Teti var den første farao i 6. dynasti og regerede sandsynligvis i omkring 30 år fra ca. 2345 til 2313 f.v.t. Han efterfulgte Unas, den sidste konge i 5. dynasti, og blev efterfulgt af Userkare. Teti grundlagde et nyt dynasti og videreførte traditionen med at indhugge Pyramidetekster i sin pyramide ved Saqqara. Under hans regering blev den kongelige administration styrket, og de første kendte kongelige dekreter med tilknytning til Hathor-kulten blev udstedt. Ifølge den senere egyptiske præst Manetho endte Teti sine dage ved et attentat, men begivenhedsforløbet er fortsat omdiskuteret blandt egyptologer.

Familie
Tetis oprindelse er ikke kendt med sikkerhed, og hans slægtskab med den foregående kongefamilie er fortsat omdiskuteret. Flere egyptologer mener, at han styrkede sin ret til tronen gennem ægteskab med Iput I, som sandsynligvis var datter af Unas. Hvis denne tolkning er korrekt, skabte ægteskabet en direkte forbindelse mellem 5. og 6. dynasti og bidrog til at legitimere hans tronbestigelse (Dodson & Hilton 2004: 62–64).

Teti havde flere hustruer. Den bedst dokumenterede er Iput I, mens Khuit II og muligvis Khentkaus IV også regnes blandt hans dronninger. Flere af dem blev begravet i egne pyramider ved siden af Tetis pyramide i Saqqara, en tradition som kom til at præge de følgende kongers gravanlæg.

Blandt Tetis børn kendes kronprinsen Tetiankhkem, som sandsynligvis døde før sin far, og den senere farao Pepi I. Døtrene Sesheshet og Neith nævnes også i samtidige indskrifter. Slægtskabet mellem enkelte af børnene og dronningerne er dog fortsat usikkert.

Regeringstid
Teti blev den første farao i 6. dynasti efter Unas, den sidste konge i 5. dynasti. Hans vej til tronen er ikke kendt i detaljer, men flere forskere mener, at ægteskabet med Iput I gav hans regering et stærkere dynastisk grundlag. Hvis Iput virkelig var datter af Unas, skabte ægteskabet en direkte forbindelse mellem de to dynastier (Dodson & Hilton 2004: 62–64).

Turin-kongelisten er beskadiget ved Tetis navn, mens Manetho tillægger ham en regeringstid på 30 år. De fleste moderne kronologier daterer hans regering til omkring 2345–2313 f.v.t. (Shaw 2000: 118–120; Baker 2008: 472).

Under Teti blev den kongelige administration videreudviklet. Centralmagten blev fastholdt, samtidig med at de lokale embedsmænd fik større ansvar for den daglige forvaltning. Denne udvikling skabte en mere effektiv administration, som kom til at præge hele 6. dynasti.

Et af de vigtigste samtidige dokumenter fra Tetis regering er et kongeligt dekret fra Hathors tempel i Dendera. Dekretet viser, at templet allerede tidligt i 6. dynasti stod under kongelig beskyttelse og er den tidligste kendte kongelige indskrift med direkte tilknytning til Hathor-kulten.

Ligesom sin forgænger Unas lod Teti indhugge Pyramidetekster på væggene i sin pyramide ved Saqqara. Teksterne blev udvidet med nye formularer og videreførte den kongelige begravelsestradition, som blev anvendt af de følgende faraoner gennem resten af Det Gamle Rige (Allen 2005: 9–18).

Den egyptiske præst Manetho fortæller, at Teti blev myrdet af sine egne livvagter. Oplysningen kan ikke bekræftes af samtidige kilder, men den kan forklare den efterfølgende korte regeringstid for Userkare. Om Userkare var den retmæssige tronfølger eller en tronraner, er fortsat et af de mest omdiskuterede spørgsmål i begyndelsen af 6. dynasti (Verner 2001: 336–338).

