Ramses V regerede omkring 1147–1143 f.v.t. og var fjerde regent i det 20. dynasti. Han efterfulgte sin far, Ramses IV, men regerede kun i omkring fire år. Fra hans tid kendes flere papyri om jord, skatter og templer. Uro ved Theben påvirkede arbejdet i Kongernes Dal. Efter sin død blev Ramses V efterfulgt af sin onkel Ramses VI.

Familie
Ramses V var søn af Ramses IV og blev hans efterfølger på tronen. Hans mor var sandsynligvis dronning Duatentopet, også kaldet Tentopet, som blev begravet i QV74. Ramses V var dermed sønnesøn af Ramses III og tilhørte dynastiets direkte kongelinje.

Dronningerne Henutwati og Tawerettenru er blevet knyttet til Ramses V, men forholdet er ikke sikkert dokumenteret. Der kendes ingen børn, som med sikkerhed kan tilskrives ham. Efter hans død gik tronen derfor til Ramses VI, som var søn af Ramses III og sandsynligvis Ramses V’s farbror (Dodson & Hilton 2004: 190–193; Baker 2008: 321–323).

Regeringstid
Ramses V efterfulgte sin far, Ramses IV, og regerede i næsten fire fulde år. Hans regering er især kendt gennem administrative papyri og dokumenter fra Deir el-Medina. Der er kun få samtidige indskrifter om regentens egne handlinger.

Papyrus Wilbour, som er dateret til Ramses V’s fjerde regeringsår, indeholder en opmåling af landbrugsjord i Mellemste Egypten. Den registrerer jordens størrelse, brugere og tilknytning til templer, kongelige institutioner og andre jordbesiddere. Papyrussen viser både administrationens arbejde og templernes rolle som jordbesiddere (Gardiner 1948: 1–17 ).

Anklagepapyrussen fra Torino, Cat. 1887, omtaler embedsmisbrug, tyveri og andre forhold ved Khnum-templet på Elephantine under Ramses IV og Ramses V. Dokumentet viser, at anklager mod tempelpersonale kunne blive undersøgt af administrationen.

Tekster fra Deir el-Medina fortæller også om arbejdsstop, fordi en fjendtlig gruppe befandt sig i området omkring Theben. Gruppen omtales ofte som libyske angribere eller røverbander, men dens præcise identitet er usikker. Ramses V døde i sit fjerde regeringsår og blev efterfulgt af Ramses VI (Baker 2008: 321–323).

Ekspeditioner og krige
Der kendes ingen sikkert dokumenterede ekspeditioner eller militære felttog fra Ramses V’s regering. Teksterne fra Deir el-Medina omtaler en fjendtlig gruppe i området omkring Theben, men fortæller ikke om et kongeligt felttog imod den.

De bevarede kilder handler hovedsagelig om jord, skatter og tempeladministration. De giver derfor kun få oplysninger om Egyptens forhold til Nubien, Sinai og Levanten under Ramses V (Kitchen 1996: 337–344; Baker 2008: 321–323).

Monumenter og byggearbejder
Der kendes kun få byggearbejder fra Ramses V’s korte regering. Han påbegyndte grav KV9 i Kongernes Dal, men den blev senere overtaget, udvidet og udsmykket af Ramses VI.

Ramses V fortsatte sandsynligvis arbejdet på det store mindetempel i Asasif ved Deir el-Bahari, som Ramses IV havde påbegyndt. Papyrus Wilbour omtaler Ramses V’s tempel som en institution med jordbesiddelser. Byggeriet blev senere videreført af Ramses VI, men anlægget blev aldrig færdiggjort

En indskrift ved sandstensbruddene i Gebel el-Silsila omtaler stenbrydning under Ramses V. Den viser, at der blev hentet byggemateriale i hans regeringstid, men det fremgår ikke sikkert, hvilke monumenter stenen skulle anvendes til (Peden 1991: 335–338; Kitchen 1983: 224–225).

Grav og mumie
Ramses V påbegyndte grav KV9 i Kongernes Dal. Efter hans død overtog Ramses VI graven og lod den udvide og udsmykke til sin egen begravelse. Det er derfor usikkert, om Ramses V nogensinde blev gravsat i KV9 eller i en anden grav, som endnu ikke er identificeret (Reeves & Wilkinson 1996: 164–166).

Et ostrakon oplyser, at Ramses V først blev begravet i Ramses VI’s andet regeringsår. Begravelsen fandt dermed sted langt senere end de sædvanlige omkring 70 dage efter dødsfaldet. Forsinkelsen kan have haft forbindelse til uroen ved Theben, men årsagen kendes ikke sikkert,

Victor Loret fandt Ramses V’s mumie i den kongelige samling i Amenhotep II’s grav, KV35, i 1898. Undersøgelser viser, at han sandsynligvis døde i begyndelsen af trediverne. Mumien har knuder og mærker i huden, som er blevet tolket som spor efter kopper, men diagnosen er ikke endeligt bekræftet. Mumien opbevares nu på Nationalmuseet for Egyptisk Civilisation i Kairo (Dodson & Ikram 2008: 162; Baker 2008: 321–323).

Eftermæle
Ramses V efterlod sig få monumenter og kongelige indskrifter. Hans regering er derfor bedre belyst gennem administrative dokumenter end gennem tekster om regentens egne handlinger.

Papyrus Wilbour er den vigtigste kilde fra hans regering. Den giver oplysninger om jordmåling, beskatning og forholdet mellem staten, templerne og jordens brugere. Anklagepapyrussen fra Torino viser samtidig, hvordan embedsmisbrug ved et tempel kunne blive undersøgt. Ramses V’s eftermæle er derfor især knyttet til dokumenter om Egyptens administration og økonomi i slutningen af Det Nye Rige (Gardiner 1948: 1–17, 5–15).