Takelot I var søn af Osorkon I og blev regent efter den kortvarige og usikkert placerede Shoshenq II. Han regerede omkring 885–872 f.v.t., men der er kun bevaret få samtidige spor fra hans regeringstid. Han blev efterfulgt af sin søn Osorkon II (Jansen-Winkeln 2006: 236–239; Kitchen 1996: 111–113).

Familie
Takelot I’s vej til tronen gik gennem direkte arvefølge. Han var søn af Osorkon I og den store kongelige hustru Tashedkhonsu. Efter Shoshenq II’s korte og usikre regering blev Takelot den næste regent i dynastiets hovedlinje (Dodson og Hilton 2004: 219–222).

Takelots store kongelige hustru var Kapes. Hun var mor til Osorkon II, som efterfulgte sin far. Andre børn er blevet foreslået, men deres placering i familien kan ikke fastslås sikkert på grundlag af de bevarede kilder (Dodson og Hilton 2004: 219–222; Kitchen 1996: 111–113).

Regeringstid
Takelot I regerede sandsynligvis i omkring 13 år. Manethos kongeliste tilskriver ham denne regeringslængde, mens en nilstandstekst fra Karnak nævner hans 5. regeringsår. Der kendes ellers kun få samtidige indskrifter fra perioden (Kitchen 1996: 111–113; Jansen-Winkeln 2006: 238–239).

Staten synes fortsat at have været samlet under Takelot I. I Øvre Egypten blev forbindelsen til Amuns præsteskab opretholdt gennem medlemmer af regentfamilien, mens den centrale administration sandsynligvis havde sit tyngdepunkt i Tanis i det østlige Delta. Memphis havde samtidig betydning for forbindelsen mellem landets nordlige og sydlige dele. Der kendes ingen sikre tegn på større indre oprør eller udenlandske krige under hans regering (Kitchen 1996: 111–113).

Monumenter
Der kendes ingen større bygningsværker, som med sikkerhed kan tilskrives Takelot I. Hans navn er kun bevaret i få indskrifter og genealogiske tekster. Det begrænsede materiale gør det vanskeligt at afgøre, om han iværksatte byggearbejder i Tanis, Bubastis eller andre tempelområder (Kitchen 1996: 111–113; Jansen-Winkeln 2006: 238–239).

En del af problemet er, at Takelot I benyttede tronenavnet Hedjkheperre-setepenre, som også indgår i andre regenters titulatur. Indskrifter med tronenavnet alene kan derfor ikke altid henføres sikkert til ham (von Beckerath 1999: 184–187).

Grav og mumie
Takelot I blev begravet i det tredje rum i Osorkon II’s grav, NRT I, i den kongelige nekropol ved Tanis. Osorkon II lod en indskrift udføre, hvor han omtaler sig som den søn, der sørgede for sin far. Graven blev fundet af Pierre Montet i 1939, men begravelsen var blevet plyndret i oldtiden (Jansen-Winkeln 1987: 253–258; Kitchen 1996: 111–113).

Takelot blev lagt i en genanvendt stensarkofag fra Mellemste Rige, som oprindelig var fremstillet til en mand ved navn Ameny. Sarkofagen blev forsynet med Takelots kartouche. Mumien var stærkt nedbrudt, og kun knogler samt rester af gravudstyret var bevaret (Jansen-Winkeln 1987: 253–258).

Blandt fundene var mere end 400 shabti-figurer, kanoper, et hjerteskarabæ med navnet Takelot-meryamun og en shabti med hans mor Tashedkhonsus navn. Desuden fandtes et guldarmbånd med Osorkon I’s navn, JE 72199, og en alabastkrukke, ligeledes med Osorkon I’s navn, JE 86962. Disse genstande og gravens indskrifter gjorde det muligt at fastslå, at den begravede var Takelot I og ikke Takelot II, som man tidligere antog (Jansen-Winkeln 1987: 253–258; Aston 1989: 143–144).

De registrerede genstande fra begravelsen opbevares på Det Egyptiske Museum i Cairo. En tilsyns-shabti har museumsnummer JE 86953A, mens andre shabti-figurer fra graven senere er kommet i private samlinger (Jansen-Winkeln 1987: 253–258).

Eftermæle
Takelot I efterlod sig kun få samtidige indskrifter og ingen sikkert identificerede bygningsværker. Hans regeringstid synes dog at have videreført den politiske orden, som var etableret under Osorkon I. Gravfundet i Tanis og identifikationen af hans grav har gjort det muligt at fastlægge hans plads mellem Shoshenq II og Osorkon II i dynastiets regentrække (Kitchen 1996: 111–113; Jansen-Winkeln 1987: 253–258; Jansen-Winkeln 2006: 238–239).