir. Hans vigtigste monument var pyramidekomplekset, som på grund af hans tidlige død aldrig blev færdiggjort. Samtidig viser fundene fra gravtemplet, at kulten for den afdøde konge hurtigt blev organiseret og videreført under hans efterfølgere.

Neferefres vigtigste bygningsværk var pyramidekomplekset i Abusir. Pyramiden blev påbegyndt som en traditionel pyramide, men byggeriet blev afbrudt ved kongens død. Kun den nederste del af pyramidens kerne var opført, hvorefter anlægget hurtigt blev ombygget til en kvadratisk grav med fladt tag. Den færdige bygning, der i dag kaldes Den ufærdige pyramide, er kun omkring syv meter høj, men giver et enestående indblik i, hvordan egypterne håndterede en konges uventede død (Lehner 1997: 172–175; Verner 2001: 314–317).

Neferefre planlagde desuden et soltempel med navnet Hetep-Re (“Ra er tilfreds”). Templet er omtalt i samtidige kilder, men er endnu ikke fundet arkæologisk, og det er usikkert, om byggeriet nogensinde blev påbegyndt (Verner 2001: 316–317).

En af de vigtigste opdagelser ved gravtemplet er de omfattende Abusir-papyrer, som blev udgravet af det Tjekkiske Egyptologiske Institut. Papyrerne indeholder regnskaber, offerlister, præsteskemaer og administrative dokumenter, som giver et enestående indblik i den daglige drift af et kongeligt gravtempel. Sammen med statuer, seglaftryk og relieffer udgør de nogle af de vigtigste kilder til forståelsen af statsadministrationen under 5. dynasti (Posener-Kriéger & de Cenival 1968; Verner 2001: 317–320).

Mumie
Neferefres grav blev plyndret allerede i oldtiden, men udgravninger foretaget af det Tjekkiske Egyptologiske Institut har frembragt fragmenter af mumiens knogler og dele af balsameringsindpakningen. Undersøgelser viser, at resterne tilhørte en ung mand, som døde i en alder af omkring 20–23 år (Verner 2001: 318–320).

Den unge alder ved døden stemmer godt overens med de arkæologiske beviser for hans korte regeringstid og forklarer, hvorfor både pyramiden og gravtemplet måtte færdiggøres af hans efterfølgere. Selvom mumien kun er bevaret i fragmenter, er fundet af stor betydning, da meget få faraoner fra Det Gamle Rige er bevaret med identificerbare menneskelige rester.

Eftermæle
Selv om Neferefres regeringstid var blandt de korteste i Det Gamle Rige, har hans gravanlæg fået stor betydning for moderne egyptologi. Udgravningerne i Abusir har givet forskerne et detaljeret indblik i administrationen af de kongelige gravtempler, præsteskabets organisation og den daglige tempeldrift under 5. dynasti. De omfattende papyrussamlinger fra gravtemplet regnes blandt de vigtigste administrative dokumenter fra faraonisk tid (Posener-Kriéger & de Cenival 1968; Verner 2001: 317–320).

Hans ufuldendte pyramide er samtidig et enestående eksempel på, hvordan egypterne tilpassede et kongeligt gravanlæg, når en farao døde uventet. Monumentet giver et sjældent indblik i de praktiske og religiøse beslutninger, som blev truffet under ekstraordinære omstændigheder.

Neferefre huskes derfor i dag mindre for sin politiske rolle end for de arkæologiske fund, som hans gravanlæg har frembragt. Disse fund har haft stor betydning for forståelsen af kongemagten, embedsværket og tempelkulten i Det Gamle Rige.