Filip Arrhidaios

2. regent i 32. dynasti / 323 - 317 fvt


Forgænger: Alexander III af Markedonien
Medregent: Ptolemæus I Soter I
Efterfølger: Alexander IV

 

Horusnavn

Kanakht mery Maat

Kꜣ-nḫt mrj-Mꜣꜥt

Den stærke tyr, elsket af Maat.

Diademnavn

Heqa-khasut

Ḥqꜣ-ḫꜣswt

Hersker over fremmede lande.

Guldnavn

Meryu

Mrjw

Den elskede.

Tronnavn

Setepenre meryamun

Stp.n-Rꜥ mrj-Jmn

Udvalgt af Ra, elsket af Amun.

Fødenavn

Filippos

Phlpws

Filip

Navnevariationer

Filip Arrhidaios’ titulatur er blandt andet bevaret i Karnak. Tronnavnet forekommer også i formen Stp-n-kꜣ-Rꜥ mrj-Jmn, Setepen-ka-Re meryamun. Fødselsnavnet Filippos findes med flere mindre stavevarianter (Beckerath 1999:233;Leprohon 2013:176).

Filip Arrhidaios regerede over Egypten fra 323 til 317 f.v.t. og fulgte efter sin halvbror Alexander den Store. Han delte formelt magten med Alexander IV, men den virkelige styring lå hos de makedonske generaler. I Egypten regerede Ptolemaios som satrap i hans navn (Hölbl 2001: 9–12; Heckel 2006: 52–53).

Familie
Filip Arrhidaios var søn af Filip II af Makedonien og Philinna fra Larissa. Han var halvbror til Alexander den Store og blev født med navnet Arrhidaios. Efter Alexanders død i Babylon i 323 f.v.t. ønskede en del af hæren Arrhidaios som regent, mens andre ville afvente fødslen af Alexanders barn med Roxane. Resultatet blev et fælles styre mellem Arrhidaios, der tog navnet Filip III, og den senere Alexander IV (Heckel 2006: 52–53; Carney 2000: 121–126).

Filip blev gift med Adea, datter af Kynane og barnebarn af Filip II. Ved ægteskabet tog hun navnet Eurydike. Hun forsøgte senere at sikre sin mand en mere selvstændig politisk rolle, men parret fik ingen kendte børn (Carney 2000: 127–131).

Regeringstid
Filip Arrhidaios havde begrænsede mentale evner og kunne ikke selv styre det rige, Alexander havde efterladt. Magten blev først udøvet af rigets regent Perdikkas og senere af Antipatros og Polyperchon. Filip fungerede derfor hovedsageligt som den formelle regent, i hvis navn generalerne traf deres beslutninger (Heckel 2006: 52–53 ).

I Egypten lå den virkelige magt hos satrapen Ptolemaios, som overtog provinsen i 323 f.v.t. Filip opholdt sig aldrig i Egypten, men hans navn og egyptiske titulatur blev anvendt på officielle monumenter. Ptolemaios regerede formelt på hans vegne, samtidig med at han gradvist opbyggede en selvstændig magtbase (Hölbl 2001: 9–12).

I 317 f.v.t. blev Filip og Eurydike taget til fange af Alexanders mor, Olympias. Filip blev henrettet, og Eurydike blev kort efter tvunget til at tage sit eget liv. Alexander IV stod derefter tilbage som rigets eneste formelle regent (Carney 2000: 131–136).

Monumenter
Filip Arrhidaios’ vigtigste monument i Egypten er Amuns barkhelligdom i centrum af Karnaktemplet. Den blev opført af rød granit på samme sted som en ældre barkhelligdom fra Thutmose III’s regeringstid. Arbejdet kan være blevet påbegyndt under Nectanebo II, men blev fuldført og udsmykket i Filips navn (Arnold 1999: 131–132; Blyth 2006: 225–226).

Helligdommen består af to rum og måler omkring 6,34 meter i bredden, 17,83 meter i længden og 6,85 meter i højden. Her blev Amuns transportable kultbark opbevaret mellem templets processioner. Reliefferne viser Filip som egyptisk regent, der udfører ritualer og bringer ofre til Amun og andre guder. På den sydlige ydermur ses Amuns bark under Den Skønne Dal-fest, hvor den blev båret fra Karnak til templerne på Nilens vestbred (Wilkinson 2000: 162; Blyth 2006: 225–226).

Filip besøgte aldrig selv Egypten. Monumentet blev derfor planlagt og udført af den egyptiske tempeladministration under Ptolemaios’ styre, mens Filips navn og billede sikrede, at arbejdet fremstod som en traditionel regents gave til Amun.

Grav og mumie
Efter henrettelsen blev Filip Arrhidaios og Eurydike begravet med kongelige æresbevisninger i den makedonske hovedstad Aigai, det nuværende Vergina. Begravelsen blev gennemført på Kassandros’ ordre, sandsynligvis i 316 f.v.t. ( Carney 2000: 136–137).

Den rigt udstyrede Grav II ved Vergina er blevet foreslået som deres grav. Andre forskere mener, at den tilhørte Filip II og en af hans hustruer. De kremerede knogler i graven kan derfor ikke med sikkerhed identificeres som Filip Arrhidaios og Eurydike (Bartsiokas et al. 2015: 9844–9848).

Filip fik ingen grav i Egypten.

Eftermæle
Filip Arrhidaios fik kun begrænset betydning som selvstændig regent. Hans regeringstid blev præget af generalernes kamp om Alexander den Stores rige. I Egypten blev hans navn bevaret på monumenter, især barkhelligdommen i Karnak, men perioden blev først og fremmest begyndelsen på Ptolemaios’ magtovertagelse.

Årstal

Dateringer :
Hjemmeside. 323 – 317 fvt.
Beckerath, von

Kilder

Arnold, Dieter (1999) Temples of the Last Pharaohs Oxfors University Press
Bartsiokas, Antonis, Juan-Luis Arsuaga, Elena Santos, Milagros Algaba og Asier Gómez-Olivencia (2015) The Lameness of King Philip II and Royal Tomb I at Vergina, Macedonia. Proceedings of the National Academy of Sciences 112
Beckerath, Jürgen von (1999) Handbuch der ägyptischen Königsnamen, 2. udgave Verlag Philipp von Zabern, Mainz
Blyth, Elizabeth (2006) Karnak: Evolution of a Temple. Routledge, London og New York.
Carney, Elizabeth Donnelly (2000) Women and Monarchy in Macedonia University of Oklahoma Press,
Heckel, Waldemar (2006) Who’s Who in the Age of Alexander the Great: Prosopography of Alexander’s Empire. Blackwell Publishing, Oxford.
Hölbl, Günther (2001) A History of the Ptolemaic Empire. Routledge, London og New York.
Leprohon, Ronald J. (2013) The Great Name: Ancient Egyptian Royal Titulary, Society of Biblical Literature Atlanta
Wilkinson, Richard H. (2000) The Complete Tempels of Ancient Egypt. Thames & Hudson Ltd. London