|
|
Oprindelse. |
Allerede i Gamle Rige er desmerdyret
højt værdsat, og flere grave fra Gamle
Rige i Sakkara viser Ichneumon i deres
vægdekorationer. Under Anden Mellemtid
blev Ichneumon, for sin evne til at
fange slanger. inkluderet blandt de
mange hellige dyr i Ægypten. |
|
|
Andre navne: |
Farao-rotte
er en anden betegnelse for
Ichneumon. |
Desmerdyr. |
Det ægyptiske desmerdyr er på størrelse
med en stor huskat, den har en slank
krop, med en spids snude og små ører.
Dens lange, grove pels varierer i farve
fra grå til rødbrun og er markeret med
brune eller gule pletter. Deres haler
har en sorte spidser. Bag-poterne og et
lille område omkring øjnene er hårløse. |
Kost. |
Dens kost består hovedsageligt af kød,
herunder gnavere, fisk, fugle, krybdyr,
padder og insekter. Frugt og æg er også
populære fødeemner. Ligesom andre
manguster, vil den ægyptiske desmerdyr
angribe og spise giftige slanger. |
Symbol . |
Ichneumon blev et symbol på ånderne i
Underverdenen. |
Kultcentre. |
Den blev
tilbedt i Letopolis, her
blev han ligestillet med guden Horus. |
Fremstilling: |
Han fremstilles
som et desmerdyr med en solskive på
hovedet
der symboliserer tilknytningen til Re.
Med tiden blev Ichneumon identificeret
med Wadjet , national gudinden for
Nedreægypten, og bar da solskive med en
Uræus slange. |
|
|
Indflydelses:
|
Små bronze statuer af dyret var mangfoldige i den
ptolemæiske periode (332-32 fvt.), hvor de blev
efterladt som offergaver i templerne. |
|
I
nogle landdistrikter, f.eks. Øvreægypten, er de
blevet avlet som kæledyr. De har vist et højt niveau
af resistens over for tre arter af giftige slange
Vipera palaestinae, Walterinnesia aegyptia og Naja
nigricollis. |
|
|
Mytiske ref : |
I en myte
omskaber guden Re sig til et desmerdyr
(Ichneumon), for at kæmpe mod slangen i
underverdenen, Apophis. |
|
|