Monumenter
Teti lod opføre sit pyramidekompleks ved Saqqara, nordøst for pyramiden til Userkaf. Pyramiden bar navnet Djed-sut-Teti (“Tetis steder består”). Selvom pyramiden i dag fremstår som en lav ruin, var den oprindeligt beklædt med fin, hvid kalksten fra Tura og hørte til de betydelige kongelige gravanlæg i begyndelsen af 6. dynasti (Lehner 1997: 154–157).

Ligesom sin forgænger Unas lod Teti indhugge Pyramidetekster på væggene i gravkammeret og de underjordiske gange. Teksterne blev udvidet med nye formularer og viser, at denne religiøse tradition nu var blevet en fast del af den kongelige begravelseskult. Pyramideteksterne skulle beskytte kongen på rejsen gennem underverdenen og sikre hans genfødsel blandt guderne (Allen 2005: 9–18; Faulkner 1969).

Tetis gravtempel og processionsvej blev opført efter den plan, der var udviklet i slutningen af 5. dynasti, men komplekset blev samtidig udvidet med flere bygninger. Omkring pyramiden blev der senere opført mindre pyramider til flere af kongens dronninger, blandt andre Iput I og Khuit II, hvilket blev karakteristisk for de kongelige gravanlæg i 6. dynasti (Lehner 1997: 154–157; Dodson & Hilton 2004: 62–65).

Udgravninger har vist, at Tetis gravkompleks udviklede sig til et vigtigt begravelsesområde for højtstående embedsmænd. Vizirer, præster og andre medlemmer af hoffet lod opføre store mastabaer omkring kongens pyramide, hvilket understreger den betydning, Teti fortsat havde længe efter sin død. Området omkring pyramiden blev anvendt som kongelig nekropol gennem store dele af 6. dynasti og er fortsat et af de vigtigste udgravningsområder i Saqqara (Verner 2001: 337–338).

Mumie
Teti blev begravet i sin pyramide ved Saqqara. Gravkammeret blev plyndret allerede i oldtiden, men granitsarkofagen står fortsat på sin oprindelige plads. Ved de arkæologiske udgravninger blev der fundet rester af en mumie, som sandsynligvis tilhørte kongen.

En antropologisk undersøgelse af knoglerne viser, at de stammer fra en mand, som var mellem 50 og 60 år ved sin død. Da graven havde været udsat for gentagne plyndringer og senere indtrængen, kan det dog ikke med sikkerhed fastslås, at resterne tilhører Teti. De fleste egyptologer betragter derfor identifikationen som sandsynlig, men ikke endeligt bevist (Lehner 1997: 156–157; Hawass 1990; Verner 2001: 337).

Eftermæle
Teti grundlagde 6. dynasti, som kom til at regere Egypten i næsten to århundreder. Hans regering markerer begyndelsen på den sidste blomstringsperiode i Det Gamle Rige, hvor den kongelige administration blev yderligere udbygget, og rigets forbindelser til provinserne blev styrket (Shaw 2000: 118–120; Verner 2001: 336–338).

Han videreførte traditionen med Pyramidetekster, som var indført af Unas, og gjorde dem til en fast del af de kongelige gravanlæg. Teksterne blev udvidet under hans regering og fortsatte med at udvikle sig under de følgende faraoner i 6. dynasti (Allen 2005: 9–18).

Tetis død er fortsat omgærdet af usikkerhed. Manethos beretning om et attentat har gennem århundreder været genstand for debat, og den efterfølgende korte regeringstid under Userkare har givet anledning til teorier om en tronfølgestrid. Arkæologiske fund har endnu ikke kunnet bekræfte disse begivenheder, og spørgsmålet er fortsat åbent.

I dag regnes Teti for en af de vigtigste faraoner i begyndelsen af 6. dynasti. Hans pyramide, de bevarede Pyramidetekster og de mange embedsmandsgrave omkring gravanlægget giver et enestående indblik i kongemagten, statsadministrationen og den egyptiske dødekult i slutningen af Det Gamle Rige.