Ahmose I – Nebpehtire

1. regent i 18. dynasti / 1570 – 1546 fvt *


Forgænger: Kamose
Medregent: Kamose
Efterfølger: Amenhotep I– Djeserkare

 

Horusnavn

Horus Aakheperu

Hr e3-hprw

“Stor i sine manifestationer”

180101 Ahmose (2)

Diademnavn

Nebty Thutmesut

nbty twt-mswt

“Den der mangfoldiggør generationerne.”

180102 Ahmose (2)

Guldnavn

Tjestawy

bik-nbw is-t3wy

“Den som helliggør de to lande”

180193 Ahmose (2)

Tronnavn

Nebpehtire

nb-phti-re

"Kraftens herre er Re"

180104 Ahmose (2)

Fødenavn

Ahmose

iehms

" Månen er født "

180105 Ahmose

Navnevariationer

Amos, Anosis, Tethmosis. Ahmes

Ahmose I

Ahmose I var den første farao i 18. dynasti og regnes som grundlæggeren af Det Nye Rige ca. 1550–1525 fvt. Ahmose var søn af kong Seqenenre Tao og dronning Ahhotep I, der bar titlerne “Kongemoder” og “Amons gudehustru”. Faderen forbindes med de tidlige militære konfrontationer mod Hyksos (Shaw 2000 s.208), mens Ahhotep I i forskningen fremhæves som en central stabiliserende figur, muligvis med regentfunktion i overgangsperioden.
Blandt Ahmoses søskende nævnes traditionelt Kamose, der videreførte krigen mod Hyksos, samt Ahmose-Nefertari og Ahmose-Nebta. Kilderne viser, at den Thebanske kongefamilie var præget af tætte interne ægteskaber, hvilket styrkede dynastisk legitimitet. Ahmose indgik ægteskab med sin søster Ahmose-Nefertari, der blev en af Det Nye Riges mest betydningsfulde dronninger. Hun bar titlen “Guds Hustru af Amon” og opnåede både politisk og religiøs indflydelse.(Dodson & Hilton 2004, s.126–129).

Derudover nævnes i kilderne sekundære hustruer eller konkubiner som Kasmut, Thenthapi og muligvis Ahmose-Nebta. Gravfund tilskrevet Ahhotep – herunder smykker og våben med militære hæderssymboler – antyder, at hun fungerede som politisk stabilisator og mulig regent i overgangsperioden (Tyldesley 2006 s.100).
Blandt Ahmoses børn fremhæves især Amenhotep I, hans efterfølger. Andre børn omfatter Mutnofret samt prinserne Saamen og Sapair, hvoraf sidstnævnte sandsynligvis døde ung og senere blev genstand for kultisk erindring. Hyksos-konflikten udgjorde baggrunden for Ahmose I’s magtovertagelse og var afgørende for afslutningen på Den Anden Mellemtid.

Regeringstid
De første år af Ahmoses regeringstid viser få tegn på større militære kampagner. Dette kan hænge sammen med, at Ahmose sandsynligvis var meget ung ved Kamose’s død og derfor først senere overtog den aktive militære ledelse.
Omkring hans år 11 begyndte de afgørende operationer mod Hyksos-magten i Nildeltaet. Ahmose indledte et angreb på Heliopolis, som han besejrede i juli. Derfra fortsatte han gennem det østlige delta til befæstningen Tjaru, som blev indtaget i oktober.
Dermed fik han kontrol over Horus-vejen, der forbandt Egypten med Palæstina og de øvrige asiatiske områder. Ved denne manøvre isolerede han Hyksos-hovedstaden Avaris og afskar dens forbindelser til Kanaan.

Ahmose søn af Abana`s auto-biografiske tekst hvor han fortæller om sine bedrifter og hans nærhed til kongen under fordrivelsen af Hyksos.

 

