Siamun – Netjerikheperre-setepenamun regerede omkring 979–960 f.v.t. og var det 21. dynastis sjette konge. Han efterfulgte Osorkon den Ældre og regerede i omkring 19 år. Siamun gennemførte byggearbejder i blandt andet Tanis og Memphis. Et relief fra Tanis kan vise en militær sejr over en fjende fra Levanten, men tolkningen er usikker. Han blev efterfulgt af Psusennes II.

Familie
Siamuns vej til tronen kendes ikke. Der er ikke påvist noget slægtskab mellem ham og Osorkon den Ældre, som han efterfulgte. Det vides derfor ikke, om magten fortsatte inden for samme familie, eller om Siamun tilhørte en anden gren af kongehuset i Tanis.

Siamuns forældre er ukendte, og der kendes ingen sikkert dokumenteret hustru eller børn. Dronning Karimala er undertiden blevet foreslået som hans hustru, men denne forbindelse er usikker.

Siamun blev efterfulgt af Psusennes II. Der er heller ikke fundet sikre oplysninger om et slægtskab mellem de to konger (Kitchen 1996: 282–284; Dodson & Hilton 2004: 210–211; Dodson 2012: 62–64).

Regeringstid
Siamun regerede omkring 979–960 f.v.t. efter Beckeraths kronologi. Hans regering varede mindst 17 år, som er det højeste sikkert dokumenterede regeringsår. Manethos kongeliste giver kun ni år, men dette stemmer ikke med de samtidige egyptiske kilder.

Siamun regerede fra Tanis, men hans kongelige myndighed blev også anerkendt i Theben. Karnaks præsteannaler omtaler begivenheder fra hans 17. regeringsår. En juridisk tekst om køb af jord er dateret til år 16 og viser, at den kongelige administration fortsat fungerede.

Siamuns lange regeringstid synes at have givet kongemagten i Tanis en periode med stabilitet. Han var en af det 21. dynastis mest aktive konger og gennemførte flere byggearbejder i Nedre Egypten (Kitchen 1996: 282–285; Beckerath 1997: 99–100 og 201; Dodson 2012: 62–64).

Ekspeditioner og krige
Et fragmentarisk relief fra Tanis viser Siamun, som slår en asiatisk fjende. Fjenden holder et våben, der muligvis er en dobbeltøkse. Scenen viser, at kongen ønskede at fremstille sig som sejrrig, men hverken fjenden eller stedet for kampen er navngivet.

Siamun er ofte blevet sat i forbindelse med den unavngivne egyptiske farao, som ifølge Første Kongebog erobrede Gezer og gav byen som medgift, da hans datter blev gift med kong Salomon. Reliefscenen fra Tanis er blevet brugt som støtte for denne teori.

Der findes imidlertid ingen egyptisk indskrift, som nævner Gezer, Salomon eller et sådant ægteskab. Det kan derfor ikke bevises, at den bibelske farao var Siamun, eller at relieffet viser en sejr ved Gezer (Kitchen 1996: 283–285; Dodson 2012: 62–64).

Monumenter og byggearbejder
Siamun gennemførte flere byggearbejder i Tanis og var en af det 21. dynastis mest aktive bygherrer. Ved Amuns tempel lod han opføre eller udsmykke dele af tempelområdet. Herfra stammer blandt andet reliefscenen, hvor kongen slår en asiatisk fjende.

Ved Memphis lod Siamun opføre et tempel eller kapel for Amun. Blokke med hans navn og Horusnavn er fundet i området ved det senere palads, som blev opført under Apries. Fundene viser, at ældre byggematerialer senere blev genbrugt.

Siamuns navn kendes også fra enkelte genstande og bygningsdele andre steder i Nedre Egypten. Hans byggearbejder viser, at kongemagten i Tanis fortsat havde betydelige ressourcer (Kitchen 1996: 282–285; Dodson 2012: 62–64).

Grav og mumie
Siamuns oprindelige grav er ikke fundet. Han blev sandsynligvis begravet i den kongelige nekropol ved Tanis, men gravens placering kendes ikke.

I forkammeret til Psusennes I’s grav NRT III fandt Pierre Montet rester af to stærkt ødelagte mumier. Ushabtier med navnene Siamun og Psusennes II blev fundet i nærheden, og det er derfor foreslået, at de to konger var blevet genbegravet her. Mumiernes identitet kan dog ikke fastslås sikkert.

Et hjerteskarabæ med Siamuns navn blev desuden fundet i Amenemopes oprindelige grav NRT IV. Fundene viser, at grave og gravudstyr blev flyttet eller genbrugt i den kongelige nekropol, men de fortæller ikke med sikkerhed, hvor Siamun først blev begravet (Montet 1951: 174; Kitchen 1996: 284–285; Dodson 2012: 63–64).

Eftermæle
Siamun var en af det 21. dynastis længst regerende og mest aktive konger. Hans byggearbejder i Tanis og Memphis viser, at kongemagten i Nedre Egypten fortsat havde betydelige ressourcer. Samtidig blev hans myndighed anerkendt i Theben.

Han er især blevet kendt gennem teorien om en egyptisk erobring af Gezer og en forbindelse til kong Salomon. Denne identifikation er dog ikke bevist. Siamuns sikre eftermæle bygger først og fremmest på hans monumenter, præsteannalerne fra Karnak og de øvrige daterede indskrifter fra hans regering.