Egyptolog.dk

Gudinden Teyet (Isis-Tayet) kan føres tilbage til Gamle Rige(2686-2160 fvt.) hvor hun bliver nævnt i Pyramideteksterne. Hun var Nome-gudinde i det sydlige Nome Akmin.(Koptos). Hun er nævnt i Pyramideteksterne “Du vågner i fred, Gudinden Tayet vågner i fred, Tayet vågner – og ruller linned af – i fred.”

Taweret.Taweret (Tauret, Taurt, Taueret, Thoeris.) bliver vist som en hun flodhest med store menneskelige bryster, bagben af en løve og halen af en krokodille. Hun kaldes også Ra`s Øje, hans datter, og som sådan mor til Osiris og Isis. Senere holdt hun med Horus i striden med Seth om hvem der skulle efterfølge Osiris, og var den retmæssige arving til Ægyptens trone.

Krokodilleguden Sobek (Sebek. Suchos (gr.), Sebek-Ra, Sobeq, Sobki, and Soknopais) spillet en rolle fra før historisk tid. Sobek´s hovedkult centre var Krokodilopolis i Fayum og i Kom Ombo i syd. I myterne hjælper han ved Horus fødsel og senere i hans kamp mod guden Seth om magten i Ægypten. Sobek hentede på ordre fra Re de fire Horus sønner Duamutef, Imsety, Hapy og Qebehsenuef i Ur-Oceanet Nun.

Shesmu ( Shezmu , Sesmu. Schesmu, Shezmu) er blevet æret i Ægypten siden forhistorisk tid, før 3500 fvt. . Som gud for vinpressen, blev han også forbundet med fester, sang og dans.

Shay (Shai, Sai , Psais)) blev i det gamle Ægypten anset for at være enten en personificeret skæbnegud, eller et koncept. Skæbnebegrebet blev oftest betragtet som mand, uden nogen særlig grund, men havde et kvindeligt aspekt også kaldet Shayt / Shait. ( den feminine form af navnet tilføjer t) Navnet betyder “det, der er (bestemt)”,…

Tefnut er en af de første guder i skabelsberetningen fra Heliopolis. I myten rejste der sig en høj fra urhavet, Nun eller Kaos. På højen var Atum / Re der opstår spontant fra urhavets kaos og på magisk vis, befrugter sig selv. Han skabte guden Shu (luft) og gudinden Tefnut (fugtighed) Dette gudepar blev forældre til jordguden Geb og himmelgudinden Nut. Shu adskilte himmel og jord ved at løfte Nut. Geb og Nut fik børnene Osiris, Seth, Isis og Nephtys. Tefnut fremstilles som en kvinde, med kvinde eller løvehoved, på hovedet bærer hun en solskive omkranset af to kobraslanger i hænderne holder hun et scepter og et Ankh tegn.

Shu er legemliggørelsen af luften. Han adskiller himmelen og jorden, er “søn af Re” og som sådan kæmper han på solens vegne. Shu bliver vist som en mand med skæg, der på hovedet bærer mellem en, og fire strudsefjer. Shu er symbolet for den blæsende vind, blafrende flag, og på den luft vi indånder. Tidligst blev Shu og Tefnut tilbedt i templet i Leontopolis og fremstod i form af en løvefigur og var her symboler for solen og månen.