Alexander IV var søn af Alexander den Store og blev født efter sin fars død i 323 f.v.t. Han var først regent sammen med Filip Arrhidaios og fra 317 f.v.t. rigets eneste formelle regent. Den virkelige magt i Egypten lå hos Ptolemæus, som fortsatte med at datere officielle dokumenter i Alexander IV’s navn, også efter at drengen var blevet myrdet omkring 310–309 f.v.t. (Clayton 1994: 208; Hölbl 2001: 13–16).

Familie
Alexander IV var søn af Alexander den Store og Roxane, en baktrisk eller sogdisk regentdatter. Da Alexander den Store døde i Babylon i 323 f.v.t., var Roxane stadig gravid. Hæren valgte derfor Filip Arrhidaios som regent med den bestemmelse, at Roxanes barn skulle dele tronen med ham, hvis det blev en dreng. Efter Alexander IV’s fødsel blev han således regent sammen med Filip III, mens Perdikkas styrede riget på deres vegne (Carney 2000: 110–114; Hölbl 2001: 9–13).

Alexander IV havde en mulig halvbror, Herakles, Alexander den Stores søn med Barsine. Herakles blev ikke anerkendt som legitim arving. Alexander IV blev aldrig gift og fik ingen børn. Efter Filip III’s død i 317 f.v.t. stod han tilbage som den sidste legitime mandlige arving til det argeadiske dynasti.

Regeringstid
Alexander IV var et spædbarn, da han blev regent, og kunne aldrig selv udøve magten. Riget blev først styret af Perdikkas og senere af Antipatros og Polyperchon. Efter Filip III’s død i 317 f.v.t. var Alexander IV den eneste formelle regent, men de makedonske generaler fortsatte deres indbyrdes kamp om kontrollen med riget (Clayton 1994: 208; Hölbl 2001: 13–16).

I Egypten styrede Ptolemæus som satrap. Officielle dokumenter blev udstedt og dateret i Alexander IV’s navn, men drengen opholdt sig aldrig i landet. Satrapstelen fra 311 f.v.t. viser Ptolemæus som den reelle magthaver, selv om Alexander IV fortsat blev fremstillet som Egyptens regent (Hölbl 2001: 13–16).

Alexander IV og Roxane blev holdt fanget i Amphipolis af Kassandros. Da Alexander nærmede sig den alder, hvor han selv kunne overtage regeringen, beordrede Kassandros omkring 310–309 f.v.t., at både han og hans mor skulle dræbes i hemmelighed. I Egypten fortsatte regeringsårene dog med at blive regnet i Alexander IV’s navn indtil 305 f.v.t., hvor Ptolemæus selv antog regenttitlen ( Hölbl 2001: 16–18).

Monumenter
På Elephantine ved Aswan findes resterne af en granitport fra Khnumtemplet, som bærer Alexander IV’s navne. Reliefferne viser den unge regent bringe røgelse, brød og Maat til Khnum, Satet, Anuket og Amun-Ra. Alexander opholdt sig aldrig i Egypten, og porten blev derfor opført i hans navn af den egyptiske administration under Ptolemæus (Minas-Nerpel 2018: 143–145).

Fra Karnak stammer en omkring 2,80 meter høj regentstatue, som tilskrives Alexander IV. Den er udført i granit og forener egyptiske og græske stiltræk. Statuen opbevares på Det Egyptiske Museum i Cairo, hvor den er udstillet i sal 49.

Et af regeringstidens vigtigste dokumenter er Satrapstelen, dateret til Alexander IV’s syvende regeringsår, 311 f.v.t. Teksten fortæller, at Ptolemæus gav landområder tilbage til gudinden Wadjets tempel i Buto. Stelen viser tydeligt, at Alexander IV formelt var regent, mens Ptolemæus udøvede den virkelige magt. Den opbevares på Det Egyptiske Museum i Cairo som CG 22182 og JE 22263 (Ockinga 2018: 166–198).

Grav og mumie
Efter mordet i Amphipolis blev Alexander IV’s og Roxanes lig skjult, men det vides ikke, hvor Roxane blev begravet. Grav III under den store gravhøj ved Aigai, det nuværende Vergina, identificeres almindeligvis som Alexander IV’s senere grav. Den kaldes også Prinsens Grav (Bartsiokas et al. 2023: artikel 104279).

Graven indeholdt de kremerede knogler af en dreng på omkring 13–15 år, hvilket passer med Alexander IV’s alder. Knoglerne lå i en sølvhydria, der var kronet med en guldkrans af egeblade. Blandt gravgaverne var våben, sølvkar og rester af et træleje udsmykket med guld og elfenben.

Der er ikke fundet en navneindskrift i graven, men den afdødes alder, gravens datering og dens kongelige udstyr støtter identificeringen. Alexander IV blev kremeret efter makedonsk skik, og der findes derfor ingen mumie af ham (Bartsiokas et al. 2023: artikel 104279).

Eftermæle
Alexander IV fik aldrig mulighed for selv at regere. Hans betydning lå i, at han var Alexander den Stores legitime søn og den sidste mandlige arving til det argeadiske dynasti. Mordet på ham fjernede den sidste fælles regent for Alexanders rige og gav generalerne mulighed for åbent at antage regenttitler. I Egypten blev hans død vejen for Ptolemæus’ grundlæggelse af det ptolemæiske dynasti.