Kort introduktion
Amenemhat II var farao i det 12. dynasti og regerede i en tid, hvor Egypten var præget af fred og velstand.
Han overtog et stærkt rige efter sin far, Sesostris I, og fortsatte arbejdet med at styrke kongemagten og udvikle landets handel.
I hans regeringstid havde Egypten forbindelser til områder i Nubien, Levanten, Sinai og måske så langt væk som Punt.
Ekspeditioner hentede guld, ametyst, turkis og andre værdifulde råstoffer til templer og monumenter. Samtidig sikrede han en fredelig overgang til næste generation ved at gøre sin søn, Sesostris II, til medregent.
Amenemhat II spillede derfor en vigtig rolle i den stabile og blomstrende periode, som kendetegnede Mellemriget.
I denne artikel kan du læse om hans familie, regeringstid, monumenter, grav og betydning for Egyptens historie.

Familie
Amenemhat II var søn af farao Sesostris I og dronning Neferu III og tilhørte dermed den direkte kongelige linje i det 12. dynasti (Dodson & Hilton 2004, s. 93). Han voksede op i en periode, hvor Egypten oplevede politisk stabilitet og økonomisk fremgang under Mellemriget (Shaw 2000, s. 165). Flere forskere mener, at han mod slutningen af sin fars regeringstid kan have fungeret som medregent, hvilket sikrede en fredelig overgang af magten til den næste generation af konger (Shaw 2000, s. 166).

Hans hustru var sandsynligvis dronning Keminub, selv om hendes rolle ved hoffet ikke er fuldt dokumenteret (Dodson & Hilton 2004, s. 93). Fra gravfund og inskriptioner kendes flere af Amenemhat II’s børn. Blandt døtrene nævnes Ita, Khnemet, Itiueret, Sitathormeret og Neferet II (Dodson & Hilton 2004, s. 93-94). Flere af prinsesserne blev begravet i gravanlæg ved Dahshur, hvor arkæologerne har fundet smykker og gravudstyr af høj kvalitet. Fundene viser den store rigdom, som kongefamilien rådede over i denne periode (Shaw 2000, s. 166).

Amenemhat II havde også sønnerne Senwosret og Amenemhatankh (Dodson & Hilton 2004, s. 93). Sønnen Senwosret blev senere farao under navnet Sesostris II og videreførte det 12. dynastis stærke kongemagt. Om Amenemhatankh vides der betydeligt mindre, og han døde sandsynligvis før sin far (Dodson & Hilton 2004, s. 94).

Kongefamilien spillede en vigtig rolle i rigets administration. Gennem ægteskaber, religiøse embeder og høje stillinger ved hoffet var familiens medlemmer med til at styrke kongemagten og sikre stabilitet i landet. Amenemhat II’s familie blev dermed en vigtig del af den fortsatte udvikling af Mellemriget, som i denne periode var blandt de stærkeste og bedst organiserede stater i den kendte verden (Shaw 2000, s. 165-167).

Regeringstid

Amenemhat II regerede i en periode, hvor Egypten var præget af fred, stabilitet og økonomisk vækst. Han overtog et stærkt rige efter sin far Sesostris I og fortsatte den politik, der havde gjort det 12. dynasti til en af Mellemrigets mest succesfulde perioder (Shaw 2000, s. 165-167).

Første gang Amenemhat II optræder i de historiske kilder er som kronprins under sin fars regering. En inskription fra nomarken Amenemhat i Beni Hassan fortæller om en ekspedition til Nubien i Sesostris I’s 43. regeringsår. Her omtales kronprinsen som “Ameni”, en forkortet form af Amenemhat.

Nomarken beretter, Dateret til År 43 (Sesostris I), den anden måned i oversvømmelsen, dag 15. ”Jeg sejlede sydpå for at hente guld-malm til hans majestæt kongen over Øvre og Nedreægypten Kheper-ka-re, der lever evigt og altid. Jeg drog sydpå med et antal af 400 af de ypperste af mine soldater, og jeg kom tilbage i fred uden tab iblandt dem. Jeg bragte det guld, jeg havde fået ordre til, og jeg blev rost derfor i kongens hus, og kongesønnen (Amenemhat) priste gud for mig.” (Lange 1928.43) (Lange 1928, s. 43).

I modsætning til flere af sine forgængere er Amenemhat II ikke kendt for store militære erobringer. Hans regeringstid synes i højere grad at have været præget af handel, diplomati og økonomisk udvikling. Arkæologiske fund viser forbindelser til Levanten, Mesopotamien og det ægæiske område, hvilket vidner om et omfattende netværk af handelskontakter (Shaw 2000, s. 166).