Hyksos-krigen
Angrebene på Avaris er beskrevet i levnedsbeskrivelsen for embedsmanden Ahmose søn af Abana i hans grav i El-Kab. Her fortælles, at byen blev angrebet flere gange, før den til sidst faldt. Han skriver:
“Jeg blev officer i hans sted på skibet ‘Vildoksen’ i herren over de to landes Ahmoses dage, mens jeg endnu var en dreng og endnu ikke havde taget en hustru. Efter at jeg havde grundlagt en husstand, blev jeg forflyttet til det ‘nordlige skib’ på grund af min tapperhed. Jeg fulgte kongen – liv, lykke og sundhed – på mine fødder, når han gjorde udfald på sin vogn.”
Denne passage regnes for en af de tidligste egyptiske omtaler af hest og stridsvogn i krigsførelse. Stridsvognen var sandsynligvis en militær teknologi, som egypterne havde lært at anvende gennem kontakten med Hyksos, og i det 18. dynasti blev den hurtigt et centralt element i den egyptiske hær (Breasted 1906, Ancient Records of Egypt II §9–11; Shaw 2000 s.209).
Efter flere kampe blev Avaris til sidst indtaget. Efter sejren, sandsynligvis omkring år 18 eller 19, fordrev Ahmose Hyksos-kongen Khamudi ud af Egypten og fulgte efter ham gennem Sinai til byen Sharuhen nær Gaza, hvor en tre år lang belejring til sidst tvang byen til overgivelse.
Efter sejren over Hyksos vendte Ahmose sin opmærksomhed mod Nubien, hvor der traditionelt opstod uro ved kongeskifter. Ahmose søn af Abana beretter:
“Da hans majestæt havde dræbt asiaterne, drog han sydpå til Nubien for at tilintetgøre de nubiske beduiner, og hans majestæt anrettede et stort blodbad iblandt dem.”
(Lange 1928 s.68–73; Redford 1992 s.130).
Nubien-kampagnen
Ahmose genoprettede det egyptiske herredømme over Nubien og udvidede kontrollen til syd for den anden katarakt. I Buhen blev der etableret en ny administration under ledelse af en egyptisk vicekonge. Kort efter udbrød endnu et oprør under en nubisk leder ved navn Aata, men dette blev hurtigt nedkæmpet.
Ahmoses fravær i syd kan have inspireret til nye oprør blandt tidligere Hyksos-allierede i Mellem Ægypten. En oprørsleder ved navn Teti-en samlede en gruppe modstandere, men ifølge Ahmose søn af Abana blev også dette oprør slået ned.
Syrien-felttoget
I sit 22. regeringsår gennemførte Ahmose en kampagne i Levanten. Oplysningerne om dette felttog er sparsomme, men det ser ud til, at han nåede ind i det sydlige Kanaan og muligvis så langt som til området omkring Kadesh ved Orontes-floden (Clayton 2006 s.100; Baker 2008 s.10). Arkæologiske undersøgelser viser, at flere byer i det sydlige Kanaan blev ødelagt i den tidlige fase af det 18. dynasti. Dette tyder på, at Ahmoses felttog primært havde til formål at eliminere de sidste rester af Hyksos-magten snarere end at etablere et permanent egyptisk herredømme.
Byggearbejder og pyramiden i Abydos.
Efter kampagnerne indledte Ahmose et omfattende byggeprogram. Han lod blandt andet åbne kalkstensbruddene ved Tura, hvor en indskrift fra hans år 22 omtaler arbejdet og de ceremonier, der blev udført ved åbningen. I Abydos opførte han et større tempel- og kultkompleks tilknyttet sin egen kongelige kult. I forbindelse med dette anlæg blev der også opført en pyramide, som ofte regnes for den sidste kongelige pyramide i Egyptens historie. Pyramiden ligger i den nordlige del af Abydos og var knyttet til et tempelområde og flere kultbygninger. Den er i dag stærkt ødelagt, men arkæologiske undersøgelser viser, at anlægget spillede en vigtig rolle i den tidlige del af det 18. dynastis kongelige kult (Shaw 2000 s.210; Wilkinson 2010 s.187).
Grav.
Ahmose blev begravet i Dra Abu el-Naga i Theben, men selve graven er endnu ikke sikkert identificeret. Hans mumie blev senere fundet i den kongelige Cachet ved Deir el-Bahri. Ved åbningen viste det sig, at kroppen tilhørte en mand på ca. 1,63 m, som led af arthritis i ryg og knæ (Baker 2008 s.11). Mumien opbevares i dag i Luxor Museum.
Andre relationer. 
En af de vigtigste kilder til Ahmoses regeringstid er biografien for embedsmanden Ahmose søn af Abana i hans grav i El-Kab. Her fortæller han, hvordan han deltog i kampene mod Hyksos og senere i Nubien. Han modtog flere gange udmærkelsen “Ærens guld” for tapperhed i kamp, hvilket giver et sjældent indblik i en egyptisk soldats oplevelser under begyndelsen af Det Nye Rige.

Ahmose søn af Abana som han fremstiller sig selv, stor og magtfuld, fra i graven i El Kab (Foto E,C)

Efter Ahmose I’s død fortsatte hans søn Amenhotep I arbejdet med at konsolidere det rige, som var blevet genoprettet efter Hyksos-perioden. Under hans regering blev den politiske stabilitet i Egypten styrket, og de første skridt blev taget mod den storhedstid, der kom til at præge det 18. dynasti. Amenhotep I videreførte sin fars politik og udviklede både statens administration og de religiøse institutioner i Theben.
Monumenter og genstande i Museer.

Årstal

Kongelister:
Karnak Liste S:47
Turin papyri:
Abydos Liste    Nr 66  Neb-pehty-re
Manetho Afr. 285–246 Amos
Flavius Josefus 1.årh . Amoses
Manetho             25 år  4 måneder
Dateringer :
Hjemmeside. 1570 – 1546
Beckerath, von, J. 1550 – 1525
Clayton 1550 – 1525
Piccione. 1570 – 1546
Schulz. R. 1550 – 1525
Shaw, I. 1550 – 1525.

 

Kilder

Baker, Darreil D. (2008) The Enclycopedia of the Egyptian Pharaohs volume 1 Bannerstone Press - Oakville
Breasted, James Henry (2001) Ancient Records of Egypt Vol 2 University of Illinois Press
Clayton, Peter A. (2006) The Complete Pharaohs American Univercity Cairo Press
Dodson, Aidan and Hilton, Dyan (2004) The Complete Royal Families of Ancient Egypt Thames & Hudson - London
Lange,H.O. (1928) Skrifter fra det gamle Ægyptens Kultur og Historie Schønbergske Forlag København,
Partridge, Robert B (1994) Faces of Pharaohs: Royal Mummies and Coffins from Ancient Thebes
Redford, Donald B. (1992) Egypt, Canaan, and Israel in Ancient Times Prinston Univercity Press
Romer, John (1984) Ancient Lives: Daily Life in Egypt of the Pharaohs Penguin Books, London
Tyldesley, Joice (2006) The Complete Queens of Egypt American Univercity Cairo Press
Weeks, Kent R. (2005) The Illustrated Guide to Luxor and the Valley of the Kings The American University in Cairo Press, Cairo