Arses, som i de græske kilder kaldes Artaxerxes IV, var søn af den persiske konge Artaxerxes III Ochus. Han overtog tronen i 338 fvt. efter sin fars død og blev dermed hersker over det store persiske Achaemenide-rige, som på dette tidspunkt også omfattede Egypten.

Hans regeringstid blev meget kort og var præget af stærk indflydelse fra hoffets mægtige embedsmænd. Den vigtigste person ved hoffet var Bagoas, en magtfuld hofmand og eunuk, som ifølge de antikke kilder havde spillet en rolle i forgiftningen af Artaxerxes III. Efter kongens død hjalp Bagoas den unge Arses til tronen og forsøgte derefter at styre riget gennem ham (Diodorus XVII.5).

Arses havde derfor kun begrænset reel magt. Det persiske rige var i denne periode præget af politisk usikkerhed og interne magtkampe. Samtidig voksede truslen fra Makedonien, hvor kong Filip II forberedte et felttog mod Persien (Lloyd 2000, s.371).

Ifølge de antikke kilder forsøgte Arses efter nogle år at frigøre sig fra Bagoas’ kontrol. Hofmanden reagerede hurtigt og lod kongen myrde. Arses og flere medlemmer af hans familie blev dræbt omkring 336 fvt. (Diodorus XVII.5–6).

Efter mordet indsatte Bagoas en ny konge, Darius III, som blev den sidste hersker over det persiske Achaemenide-rige. Kort tid senere begyndte Alexander den Store sit felttog mod Persien. I løbet af få år faldt hele det persiske rige, og i 332 fvt. blev også Egypten erobret af Alexander (Lloyd 2000, s.371).

Arses, som i de græske kilder kaldes Artaxerxes IV, var søn af den persiske konge Artaxerxes III Ochus. Han overtog tronen i 338 fvt. efter sin fars død og blev dermed hersker over det store persiske Achaemenide-rige, som på dette tidspunkt også omfattede Egypten.

Hans regeringstid blev meget kort og var præget af stærk indflydelse fra hoffets mægtige embedsmænd. Den vigtigste person ved hoffet var Bagoas, en magtfuld hofmand og eunuk, som ifølge de antikke kilder havde spillet en rolle i forgiftningen af Artaxerxes III. Efter kongens død hjalp Bagoas den unge Arses til tronen og forsøgte derefter at styre riget gennem ham (Diodorus XVII.5).

Arses havde derfor kun begrænset reel magt. Det persiske rige var i denne periode præget af politisk usikkerhed og interne magtkampe. Samtidig voksede truslen fra Makedonien, hvor kong Filip II forberedte et felttog mod Persien (Lloyd 2000, s.371).

Ifølge de antikke kilder forsøgte Arses efter nogle år at frigøre sig fra Bagoas’ kontrol. Hofmanden reagerede hurtigt og lod kongen myrde. Arses og flere medlemmer af hans familie blev dræbt omkring 336 fvt. (Diodorus XVII.5–6).

Efter mordet indsatte Bagoas en ny konge, Darius III, som blev den sidste hersker over det persiske Achaemenide-rige. Kort tid senere begyndte Alexander den Store sit felttog mod Persien. I løbet af få år faldt hele det persiske rige, og i 332 fvt. blev også Egypten erobret af Alexander (Lloyd 2000, s.371).