Et af de vigtigste monumenter fra hans regeringstid er den såkaldte Memphis-annalesten, hvoraf kun fragmenter er bevaret. Stelen blev senere genbrugt i bygninger fra Det Nye Rige, men de bevarede dele giver et værdifuldt indblik i begivenhederne i de første år af hans regering. Her omtales donationer til forskellige templer, en militær kampagne mod det sydlige Palæstina og ødelæggelsen af to byer. Samtidig nævnes det, at folk fra Nubien bragte tribut til Egypten, hvilket viser rigets fortsatte indflydelse mod syd (Shaw 2000, s. 166; Dodson & Hilton 2004, s. 95).

Ekspeditioner
Amenemhat II fortsatte den politik, som tidligere konger i Mellemriget havde fulgt, ved at sende ekspeditioner til miner, stenbrud og handelsområder uden for Nildalen. Disse ekspeditioner skaffede råstoffer, som var nødvendige for statens byggeprojekter, håndværk og handel.

Fra Hathor-templet i Serabit el-Khadim på Sinai kendes flere steler og graffiti, som dokumenterer egyptiske ekspeditioner i Amenemhat II’s regeringsår 2, 11 og 24. Formålet var især at udvinde turkis og kobber, som var blandt de mest eftertragtede råstoffer i oldtidens Egypten (Baker 2008, s. 24).

I kongens 11. regeringsår blev der sendt en ekspedition til Wadi el-Hudi i Nubien, omkring 40 kilometer sydøst for Aswan. Området var kendt for sine ametystminer, som gennem århundreder leverede den eftertragtede lilla ædelsten til kongehuset og templerne (Baker 2008, s. 24).

En graffiti fra kongens 20. regeringsår i stenbruddene ved Hatnub fortæller om en ekspedition efter egyptisk alabast. Denne sten blev anvendt til statuer, offerborde, kar og andre genstande til templer og kongelige monumenter (Baker 2008, s. 24).

I Amenemhat II’s 28. regeringsår blev der sendt en ekspedition til Punt. Rejsen er dokumenteret på to steler fundet ved Wadi Gasus ved Rødehavet. Stelerne opbevares i dag ved Durham University. Punt var berømt for sine eksotiske varer, blandt andet røgelse, ibenholt, elfenben og sjældne dyreprodukter, som blev højt værdsat ved det egyptiske hof (Nibbi 1976, s. 45).

Disse ekspeditioner viser, at Amenemhat II’s regeringstid var præget af stor økonomisk aktivitet. Samtidig vidner de om Egyptens evne til at organisere lange rejser gennem ørkenen og opretholde forbindelser til fjerne områder i både Afrika og Asien.

Amenemhat II arbejdede også for at sikre en fredelig overgang til næste generation. I sit 33. regeringsår etablerede han et medregentskab med sin søn Sesostris II. Denne ordning skulle sikre kontinuitet i den kongelige arvefølge og mindske risikoen for magtkampe efter kongens død (Shaw 2000, s. 167).

Beviset for dette medregentskab findes blandt andet på en stele fra Aswan, opsat af embedsmanden Hapu. Indskriften er dateret til både Sesostris II’s tredje regeringsår og Amenemhat II’s 35. regeringsår. Dette bekræfter, at Sesostris II blev kronet i sin fars 33. regeringsår. På stelen står den yngre konges navn foran den ældre konges navn, hvilket kan tyde på, at Sesostris allerede havde en fremtrædende rolle i rigets ledelse, mens hans far endnu levede (Dodson & Hilton 2004, s. 95-96).

Selv om Amenemhat II ikke huskes som en stor erobrer, spillede han en vigtig rolle i at bevare den fred og velstand, som gjorde det muligt for Mellemriget at udvikle sig til en af de stærkeste og mest velstående perioder i Egyptens historie.

Monumenter og byggeprojekter
Amenemhat II videreførte den omfattende byggeaktivitet, som havde præget det 12. dynasti siden Amenemhat I’s regering. Selvom hans monumenter ikke er lige så velbevarede som nogle af forgængernes, vidner arkæologiske fund om betydelig byggeaktivitet flere steder i Egypten.

Hans vigtigste monument var pyramidekomplekset ved Dahshur, kendt som den Hvide Pyramide. I dag er pyramiden stærkt ødelagt, men udgravninger har vist, at den oprindeligt var omgivet af et gravtempel, en processionsvej og grave til medlemmer af kongefamilien. I området omkring pyramiden er der fundet flere rigt udstyrede prinsessegrave med smykker af guld, sølv og halvædelsten, som giver et indtryk af hoffets rigdom i Mellemriget (Dodson & Hilton 2004, s. 93-95).

Amenemhat II lod også udføre byggearbejder ved flere af Egyptens store templer. Inskriptioner vidner om aktivitet i blandt andet Karnak, Heliopolis, Memphis og Abydos. Som sine forgængere støttede han de vigtigste gudekulter gennem donationer og byggeprojekter, hvilket styrkede forbindelsen mellem kongemagten og templerne (Shaw 2000, s. 166-167).

