Osorkon II var søn af Takelot I og regerede omkring 872–837 f.v.t. Hans regeringstid var præget af byggearbejder, tempeldonationer og en sed-fest i Bubastis. I en del af perioden optrådte Harsiese A som rivaliserende regent i Theben, hvilket viser, at Osorkon ikke havde fuld kontrol over hele landet. Osorkon II blev begravet i den kongelige nekropol ved Tanis (Kitchen 1996: 112–119; Jansen-Winkeln 2006: 239–241).

Familie
Osorkon II’s vej til tronen gik gennem direkte arvefølge. Han var søn af Takelot I og den store kongelige hustru Kapes og videreførte dermed Osorkon I’s dynastiske linje (Dodson og Hilton 2004: 219–222).

Osorkon havde flere hustruer. Den bedst kendte var den store kongelige hustru Karomama, som optræder sammen med ham i relieffer fra Bubastis. Djedmutesankh var mor til sønnen Nimlot, mens Isetemkheb var mor til datteren Tjesbastperu. En anden hustru hed Mutemhat (Tyldesley 2006: 181; Dodson og Hilton 2004: 221–222).

Sønnen Nimlot blev hærfører, guvernør i Herakleopolis og senere Amuns ypperstepræst i Theben. Shoshenq blev Ptahs ypperstepræst i Memphis, mens den unge Hornakht blev Amuns ypperstepræst i Tanis. Hornakht døde allerede som barn og blev begravet i sin fars grav. Osorkon II fordelte således vigtige religiøse og administrative embeder mellem medlemmer af sin familie (Kitchen 1996: 112–119; Dodson og Hilton 2004: 221–222).

Osorkon II blev efterfulgt af Shoshenq III, men det er ikke sikkert dokumenteret, at Shoshenq III var hans søn. Vejen fra Osorkon II til den næste regent kan derfor ikke fastlægges som en sikker arvefølge (Jansen-Winkeln 2006: 239–241).

Regeringstid
Osorkon II regerede sandsynligvis i omkring 35 år, men hans præcise regeringslængde er usikker. Hans 23. regeringsår er sikkert dokumenteret ved begravelsen af en Apistyr i Memphis. Reliefferne i Bubastis viser desuden hans sed-fest, som blev fejret omkring hans 22. regeringsår (Kitchen 1996: 112–119; Jansen-Winkeln 2006: 239–241).

I begyndelsen af regeringstiden optrådte Harsiese A som rivaliserende regent i Theben. Efter Harsieses død indsatte Osorkon sin søn Nimlot som Amuns ypperstepræst og gav ham samtidig militære og administrative embeder. Dermed forsøgte Osorkon at genoprette sin kontrol over Øvre Egypten ved at placere sin søn i områdets vigtigste embeder (Kitchen 1996: 112–119; Jansen-Winkeln 2006: 239–241).

En assyrisk indskrift om slaget ved Qarqar i 853 f.v.t. nævner 1.000 soldater fra Musri i den koalition, som kæmpede mod den assyriske regent Salmanassar III. Musri er ofte blevet identificeret med Egypten, og styrken kan derfor være sendt af Osorkon II. Identifikationen er dog omdiskuteret, og indskriften nævner ikke Osorkon ved navn (Kitchen 1996: 325–326; Ritner 2009: 341–342).

Monumenter
Osorkon II’s vigtigste bygningsværk var en festhal i Bastets tempel i Bubastis. Reliefferne viser ceremonierne ved hans sed-fest, blandt andet processioner, ofringer og regentens møde med guderne. Karomama og flere af deres børn optræder også i udsmykningen. Festhallen er derfor en vigtig kilde til både den kongelige familie og sed-festens ritualer (Naville 1892: 1–40; Arnold 1999: 38–39).

I Tanis udvidede Osorkon Amuns tempel og lod opstille en monumental granitport. Han lod også udføre arbejder ved Pithom, Leontopolis og Herakleopolis. Ved Karnak opførte han en mindre port og lod sin søn, ypperstepræsten Nimlot, udføre arbejder i tempelområdet (Arnold 1999: 38–39; Kitchen 1996: 313–326).

I Memphis er Osorkon II dokumenteret gennem begravelsen af en Apistyr i hans 23. regeringsår. Tyren blev begravet i Serapeum ved Sakkara, og indskriften nævner hans søn Shoshenq som Ptahs ypperstepræst og ansvarlig for begravelsesritualerne (Kitchen 1996: 318–320; Jansen-Winkeln 2006: 239–241).

Grav og mumie
Osorkon II blev begravet i NRT I i den kongelige nekropol ved Tanis. Graven bestod af flere rum og blev indrettet som en familiegrav, der også rummede begravelserne af hans far Takelot I og hans unge søn Hornakht. Da Pierre Montet åbnede graven i 1939, havde gravrøvere allerede plyndret Osorkons gravkammer (Montet 1947: 45–78; Kitchen 1996: 313–326).

Regenten lå i en stor granitsarkofag. Sarkofagens låg var fremstillet af en genanvendt statuegruppe fra ramessidetiden. Inde i sarkofagen fandtes kun rester af en falkehovedet kiste samt dele af kanoper og andet gravudstyr. Osorkon II’s mumie var ikke bevaret i en tilstand, som gjorde en sikker undersøgelse mulig (Montet 1947: 58–78; Yoyotte 1999: 302–333).

Graven indeholdt også shabti-figurer af fajance. Eksempler findes i Det Egyptiske Museum i Cairo, mens enkelte figurer er endt på andre museer og i private samlinger. Et fragment af en af Osorkons kanoper opbevares på Petrie Museum i London med nummer UC 16320 (Montet 1947: 65–78; Yoyotte 1999: 302–333).

Hornakht døde som barn og blev begravet i et mindre kammer ved siden af sin far. Hans gravudstyr omfattede en forgyldt trækiste og en indre sølvkiste, som næsten blev ødelagt af fugt. På mumien lå flere smykker og amuletter. Blandt de bevarede fund er fire kanoper JE 87087 A–D, to armbånd med beskyttende guder og stjerner JE 87102 og JE 87103, en gruppe guldamuletter med blandt andet Osiris og en Ba-fugl JE 87146–87147 og JE 87153–87154 samt shabti-figurer JE 87088. Genstandene opbevares på Det Egyptiske Museum i Cairo. Hornakhts stensarkofag og låg befinder sig fortsat ved graven i Tanis (Montet 1947: 65–96; Yoyotte 1999: 302–333).

Eftermæle
Osorkon II var en af de sidste regenter i 22. dynasti, som havde indflydelse i både Nedre og Øvre Egypten. Hans byggearbejder i Bubastis og Tanis samt udnævnelsen af sønner til religiøse og administrative embeder viser et forsøg på at holde landet samlet. Harsiese A’s samtidige styre i Theben viste dog, at dynastiets kontrol var begyndt at svækkes. Efter Osorkon II blev Egyptens politiske opdeling tydeligere (Kitchen 1996: 112–119 og 313–326; Jansen-Winkeln 2006: 239–243).