Kort introduktion
Amenhotep II var søn af Thutmose III og overtog et Egypten, der var blevet en stormagt. Han var kendt som en stærk og atletisk farao og lod sig ofte fremstille som en dygtig kriger.
I begyndelsen af sin regering gennemførte han flere militære felttog i Syrien og Palæstina for at fastholde Egyptens kontrol over de erobrede områder.
Samtidig fortsatte han sin fars politik og bevarede rigets magt og stabilitet. Selvom han ikke udvidede imperiet i samme grad som Thutmose III, sikrede han Egyptens position som den dominerende magt i regionen.
I denne artikel kan du læse om hans familie, regeringstid, militære felttog, monumenter og betydning for Egyptens historie.

Familie
Amenhotep II var søn af Thutmose III og hans store kongelige hustru Merytre-Hatshepsut, hvilket gav ham en stærk og legitim arveret til tronen (Dodson / 2004 / 140–142). Han havde flere hustruer, men den vigtigste var sandsynligvis Tiaa, som var mor til hans efterfølger Thutmose IV. Tiaa bar senere titlen “Kongens Moder”, hvilket bekræfter hendes centrale rolle i dynastiets videreførelse. Der er kun begrænset dokumentation for andre hustruer, men det er sandsynligt, at Amenhotep II – ligesom sin far – havde flere sekundære hustruer, muligvis også udenlandske kvinder som led i diplomatiske forbindelser. Familieforholdene vidner om en stabil tronfølge efter Thutmose III’s lange regeringstid.

Regeringstid
Amenhotep II besteg tronen omkring 1427 fvt. og regerede til ca. 1401 fvt. (Kitchen / 2000 / 483). Der er muligvis tale om en kort medregering med Thutmose III, men dette er ikke sikkert (Redford / 2003 / 156). Hans højeste dokumenterede regeringsår er ca. år 26. Inskriptioner fremstiller ham som en fysisk stærk og aktiv konge, især kendt for sine evner som bueskytte og atlet (Spalinger / 2005 / 198).

Ekspeditioner / krige
Amenhotep II gennemførte mindst to større felttog i Levanten (Breasted / 2001 / 110–115; Sethe / Urk. IV / 1280ff.).

I år 3 marcherede han gennem Kanaan og nedkæmpede oprør. Syv fyrster blev taget til fange og hængt som et symbol på kongelig magt (Breasted / 2001 / 112).

I år 7 gennemførte han endnu et felttog, hvor han underlagde sig bystater og tog et stort antal fanger, sandsynligvis stærkt overdrevet i kilderne (Breasted / 2001 / 114).

Hans politik markerer en overgang fra ekspansion til konsolidering af imperiet (Shaw / 2000 / 238).

Monumenter

Amenhotep II videreførte det omfattende byggeprogram fra sin far Thutmose III, men i et mere koncentreret og konsoliderende omfang.
Hans aktiviteter er især dokumenteret i Theben-området, hvor han fortsatte udbygningen af Amon-templet i Karnak (Kitchen / 2000 / 490; Shaw / 2000 / 239).

I Karnak-templet er Amenhotep II knyttet til flere bygningsfaser.
Han opførte blandt andet en stor kalkstensportal (pylon) i området omkring den 8. pylon, samt statuer og inskriptioner der fremhæver hans militære sejre.
Flere af hans blokke er senere fundet genanvendt i andre konstruktioner, hvilket gør det vanskeligt at rekonstruere hele hans byggeprogram (Kitchen / 2000 / 491; Wilkinson / 2000 / 154).
Der er også fundet spor af hans arbejde i forbindelse med gårdsanlæg og processionsveje, hvor hans inskriptioner ofte er knyttet til religiøse ceremonier og kongelig legitimitet.
Som hos andre konger i 18. dynasti er mange af hans bygningsdele senere blevet demonteret og genbrugt som fyld i nye pyloner (Kitchen / 2000 / 491; Wilkinson / 2000 / 156).

Ved Elephantine lod Amenhotep II opføre eller udvide et tempelkompleks, hvor hans tilstedeværelse er dokumenteret gennem steler og blokfund.
Dette understreger hans fokus på grænseområderne mod syd og kontrollen over Nilens første katarakt (Kitchen / 2000 / 492).

I Abydos er der fundet spor af hans byggeaktivitet, sandsynligvis i forbindelse med kulten for Osiris, hvor konger fra det Nye Rige ofte markerede deres religiøse tilstedeværelse (Shaw / 2000 / 240).

I Nubien fortsatte Amenhotep II den etablerede politik med at opføre templer og helligdomme som led i den egyptiske kontrol over området. Mindre templer og inskriptioner er fundet ved steder som Semna og Buhen, hvor de fungerede både som religiøse centre og symboler på egyptisk dominans (Kitchen / 2000 / 493; Wilkinson / 2000 / 198).

Et vigtigt arkæologisk træk ved Amenhotep II’s monumenter er den omfattende genanvendelse af byggemateriale.
Mange af hans blokke blev senere taget ned og brugt i nye konstruktioner, især i Karnak, hvilket gør hans oprindelige bygningsværker vanskelige at rekonstruere i dag (Wilkinson / 2000 / 160).

Politiske forhold / efterspil

Hans regering var præget af stabilitet og konsolidering efter Thutmose III. Hård behandling af oprør og tydelig propaganda sikrede kontrollen over provinserne (Shaw / 2000 / 238). Tronfølgen til Thutmose IV var stabil.

Grav
Graven KV35 i Kongernes Dal blev fundet i 1898 af Victor Loret (Weeks / 2001 / 112; Hawass / 2006 / 214).

Graven består af en korridor og et søjlebåret gravkammer med kvartsit-sarkofag. Væggene er dekoreret med Amduat-tekster (Hornung / 1999 / 41–45).

Den blev plyndret i oldtiden og senere brugt som mumie-cache (Dodson / 2004 / 188; Hawass / 2006 / 220).

Mumie
Mumien blev fundet i KV35 og lå stadig i sin sarkofag (Hawass / 2006 / 214).

Den er beskadiget af gravrøveri, men relativt velbevaret. Undersøgelser viser en kraftigt bygget mand (Hawass / 2006 / 218).

Graven blev senere brugt til genbegravelse af andre konger (Dodson / 2004 / 188).

Bibliografi:

Clayton, Peter. Chronicle of the Pharaohs, Thames & Hudson Ltd., 1994. p.112
Breasted, James Henry. Ancient Records of Egypt, Vol. II p. 234. University of Chicago Press, Chicago, 1906.
Redford, Donald B. Egypt, Canaan, and Israel in Ancient Times. p. 162. Princeton University Press, Princeton NJ, 1992.
Grimal, Nicolas (1988). A History of Ancient Egypt. Blackwell Books.