Fra hans regeringstid kendes desuden en række statuer, steler og offerborde. Flere af disse monumenter fremhæver kongens rolle som beskytter af Egypten og som garant for gudernes orden, maat. Samtidig viser de den høje kunstneriske kvalitet, som kendetegnede det 12. dynasti.

Selv om mange af Amenemhat II’s bygninger senere blev nedbrudt eller genanvendt i yngre monumenter, viser de bevarede fund, at han fortsatte den byggepolitik, som var med til at gøre Mellemste Rige til en af de mest blomstrende perioder i Egyptens historie.

Grav og mumie
Amenemhat II blev begravet i sin pyramide ved Dahshur, nordøst for den Knækkede Pyramide. Pyramiden blev opført som kongens gravmæle og var centrum i et større gravkompleks med tempel, indhegning og grave til medlemmer af kongefamilien.

De første større undersøgelser af anlægget blev gennemført af den franske arkæolog Jacques de Morgan i 1894-1895. Under udgravningerne blev de underjordiske kamre og gange undersøgt, og der blev fundet flere grave til prinsesser og medlemmer af kongefamilien. Fundene gjorde Dahshur til et af de vigtigste arkæologiske områder for studiet af Mellemriget (de Morgan 1895, s. 89-118).

Selve kongens gravkammer var blevet plyndret allerede i oldtiden. De fleste gravgaver var forsvundet, og anlægget havde været udsat for omfattende skader. Under undersøgelserne blev der fundet rester af en kongelig begravelse, herunder dele af en trækiste og enkelte knoglefragmenter (Arnold 1999, s. 43-45).

Spørgsmålet om Amenemhat II’s mumie er fortsat genstand for debat. I gravkammeret blev der fundet menneskelige knogler, men det er usikkert, om de stammer fra kongen selv. Gravrøvere havde haft adgang til anlægget flere gange gennem oldtiden, og materialet var stærkt forstyrret. Derfor har det ikke været muligt at identificere en sikker mumie af Amenemhat II (Dodson & Hilton 2004, s. 95).

Nogle forskere har foreslået, at kongens mumie kan være blevet flyttet eller ødelagt under de tidlige gravplyndringer. Andre mener, at de fundne knogler kan repræsentere resterne af den oprindelige begravelse. Da der ikke findes inskriptioner eller andre sikre identifikationsmærker på fundene, kan spørgsmålet ikke afgøres med sikkerhed.

I modsætning til flere faraoer fra Det Nye Rige er Amenemhat II’s mumie derfor aldrig blevet identificeret. Det betyder, at vores viden om kongen hovedsageligt stammer fra hans monumenter, inskriptioner og gravanlæg ved Dahshur.

Historisk betydning
Amenemhat II regnes ikke blandt Mellemrigets store erobrere, men hans regeringstid spillede en vigtig rolle i udviklingen af det 12. dynasti. Han overtog et stærkt og stabilt rige efter sin far Sesostris I og formåede at bevare den politiske ro, som havde præget Egypten siden genforeningen under Mentuhotep II.

Under hans regering voksede Egyptens handelsforbindelser med nabolandene. Fund af genstande fra Levanten, Mesopotamien og det ægæiske område viser, at Egypten var en aktiv deltager i datidens internationale handel (Shaw 2000, s. 166). Samtidig fortsatte udbygningen af statsadministrationen, som var en vigtig forudsætning for Mellemrigets stabilitet og velstand.

Amenemhat II er også vigtig, fordi hans regeringstid giver et sjældent indblik i Egyptens udenrigsforbindelser. Memphis-annalestenen omtaler både militære ekspeditioner, tribut fra Nubien og kontakter til fremmede områder. Disse oplysninger er blandt de vigtigste kilder til Egyptens historie i begyndelsen af det 12. dynasti (Dodson & Hilton 2004, s. 95).

Hans beslutning om at indsætte sønnen Sesostris II som medregent bidrog til en fredelig magtoverdragelse og sikrede kontinuiteten i den kongelige arvefølge. Denne ordning blev senere anvendt af flere faraoer i Mellemriget og var med til at styrke dynastiets stabilitet (Shaw 2000, s. 167).

Selv om Amenemhat II ofte står i skyggen af mere berømte herskere som Sesostris I og Sesostris III, var hans regeringstid med til at skabe de økonomiske og politiske rammer, som gjorde Mellemriget til en af de mest succesrige perioder i Egyptens historie.

Stele Northhumberland 1934.

Kongen af Øvre og Nedreægypten Nubkaure, må han leve som Re. Stråle på Horus trone, elsket af Min fra Koptos, givet liv.
Tilbede og bringe offer til Haroeis-re og Min fra Koptos af arveprinsen, skatmester, sejlbærer for kongen af nedre Egypten, over-opsynsmand af dommer-hallen, Khentekhtaywer, efter hans sikre hjemkomst fra Punt, hvor hans ekspedition blev med ham, sund og sund, og hans flåde hviler på Sawu År 28 (Nibbi,1976.50)