Teos var den anden regent i det 30. dynasti og søn af sin forgænger Nectanebo I. Han overtog tronen omkring 362 f.Kr. og fortsatte den politik, der skulle beskytte Egypten mod det persiske rige (Clayton 1994, s. 187; Shaw 2000, s. 368). Persien havde tidligere regeret Egypten, og frygten for en ny invasion var stadig stor.

For at svække Persiens magt besluttede Teos at føre krigen uden for Egyptens grænser. Han planlagde derfor et felttog mod de persiske områder i Syrien og Palæstina, som på dette tidspunkt var en del af det persiske imperium (Diodorus Siculus, Bibliotheca historica XV.92–93). Målet var både at sikre Egyptens grænser og at udnytte de oprør, der fandt sted i Persiens vestlige provinser.

For at gennemføre felttoget opbyggede Teos en stor hær bestående af både egyptiske tropper og mange græske lejesoldater. Den spartanske konge Agesilaos II deltog i felttoget med en styrke af spartanere, mens den athenske general Chabrias ledede en del af de øvrige græske tropper (Plutarch, Life of Agesilaus 36). Teos gav dog den øverste kommando til Chabrias, hvilket skabte utilfredshed blandt spartanerne og deres konge.

Felttoget begyndte omkring 362 f.Kr., hvor Teos førte sin hær ud af Egypten og ind i Levanten. For at finansiere krigen indførte han imidlertid nye skatter og beslaglagde midler fra templerne i Egypten. Dette skabte stor utilfredshed blandt præsterne og befolkningen, som betragtede tempelrigdommene som hellige (Diodorus XV.92).

Mens Teos opholdt sig i Syrien med hæren, opstod der derfor politiske spændinger i Egypten. Hans bror Tjahapimu, som var blevet efterladt i Egypten for at administrere landet, støttede et oprør mod kongen og lod sin egen søn udråbe til farao. Denne nye konge blev senere kendt som Nectanebo II (Clayton 1994, s. 187; Dodson 2019, s. 217).

Da nyheden om oprøret nåede hæren i Syrien, ændrede situationen sig hurtigt. Den spartanske konge Agesilaos vurderede, at Nectanebo II havde større støtte i Egypten end Teos. Han valgte derfor at skifte side og støtte den nye farao. Mange af de græske lejesoldater fulgte hans beslutning (Plutarch, Life of Agesilaus 37).

Teos stod dermed uden en loyal hær og måtte opgive felttoget. Han flygtede derefter fra Egypten og søgte tilflugt i Persien, hvor den persiske konge Artaxerxes II gav ham beskyttelse (Diodorus XV.93). Teos tilbragte resten af sit liv i Persien, hvor han sandsynligvis døde kort efter.

Teos’ korte regeringstid endte dermed med et mislykket felttog og et dynastisk oprør. Hans efterfølger Nectanebo II blev den sidste indfødte farao i Egyptens historie før Alexander den Stores erobring af landet (Shaw 2000, s. 370; Dodson 2019, s. 218).