Ahmose I – Nebpehtire
1. regent i 18. dynasti / 1570 – 1546 fvt *
Forgænger: Kamose
Medregent: Kamose
Efterfølger: Amenhotep I– Djeserkare
Horusnavn
Horus Aakheperu
Hr e3-hprw
“Stor i sine manifestationer”
Diademnavn
Nebty Thutmesut
nbty twt-mswt
“Den der mangfoldiggør generationerne.”
Guldnavn
Tjestawy
bik-nbw is-t3wy
“Den som helliggør de to lande”
Tronnavn
Nebpehtire
nb-phti-re
"Kraftens herre er Re"
Fødenavn
Ahmose
iehms
" Månen er født "
Navnevariationer
Amos, Anosis, Tethmosis. Ahmes
Ahmose I var den første farao i 18. dynasti og regnes som grundlæggeren af Det Nye Rige ca. 1550–1525 fvt. Ahmose var søn af kong Seqenenre Tao og dronning Ahhotep I, der bar titlerne “Kongemoder” og “Amons gudehustru”. Faderen forbindes med de tidlige militære konfrontationer mod Hyksos (Shaw 2000 s.208), mens Ahhotep I i forskningen fremhæves som en central stabiliserende figur, muligvis med regentfunktion i overgangsperioden.
Blandt Ahmoses søskende nævnes traditionelt Kamose, der videreførte krigen mod Hyksos, samt Ahmose-Nefertari og Ahmose-Nebta. Kilderne viser, at den Thebanske kongefamilie var præget af tætte interne ægteskaber, hvilket styrkede dynastisk legitimitet. Ahmose indgik ægteskab med sin søster Ahmose-Nefertari, der blev en af Det Nye Riges mest betydningsfulde dronninger. Hun bar titlen “Guds Hustru af Amon” og opnåede både politisk og religiøs indflydelse.(Dodson & Hilton 2004, s.126–129).
Derudover nævnes i kilderne sekundære hustruer eller konkubiner som Kasmut, Thenthapi og muligvis Ahmose-Nebta. Gravfund tilskrevet Ahhotep – herunder smykker og våben med militære hæderssymboler – antyder, at hun fungerede som politisk stabilisator og mulig regent i overgangsperioden (Tyldesley 2006 s.100).
Blandt Ahmoses børn fremhæves især Amenhotep I, hans efterfølger. Andre børn omfatter Mutnofret samt prinserne Saamen og Sapair, hvoraf sidstnævnte sandsynligvis døde ung og senere blev genstand for kultisk erindring. Hyksos-konflikten udgjorde baggrunden for Ahmose I’s magtovertagelse og var afgørende for afslutningen på Den Anden Mellemtid.
De første år af Ahmoses regeringstid viser få tegn på større militære kampagner. Dette kan hænge sammen med, at Ahmose sandsynligvis var meget ung ved Kamose’s død og derfor først senere overtog den aktive militære ledelse.
Ahmose søn af Abana`s auto-biografiske tekst hvor han fortæller om sine bedrifter og hans nærhed til kongen under fordrivelsen af Hyksos.
“Jeg blev officer i hans sted på skibet ‘Vildoksen’ i herren over de to landes Ahmoses dage, mens jeg endnu var en dreng og endnu ikke havde taget en hustru. Efter at jeg havde grundlagt en husstand, blev jeg forflyttet til det ‘nordlige skib’ på grund af min tapperhed. Jeg fulgte kongen – liv, lykke og sundhed – på mine fødder, når han gjorde udfald på sin vogn.”
Denne passage regnes for en af de tidligste egyptiske omtaler af hest og stridsvogn i krigsførelse. Stridsvognen var sandsynligvis en militær teknologi, som egypterne havde lært at anvende gennem kontakten med Hyksos, og i det 18. dynasti blev den hurtigt et centralt element i den egyptiske hær (Breasted 1906, Ancient Records of Egypt II §9–11; Shaw 2000 s.209).
Efter sejren over Hyksos vendte Ahmose sin opmærksomhed mod Nubien, hvor der traditionelt opstod uro ved kongeskifter. Ahmose søn af Abana beretter:
“Da hans majestæt havde dræbt asiaterne, drog han sydpå til Nubien for at tilintetgøre de nubiske beduiner, og hans majestæt anrettede et stort blodbad iblandt dem.”
(Lange 1928 s.68–73; Redford 1992 s.130).
Ahmoses fravær i syd kan have inspireret til nye oprør blandt tidligere Hyksos-allierede i Mellem Ægypten. En oprørsleder ved navn Teti-en samlede en gruppe modstandere, men ifølge Ahmose søn af Abana blev også dette oprør slået ned.
En af de vigtigste kilder til Ahmoses regeringstid er biografien for embedsmanden Ahmose søn af Abana i hans grav i El-Kab. Her fortæller han, hvordan han deltog i kampene mod Hyksos og senere i Nubien. Han modtog flere gange udmærkelsen “Ærens guld” for tapperhed i kamp, hvilket giver et sjældent indblik i en egyptisk soldats oplevelser under begyndelsen af Det Nye Rige.
- Ved udgravning af Ahmose helligdom i Abydos fandt man i 1902 en stele af kalksten, brudt i to stykker men 2,25 meter høj, og 1,06 meter bred og tykkelse 23 centimeter. udstillet på Ægyptiske Museum, Cairo CG 34002
-
Motivet er Ahmose der giver offerborde til hans bedstemor Tetisheri. Teksten er en samtale mellem Ahmose og hans hans hensigt at bygge et kapel for dronning, han siger det er Tetisheri, inden i hans helligdom. Derefter bruges teksten til at legetimere hans ret til tronen.
Ahmoses Stele fra Abydos er udstillet på Ægyptiske Museum, Cairo CG 34002
- Den er den første kendte kongelige Ushabti. I 1888 leverede Wallis Budge, denne 23,5 centimeter høje Ushapti til British Museum EA 32191.
Årstal
| Kongelister: | |
|---|---|
| Karnak Liste | S:47 |
| Turin papyri: | |
| Abydos Liste Nr 66 | Neb-pehty-re |
| Manetho Afr. 285–246 | Amos |
| Flavius Josefus 1.årh . | Amoses |
| Manetho 25 år | 4 måneder |
| Dateringer : | |
| Hjemmeside. | 1570 – 1546 |
| Beckerath, von, J. | 1550 – 1525 |
| Clayton | 1550 – 1525 |
| Piccione. | 1570 – 1546 |
| Schulz. R. | 1550 – 1525 |
| Shaw, I. | 1550 – 1525. |
Kilder







