Ramses IV regerede omkring 1153–1147 f.v.t. og var tredje regent i det 20. dynasti. Han efterfulgte sin far Ramses III efter haremsammensværgelsen. I sin regeringstid sendte han store ekspeditioner til Wadi Hammamat og Sinai. Han satte også gang i flere byggearbejder og udvidede arbejdsstyrken ved Deir el-Medina. Ramses IV regerede i omkring seks et halvt år og blev efterfulgt af Ramses V.

Familie
Ramses IV var søn af Ramses III og blev udpeget som tronfølger, efter at flere ældre prinser var døde. Som kronprins bar han titlerne arveprins, kongelig skriver og øverstbefalende. I Ramses III’s 27. regeringsår deltog han i udnævnelsen af Amenemope til Amons tredjeprofet. Han efterfulgte sin far på tronen, selv om haremsammensværgelsen havde forsøgt at gøre Pentawer til konge (Peden 1994: 1–9).

Ramses IV’s mor var sandsynligvis dronning Tyti, som blev begravet i QV52. Hun bar titlerne kongedatter, kongesøster, stor kongelig hustru og kongemoder. Papyrus BM EA 10052 viser, at hun var hustru til Ramses III. Da Iset Ta-Hemdjeret var mor til Ramses VI, regnes Ramses IV som den mest sandsynlige søn bag Tytis titel som kongemoder (Collier, Dodson & Hamernik 2010: 242–246).

Ramses IV’s hustru var sandsynligvis Duatentopet, også kaldet Tentopet, som blev begravet i QV74. Hun kan have været datter af Ramses III og dermed Ramses IV’s søster eller halvsøster. Deres kendte søn var Ramses V, som efterfulgte sin far på tronen (Dodson & Hilton 2004: 186, 190 og 192).

Regeringstid
Ramses IV overtog tronen efter mordet på Ramses III. Haremsammensværgelsen havde forsøgt at indsætte Pentawer som konge, men Ramses IV sikrede sig magten som den udpegede tronfølger. Retsakterne fra processen mod de sammensvorne blev udformet omkring overgangen mellem de to regeringer.

Papyrus Harris I blev færdiggjort ved begyndelsen af Ramses IV’s regering. Papyrussen opregner Ramses III’s tempelgaver og handlinger og slutter med sønnens tronbestigelse. Dokumentet skulle fastholde Ramses III’s eftermæle og understøtte Ramses IV’s ret til tronen.

Ramses IV iværksatte et byggeprogram og udvidede arbejdsstyrken ved Deir el-Medina. I andet regeringsår blev antallet af arbejdere øget fra 60 til 120, så arbejdet på kongegraven og andre anlæg kunne fremskyndes. Tekster fra landsbyen viser dog fortsatte forsinkelser i leveringen af kornrationer.

Ramses IV regerede i omkring seks et halvt år. Hans højeste sikkert dokumenterede dato er fra det syvende regeringsår. Han døde, før flere af hans planlagte byggearbejder var færdige, og blev efterfulgt af sin søn Ramses V (Peden 1994: 15–18 og 76–77).

Ekspeditioner og krige
Der kendes ingen sikre beretninger om krige under Ramses IV. Hans ekspeditioner havde især til formål at skaffe sten og mineraler til statens byggearbejder.

I andet regeringsår besøgte Ramses IV selv Wadi Hammamat. Året efter blev en større ekspedition sendt dertil under ledelse af Amons ypperstepræst Ramsesnakht. Indskriften opregner 8.368 deltagere, herunder 5.000 soldater og 130 stenhuggere. Ekspeditionen brød bekhen-sten, en mørk gråvakke (metasiltsten), til kongelige statuer og monumenter. Den registrerer også 900 døde, men forklarer ikke nærmere, hvordan de omkom (Breasted 2001–1906: 222–227, §§ 457–468; Peden 1994: 21–28).

I femte regeringsår blev en ekspedition sendt til Serabit el-Khadim i Sinai under ledelse af skriveren Panefer. Formålet var at hente turkis og oprette et kultsted for Ramses IV i Hathors tempel. Indskrifterne fra Sinai viser dermed, at arbejdet i områdets miner fortsatte under hans regering (Peden 1994: 28–31).

Monumenter og byggearbejder
Ramses IV indledte byggearbejder flere steder i Egypten, men hans korte regeringstid betød, at en del ikke blev færdiggjort. Arbejderne omfattede både nye anlæg og udvidelser af ældre templer.

Ved Karnak fortsatte han arbejdet på Khonsu-templet. Han lod også sine kartoucher og relieffer indhugge på søjlerne i Amons store hypostylhal. Flere af navnene blev senere overtaget og ændret af Ramses VI ( Sullivan 2010: 16–17).

I Heliopolis lod Ramses IV rejse en obelisk, mens han ved Medinet Habu foretog en tilbygning til Ramses III’s tempelanlæg. Hans navn kendes desuden fra byggearbejder og indskrifter i Memphis, Abydos, Koptos og flere templer i Nubien.

I Asasif ved Deir el-Bahari påbegyndte Ramses IV et stort mindetempel. Fundamentet målte omkring 240 × 60 meter og indeholdt genanvendte stenblokke. Ramses V og Ramses VI videreførte byggeriet, men templet blev aldrig færdiggjort. Der kendes også rester af mindre tempelanlæg fra hans regering ved Theben Vest ( Peden 1994: 32–74).

Grav og mumie
Ramses IV blev begravet i grav KV2 i Kongernes Dal. Graven har en lige akse og er omkring 89 meter lang. Væggene er udsmykket med tekster og billeder fra blandt andet Ra-litaniet, Hulebogen, Dødebogen, Amduat og de himmelske bøger. Et samtidigt grundrids af graven, udført af skriveren Amennakht, er bevaret på Papyrus Torino Cat. 1885 (Reeves & Wilkinson 1996: 162–163; Weeks 2005: 252–255).

Graven blev åbnet og plyndret allerede i oldtiden. Ramses IV’s mumie blev senere flyttet til Amenhotep II’s grav, KV35, hvor Victor Loret fandt den kongelige mumiesamling i 1898. Mumien lå i en kiste, som oprindelig var fremstillet til præsten Aha og senere forsynet med Ramses IV’s navn. Den opbevares nu på Nationalmuseet for Egyptisk Civilisation i Kairo (JE34597, CG61084) (Dodson & Ikram 2008: 162; Peden 1994: 99–103).

Eftermæle
Ramses IV efterlod sig flere indskrifter end hans korte regeringstid ellers kunne tyde på. Ekspeditionerne til Wadi Hammamat og Sinai samt arbejdet på KV2 og templerne viser, at han forsøgte at videreføre sin fars byggepolitik.

På en stele fra Abydos bad Ramses IV Osiris om en regeringstid på 67 år, svarende til Ramses II’s lange regering. Han regerede dog kun omkring seks et halvt år, og flere af hans byggearbejder forblev ufærdige. Hans regering er især belyst gennem Papyrus Harris I, ekspeditionsindskrifterne og dokumenterne fra Deir el-Medina (Breasted 2001–1906: 227–228, § 469; Peden 1994: 1–6 og 104–109).